< Job 5 >
1 “Job, srike pang ac liye lah oasr mwet ac topuk kom. Ya oasr lipufan kom ac ku in nget nu se?
Råb kun! Giver nogen dig Svar? Og til hvem af de Hellige vender du dig?
2 Sie mwet el fin inse koluk ac sruokyana mulat lal, El lalfon, mweyen ouiya inge ku in unilya.
Thi Dårens Harme koster ham Livet, Tåbens Vrede bliver hans Død.
3 Oasr kutu mwet na lalfon nga liye oana in mutana okak, Tusruktu nga pangon mu selngawiyuki lohm selos.
Selv har jeg set en Dåre rykkes op, hans Bolig rådne brat;
4 Tulik natulos tia ku in konauk acn elos in wikla we; Ac wangin mwet tuyak in kasrelos ke pacl nununkeyuk elos.
hans Sønner var uden Hjælp, trådtes ned i Porten, ingen reddede dem;
5 Mwet masrinsral ac fah kangla fokin ima lun mwet lalfon inge — Finne ma su kapak inmaslon kokul uh — Ac mwet malu elos fah sok selos ke sripen kasrup lalos.
sultne åd deres Høst, de tog den, selv mellem Torne, og tørstige drak deres Mælk.
6 Ma koluk uh tia kapak infohk uh, Ku mwe lokoalok tuku ye fohk uh me.
Thi Vanheld vokser ej op af Støvet, Kvide spirer ej frem af Jorden,
7 Mo na mo! Mwet uh sifacna orala mwe lokoalok nu selos, Oana ke kosran e uh ac pisryak liki e uh.
men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.
8 “Funu nga pa kom, nga lukun forla nu sin God Ac fahkyuyak nu sel.
Nej, jeg vilde søge til Gud og lægge min Sag for ham,
9 Kut tia ku in kalem ke orekma usrnguk lal uh, Ac mwenmen ma El oru inge, wangin safla kac.
som øver ufattelig Vælde og Undere uden Tal,
10 El supwama af nu fin acn uh, Ac aksroksrokyauk infohk uh.
som giver Regn på Jorden og nedsender Vand over Marken
11 Aok, pwaye lah God El akmwetyalos su pusisel, Ac akpwaryalos nukewa su muta in asor.
for at løfte de bøjede højt, så de sørgende opnår Frelse,
12 El kunausla pwapa sulal lun mwet kutasrik, Ac oru tuh paolos in tiana orala ma elos ke oru.
han, som krydser de kloges Tanker, så de ikke virker noget, der varer,
13 El sruokya mwet orek lalmwetmet ke ma elos sifacna nunkauk, Pwanang ako sulallal lalos sa na fosla;
som fanger de vise i deres Kløgt, så de listiges Råd er forhastet;
14 Finne infulwen len, a elos ac kahlimin acn uh in lohsr.
i Mørke raver de, selv om Dagen, famler ved Middag, som var det Nat.
15 Tusruktu God El molela mwet sukasrup uh liki misa, Ac karingin mwet enenu uh liki mwe keok.
Men han frelser den arme fra Sværdet og fattig af stærkes Hånd,
16 El sang finsrak nu sin mwet sukasrup ac kaliya oalin mwet koluk.
så der bliver Håb for den ringe og Ondskaben lukker sin Mund.
17 “Insewowo mwet se su God El kai! Nimet kom srunga El fin kai kom.
Held den Mand, som revses at Gud; ringeagt ej den Almægtiges Tugt!
18 God El sifacna losya kinet su El kanteya; Paol fin kantekomi, na paol ac sifil pacna akkeyekomla.
Thi han sårer, og han forbinder, han slår, og hans Hænder læger.
19 In pacl na pus El ac molikomla liki mwe ongoiya;
Seks Gange redder han dig i Trængsel, syv går Ulykken uden om dig;
20 Ke pacl in sracl El ac fah karingin moul lom, Ac in pacl in mweun El ac fah liyekomyang liki misa.
han frier dig fra Døden i Hungersnød, i Krig fra Sværdets Vold;
21 God El ac fah loangekom liki kas kikiap lun mwet keim; Ac molikomla ke pacl mwe kunausten lulap sikyak.
du er gemt for Tungens Svøbe, har intet at frygte, når Voldsdåd kommer;
22 Ke pacl ongoiya ac sracl tuku, kom ac fah israsr na kac, Ac kom ac fah tia sangeng ke kosro lemnak.
du ler ad Voldsdåd og Hungersnød og frygter ej Jordens vilde dyr;
23 Acn ma kom pikin nu ke ima lom, ac fah wangin eot we; Kosro lemnak ac fah tiana anwuk nu sum.
du har Pagt med Markens Sten, har Fred med Markens Vilddyr;
24 Na kom ac fah muta in misla in lohm nuknuk sum; Ac ke kom ac som liye un sheep nutum, wangin ma koluk sikyak nu selos.
du kender at have dit Telt i Fred, du mønstrer din Bolig, og intet fattes;
25 Ac fah arulana pus tulik nutum Oana pusiyen mah inima uh.
du kender at have et talrigt Afkom, som Jordens Urter er dine Spirer;
26 Kom ac fah moul nwe ke na kom matuoh, Oana wheat su oan nwe matula ke pacl in kosrani.
Graven når du i Ungdomskraft, som Neg føres op, når Tid er inde.
27 Job, kut etu ma inge mweyen kut lutlut kac ke pacl na loes. Wona kom in lulalfongi, mweyen ma inge ma na pwaye.”
Se, det har vi gransket, således er det; det har vi hørt, så vid også du det!