Job 36
1 Ac Elihu el sifilpa fahk:
Og videre sagde Elihu:
2 “Sifilpa mongfisrasr kitin pacl ac lohng Kas ma nga ac aolla God ac fahk.
Bi nu lidt, jeg har noget at sige dig, thi end har jeg Ord til Forsvar for Gud.
3 Yohk ma nga kalem kac; nga ac orekmakin ma kalem sik uh In akkalemye lah God, su oreyula, El suwosna.
Jeg vil hente min Viden langvejsfra og skaffe min Skaber Ret;
4 Wangin kas kikiap ke ma nga ac fahk nu sum inge; Kom liye sie mwet na lalmwetmet ye motom.
thi for vist, mine Ord er ikke Opspind, en Mand med fuldkommen Indsigt har du for dig.
5 “Arulana yohk ku lun God! Wangin sie mwet El srunga; Wangin kutena ma El tia kalem kac.
Se, Gud forkaster det stive Sind,
6 El tia lela mwet koluk uh in moul na, Ac El oru ma suwohs nu sin mwet sukasrup in pacl nukewa.
den gudløse holder han ikke i Live; de arme lader han få deres Ret,
7 El loangelos su suwosna moul la; Ac lela tuh elos in leumi oana tokosra, Ac oru in akfulatyeyuk elos nwe tok.
fra retfærdige vender han ikke sit Blik, men giver dem Plads for stedse hos Konger på Tronen i Højhed.
8 Tusruktu mwet uh fin kapiri ke sein, Ac keok ke sripen ma koluk elos orala,
Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Bånd,
9 God El akkalemye nu selos ma koluk lalos ac inse fulat lalos.
så viser han dem deres Gerning, deres Synder, at de hovmodede sig,
10 El oru elos in lohng kas in sensenkakin lal nu selos Tuh elos in forla liki orekma koluk.
åbner deres Øre for Tugt og byder dem vende sig bort fra det onde.
11 Elos fin akos God ac kulansupal, Na elos ac insewowokin moul lalos uh in misla ac wo ouiya.
Hvis de så hører og bøjer sig, da ender de deres Dage i Lykke, i liflig Fryd deres År.
12 A elos fin tia akos ac kulansupu God, na elos ac anwuki ke cutlass, Ac misa in nikin lalos.
Men hører de ikke, falder de for Sværd og opgiver Ånden i Uforstand.
13 “Mwet su tia etu God uh elos ac mutana in kasrkusrak lalos, Ac finne akkeokyeyuk elos, elos tia pre in suk kasru.
Men vanhellige Hjerter forbitres; når han binder dem, råber de ikke om Hjælp;
14 Elos ac srakna fusr na elos misa, Eli ke sie moul lusrongten.
i Ungdommen dør deres Sjæl, deres Liv får Mandsskøgers Lod.
15 Tusruktu God El luti mwet uh ke mwe keok nu selos, Ac ikasla mutalos ke mwe ongoiya.
Den elendige frelser han ved hans Elende og åbner hans Øre ved Trængsel.
16 “God El ke folokinkomme liki ongoiya, Nu ke sie acn mwesas, yen wangin ma ikus kom; Ac tepu lom uh sessesla ke mwe mongo yuyu.
Men dig har Medgangen lokket, du var i Fred for Ulykkens Gab; ingen Trængsel indjog dig Skræk, fuldt var dit Bord af fede Retter.
17 Tusruktu, inge akkeokyeyuk kom oana ma fal in orek nu sum.
Den gudløses som kom til fulde over dig, hans retfærdige Dom greb dig fat.
18 Taranna kom in tia lela molin eyeinse in kiapwekomla, Ku mwe kasrup in aktafongyekomla.
Lad dig ikke lokke af Vrede til Spot eller Bødens Storhed lede dig vild!
19 Kom finne pang ke kuiyom nufon in suk kasru, ac fah wangin sripa; Ku lom nufon tia ku in akwoye kom inge.
Kan vel dit Skrig gøre Ende på Nøden, eller det at du opbyder al din Kraft?
20 Nimet kom ke in tari fongeni, In sun pacl ma mutunfacl lulap uh ac fah wanginla.
Ej må du længes efter Natten, som. opskræmmer Folkeslag der, hvor de er;
21 Karinganang kom in tia forla nu ke ma koluk; Mwe keok lom inge ma tuku in tuh sruokkomi liki ma koluk.
var dig og vend dig ikke til Uret, så du foretrækker ondt for at lide.
22 “Esam lupan yokiyen ku lun God uh; Su sie mwet luti oana El?
Se, ophøjet er Gud i sin Vælde, hvo er en Lærer som han?
23 Wangin mwet ku in fahk nu sin God ma Elan oru, Ku fahk mu koluk ma El oru uh.
Hvo foreskrev ham hans Vej, og hvo turde sige: "Du gjorde Uret!"
24 Nuna kaksakinyuk El pacl nukewa ke ma El oru; Enenu na kom in wi pac kaksakunul.
Se til at ophøje hans Værk, som Mennesker priser i Sang!
25 Mwet nukewa liye tari ma El orala; Tusruktu kut ac tu na oe saya liye.
Alle Mennesker ser det med Fryd, skønt dødelige skuer det kun fra det fjerne.
26 Kut tia ku in etu na pwaye lupan fulat lal uh, Ku oakla pisen yac lal uh.
Se, Gud er ophøjet, kan ikke ransages, Tal på hans År kan ikke fides.
27 “God pa orauk kof uh liki faclu, Ac ekulla nu ke tulin af uh.
Thi Dråber drager han ud af Havet, i hans Tåge siver de ned som Regn,
28 El oru tuh kof uh in kahkla liki pukunyeng uh Ac afi nu fin mwet nukewa.
og Skyerne lader den strømme og dryppe på mange Folk.
29 Wangin mwet etu lah pukunyeng uh mukuikui fuka, Ku lah fuka tuh pulahl uh ngirngir In acn engyeng uh yen God El muta we.
Hvo fatter mon Skyernes Vidder eller hans Boligs Bulder?
30 El supu sarom nu in acn nukewa yen engyeng uh, Tusruktu acn loal in meoa uh nuna lohsr na.
Se, han breder sin Tåge om sig og skjuler Havets Rødder;
31 Pa inge luman kiteyen mwet uh sel, Ac El sang mwe mongo puspis nun mwet uh.
Thi dermed nærer han Folkene, giver dem Brød i Overflod;
32 El sang paol sruokya sarom uh, Ac sap tuh in tungalya acn El ac fahk uh.
han hyller sine Hænder i Lys og sender det ud imod Målet;
33 Pusren pulahl uh sulkakin lah paka se ac tuku, Ac un cow uh etu lah ac pakala.
hans Torden melder hans Komme, selv Kvæget melder hans Optræk.
