Job 41

1 “Fuka, kom ac ku in sruokilya Leviathan ke soko ka in ahya, Ku kapriya oalul ke soko sucl?

Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?

2 Kom ac ku in isongang soko sucl nu ke infwacl, Ku srumasrla kapin oalul ke soko ka in ahya?

Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?

3 Ya el ac ku in kwafe kom in tulalla? Ya el ac ku in fahk kas in aklung nu sum kom in pakomutal?

Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?

4 Ya el ku in orek pwapa in insese nu sum Ac wulela mu el ac kulansapwekom nwe tok?

Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?

5 Ya kom ac kaprilya oana sie won ma kom nutl Ac pwanul fahsr ye mutun tulik mutan kulansap lom in akpwaryaltal?

Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?

6 Ya mwet patur uh ac tuku pwapa nu sum ke sie moul fal in molella? Ya mwet kuka uh ac sipikilya nu ke ip srisrik ac kukakunul?

Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?

7 Kom ac ku in nwakla kolo kacl uh ke osra in fakfuk, Ku putala sifal ke soko osra in ngoe?

Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?

8 Kahlilya pacl se, ac kom fah tia lungse in sifilpa srike; Kom ac tia ku in mulkunla amai se lom el u!

Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.

9 “Kutena mwet ma liyel Leviathan uh Ac munasla nunka, ac putatla nu infohk uh.

Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.

10 Ke pacl se mokleyukyak el uh, el ac arulana sulallal; Wangin mwet ac ku in tu ye mutal.

Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?

11 Su ku in anwuk nu sel ac moul na? Wanginna sie mwet fin faclu ku.

Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?

12 “Kolya ngan srumun nu sum ke nial Leviathan, Ac fahk lupan yokiyal ac kuiyal.

Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.

13 Wangin mwet ku in seya kolo lik ma el nukum uh, Ku putala loeyuk se loac ke manol, su oana nuknuk in loeyuk ma orekla ke osra.

Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?

14 Su ku in oru elan mangelik Ke oalul rauniyukla ke wihs na aksangeng uh?

Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.

15 Fintokol orekla ke takin mwe loeyuk Su kapreni nu sie, ac keke oana eot uh.

Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;

16 Kais sie kupasryang arulana ku nu ke ma oan siska uh, Oru finne kitin eng, tia pac ku in sasla inmasrlo.

de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;

17 Ma inge nukewa arulana fulfuleni nu sie, Oru wangin kutena ma ku in sraclik.

de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.

18 El fin sinacla, na kalem uh ac sasma liki infwacl; Atronmutal saromrom oana faht uh ke takak.

Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.

19 Firir in e uh sroma liki inwalul, Ac kosran e uh sohkelik.

Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.

20 Kulasr uh fofosrme ke infwacl Oana kulasr ke e ma tawin sie tup in sup lulap.

Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.

21 Mongol ku in tanak e in firiryak; Ac e uh atula ke inwalul.

Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.

22 Inkwawal arulana fokoko, Oru mwet nukewa ma sonol uh ac rarrarlana sel.

Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.

23 Wangin kutena acn ma munas ke kolo kacl uh; Arulana keke oana osra, ac tia ku in kotkot uh.

Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;

24 Nunak likkeke lal oru el tia etu sangeng. El ku oana sie tapweng eot, ma tia ku in fokelik.

fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.

25 Pacl se el ac tuyak uh, finne mwet ma fokoko oemeet uh elos sangeng pac sel; Ke sripen sangeng lalos, elos tia ku in oru kutena ma.

Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.

26 Wangin cutlass ku in kantelya; A mwet uh finne orekmakin osra in fakfuk, osra in pisr, ku kutena kain mwe fakfuk saya, tia ku in fakisya manol.

Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.

27 Nu sel, osra uh munas oana mah paola, Ac bronze uh fisrasryasr oana sak kulawi uh.

Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;

28 Wangin osra in pisr ku in oru elan kaing, Ac eot ma sang tanglal uh oana ipin sra uh.

Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,

29 Nu sel, soko sak in anwuk uh oana pwe es uh, Ac ke mwet uh ac faksel ke osra in fakfuk uh, el ac israsr na.

Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.

30 Unac in ik ma oan ke sial uh oana ipin ahlu kle ma fokelik ac arulana kosroh; Unac inge ac kunkunausya infohk furarrar uh oana osra in pukpuk uh.

På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;

31 El ac arukak kapin meoa oana kof uh ke ac boel uh, Ac oru in pulollol oana tup in mwe akmusra fol se.

Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;

32 Inkacl ah orala soko inkanek na saromrom tokol, Ac el furokak meoa uh wiawala.

bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.

33 Wangin kutena ma fin faclu ku in lumweyuk nu kacl; Inmasrlon ma orakrak nukewa, el tia etu sangeng.

Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.

34 El tia oek kosro ma yohk lukel uh; El oana sie tokosra nu sin kain kosro lemnak nukewa.”

Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.