Job 37
1 Eng upa uh oru insiuk kihmkim arulana upa.
Ja, derover skælver mit Hjerte, bævende skifter det Sted!
2 Kowos nukewa porongo pusren God, Ac lohng pusren pulahl su tuku ke oalul me.
Lyt dog til hans bragende Røst, til Drønet, der gaar fra hans Mund!
3 El supu sarom uh sasla in acn engyeng uh, Liki tafun faclu nwe ke tafun yen ngia.
Han slipper det løs under hele Himlen, sit Lys til Jordens Ender;
4 Na ngirngir lun pusracl lohngyukyak, Pusra ku ac fulat lun pulahl uh Ac sarom uh wi pacna fahsr.
efter det brøler hans Røst, med Højhed brager hans Torden; han sparer ikke paa Lyn, imedens hans Stemme høres.
5 Ke sap ku lun God, ma na usrnguk sikyak, Ma na yohk su kut tia ku in kalem kac.
Underfuldt lyder Guds Tordenrøst, han øver Vælde, vi fatter det ej.
6 El sap snow uh in putati nu faclu, Ac supu af na matol in kurrauk faclu.
Thi han siger til Sneen: »Fald ned paa Jorden!« til Byger og Regnskyl: »Bliv stærke!«
7 El tulokinya orekma lun mwet uh; El oru in kalem selos ma El ku in oru.
For alle Mennesker sætter han Segl, at de dødelige alle maa kende hans Gerning.
8 Kosro lemnak uh som nu in luf kialos.
De vilde Dyr søger Ly og holder sig i deres Huler:
9 Eng in paka tuku eir me, Ac ohu na upa tuku epang me.
Fra Kammeret kommer der Storm, fra Nordens Stjerner Kulde.
10 Momong lun God orala kof uh in kekela, Ac ekulla kof uh nu ke ice matoltol.
Ved Guds Aande bliver der Is, Vandfladen lægges i Fængsel.
11 Sarom uh ac sarmelik liki pukunyeng uh,
Saa fylder han Skyen med Væde, Skylaget spreder hans Lys;
12 Ke ac mukuiyak oana ma lungse lun God. Sarom uh ac oru ma nukewa ma God El sapkin uh, In acn nukewa fin faclu.
det farer hid og did og bugter sig efter hans Tanke og udfører alt, hvad han byder, paa hele den vide Jord,
13 God El supwama af in aksroksrokye faclu; Sahp El supwama in kai mwet uh, Ku in akkalemye insewowo lal.
hvad enten han slynger det ud som Svøbe, eller han sender det for at velsigne.
14 “Job, mislawin ac porongo; Srike nunku ke orekma usrnguk God El oru uh.
Job du maa lytte hertil, træd frem og mærk dig Guds Underværker!
15 Ya kom etu lah God El sapsap fuka Ac oru tuh sarom uh in sarmelik liki pukunyeng uh?
Fatter du, hvorledes Gud kan magte dem og lade Lys straale frem fra sin Sky?
16 Ya kom etu lah pukunyeng uh sohksok fuka yen engyeng uh, Su ma orek ke ku sakirik lun God?
Fatter du Skyernes Svæven, den Alvises Underværker?
17 Mo, kom ac arulana fol, Ke pacl se eng fol lun acn eir uh tuhme.
Du, hvis Klæder ophedes, naar Jorden døser ved Søndenvind?
18 Mea, kom ku in kasru God laknelik acn lucng Ac oru tuh in ku oana sie osra ma tuktuki ac akfwelyeyukla?
Hvælver du Himlen sammen med ham, fast som det støbte Spejl?
19 Luti nu sesr ma kut in fahk nu sin God; Kut lohsrla; wanginla ma kut ku in fahk.
Lær mig, hvad vi skal sige ham! Intet kan vi faa frem for Mørke.
20 Nga ac tia suk ngan kaskas nu sin God; Mwe mea ngan sang pacl lal in kunausyula?
Meldes det ham, at jeg taler? Siger en Mand, at han er fra Samling?
21 “Ac inge, kalem lucng me uh arulana saromrom; Upala kalem kac uh, kut tia ku in ngetang nu kac; Ac eng uh aknasnasyela yen engyeng uh.
Og nu: Man ser ej Lyset, skygget af mørke Skyer, men et Vejr farer hen og renser Himlen,
22 Sie kalem na saromrom liyeyuk epang me, Ac wolana lun God arulana aksangengyekutla.
fra Norden kommer en Lysning. Over Gud er der frygtelig Højhed,
23 Ku lun God uh arulana yokla — kut tia ku in kalukyang nu yorol; El suwoswos ac pwayena ke ma El oru nu sin mwet uh.
og den Almægtige finder vi ikke. Almægtig og rig paa Retfærd bøjer han ikke Retten;
24 Ke ouinge uh, ac tia sukok lah efu ku mwet uh sangeng sel, Ac lah efu ku El tia lohang nu selos su sifacna oru mu elos lalmwetmet.”
derfor frygter Mennesker ham, men af selv kloge ænser han ingen.
