Job 39
1 Ku kom etu ke pacl nani lemnak fineol uh ac isusla? Kom nu liye ke deer lemnak uh isus uh?
Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?
2 Kom etu lah eltal ac pitutu malem ekasr elos fah isusla? Ac kom etu pacl in isus lalos uh?
Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?
3 Kom etu ke pacl elos ac kuruweni Ac oswela natu natulos uh nu faclu?
De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.
4 Natu natulos uh ac kapak ac arulana fokokoi inima uh; Elos ac som ac tia sifil foloko.
Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.
5 “Su ikasla donkey lemnak uh? Su fuhlela eltal in forfor sukosok?
Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,
6 Nga sang acn mwesis uh tuh in acn in muta lalos, Ac lela elos in muta yen wangin mwet muta we, ac wangin mah ku in kapak we.
hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.
7 Elos muta yen loes liki oraru lun siti uh, Ac wangin mwet ku in akmunayalosla ac sap elos in orekma.
Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.
8 Fineol uh pa acn mahsrik ma elos mongo we, Ac suk ma folfolsra elos in kang.
Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.
9 “Ya soko cow lemnak ac ku in orekma lom? Ku el ac lungse motul in lohm sin kosro nutum uh?
Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?
10 Ku kom ku in kapriya soko ke sucl ac oru elan pikin ima lom uh? Ku oru elan amakin mwe kulkul inima lom uh?
Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?
11 Kom ku in lulalfongi ke fokoko lun manol, Ac finsrak mu elan oru orekma toasr lom uh?
Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?
12 Ya kom lulalfongi elan usani fokin ima ma kom kosrani uh Ac orani wheat uh nu ke acn in kulkul wheat lom uh?
Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?
13 “Posohksok lulap lun ostrich finne pisrpisr ke pikpik uh, Tuh ostrich uh tia ku in sohk oana stork uh.
Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?
14 Ostrich uh filiya atro natulos ah fin fohk uh, Fusrfusr lun fohk uh in mau ku in fisrik atro uh.
Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,
15 El tia nunku lah nia se ku in longya, Ku kosro lemnak ac fukulya.
og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.
16 El oru oana in tia ma natul pa atro uh. El tia nunku lah ac wangin sripen kemkatu lal uh.
Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.
17 Nga pa tuh oru elan lalfon, Ac tia sang etauk nu sel uh.
Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.
18 Tusruktu el fin mukuiyak elan kasrusr El ac isrun na soko horse ac mwet ma kasrusr fac uh.
Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.
19 “Job, ku kom pa oru horse uh in fokoko, Ac sang unac fin kwawalos in srosro uh?
Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?
20 Ku kom pa oru elos in sro oana locust uh, Ac aksangengye mwet uh ke mongin fwaclos uh?
Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.
21 Elos ac rarala ac kihling infohk infahlfal uh; Elos ac yuyang nu ke mweun ke kuiyalos nufon.
Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning
22 Elos tia etu sangeng, Ac wangin cutlass ku in oru elos in foloki.
Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.
23 Kufwen mweun ma mwet kasrusr faclos uh us Ac erarrar ac saromrom ke kalmen faht uh.
Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.
24 Elos ac rarak ke tufal uh, ac sroak kasrusr nu meet. Pacl mwe ukuk uh kasla, elos tia ku in oakwuki.
Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.
25 Pacl nukewa mwe ukuk uh ac kas uh elos ac ngorla; Elos ku in ngokak mweun uh meet liki elos apkuranyang nu kac, Ac elos lohng pusren sapsap lun mwet kol lun mwet mweun uh.
Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.
26 “Ya won hawk uh lutlut sohksok sum Ke el ac asroelik posohksok lal nu eir uh?
Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?
27 Ku eagle uh soano sapsap lom Tuh elan orala ahng lal uh yen fulat fineol uh?
Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?
28 El ac orala acn in muta lal uh fin eot ma oan yen fulat oemeet fineol uh, Ac oru acn tohktok fineol uh in nien wikla ku lal.
Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.
29 El ac muta we ac ngetnget liye acn loes ac acn apkuran, In konauk ma elan uniya ac kang.
Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,
30 Eagle uh ac toeni raunela monin ma misa, Ac eagle fusr uh ac nim srah kac uh.”
og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.
