Job 30

1 “Tusruktu, mwet ma fusr likiyu elos orek tafunkas keik in pacl inge! Papa tumalos uh nuna mwet na wangin sripa emeet me, Oru nga tia pac lela elos in wi kosro ngalngul uh karingin sheep nutik.

Men nu le de ad mig, som ere yngre af Aar end jeg, de, hvis Fædre jeg vilde have forsmaaet at sætte hos mine Faarehunde.

2 Un mwet na wanginla ku la, Elos arulana munas ac tia ku in oru kutena orekma luk.

Ja, hvortil skulde deres Hænders Kraft have gavnet mig? hos dem er Styrken svundet bort.

3 Elos arulana sukasrup ac masrinsral, Oru elos ac kontini okan sak pulamlamla uh — Ke fong, in acn na koluk ac wangin mwet we.

De ere udtærede af Mangel og Hunger, de afgnave den golde Ørk, i Ødelæggelsens og Fordærvelsens Nat;

4 Elos ac fusak ac kang mah yen mwesis uh Wi pacna okah ma wangin ema ke sak broom uh!

de oprykke Katost ved Buskene, og Gyveltræets Rod er deres Føde;

5 Mwet nukewa ac wowoyak ac luselosla Oana ke elos woi mwet pusrapasr uh.

de uddrives fra Samfundet, man skriger efter dem som efter en Tyv;

6 Elos mutana in luf, Ac in acn ma pukpukla pe eol uh.

de bo i Kløfter i Dalene, i Huler i Jorden og Klipper;

7 In acn mwesis uh elos ac wowo oana kosro lemnak uh, Ac tukeni lokeni muta ye sak inima uh.

imellem Buske skryde de, de samles under Nælder.

8 Sie un mwet na lusrongten, wangin sripa, ac wangin akilenya pa inge! Ukohkyak elos liki fin acn uh.

Børn af Daarer, ja af Mænd uden Navn; de ere udstødte af Landet.

9 “Inge elos foloko isrunyu; Nga pilasrla — oana sie mwe aksruksruk nu selos.

Men nu er jeg bleven en Spottesang for dem og maa tjene dem til Snak.

10 Elos arulana kwaseyu, Ac pangon mu elos wo likiyu. Elos ac tuku pac ani nu in mutuk.

De have Vederstyggelighed til mig, de holde sig langt fra mig og spare ikke at spytte mig i Ansigtet.

11 Mweyen God El arulana akmunasyeyula ac nga tia ku in sifacna, Oru elos forma lainyu ke folo lalos nufon.

Thi de have løst Tøjlen af sig og plaget mig, og de have kastet Bidselet af for mit Ansigt.

12 Un mwet se inge arulana suwoswos in oru alein lalos nu sik; Elos ukweyu nga kaing; ac elos akola in kunausyula.

Til højre for mig staar en Yngel frem, de støde mine Fødder bort, og de bane deres Fordærvelses Veje imod mig;

13 Elos kosrala acn in kaing luk, ac srike in uniyuwi; Ac wangin mwet in kutongolosi.

de bryde min Sti op, de hjælpe til min Ulykke, de have ingen Hjælper;

14 Elos ac fokolak kalkal ma nga wikwik we, Ac putatme nu fuk ac toanyuwi nu infohk uh.

de komme som igennem et vidt Gab, de vælte sig frem under Bulder.

15 Sangeng luk nwekyula. Nga tila orek mukul, a nga oana sie fosr in eng, Ac kasrpuk sohkla oana sie pukunyeng.

Rædsler ere vendte imod mig, som et Stormvejr forfølge de min Herlighed, og min Frelse er gaaet forbi som en Sky.

16 “Inge nga apkuran in misa, Ac wangin ma in akfisrasrye keok luk.

Men nu er min Sjæl hensmeltet i mig, Elendigheds Dage komme over mig.

17 Ke fong uh sri keik uh nufon waiok, Ac ngal lulap su ngalngalisyu tiana tui.

Natten gennemborer mine Ben, saa at de falde af mig, og mine nagende Smerter hvile ikke.

18 God El sruokya kala in nuknuk luk Ac furokya nwe ke na tingilya kwawuk.

Ved den overvættes Magt er min Klædning helt forandret, den omslutter mig som Kraven paa min Underkjortel.

19 El kipakinyuwi nu yen furarrar uh; Ac nga oana fohk furarrar ye mutal.

Han har kastet mig i Dyndet, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

20 “Nga pang nu sum, O God, tuh kom tiana topukyu; Ac ke pacl nga pre, kom tia lohma nu sik.

Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staar der, og du bliver ved at se paa mig.

21 Kom arulana sulallal nu sik, Ac akkeokyeyu ke kuiyom nufon.

Du har forvendt dig til at være grum imod mig; du modstaar mig med din Haands Styrke.

22 Kom lela eng uh in ukyula; Ac kom sisyuwot sisyume ke eng upa uh.

Du løfter mig op i Stormvejret, du lader mig fare hen, og du lader mig forgaa i dets Brag.

23 Nga etu lah kom ac usyula nu ke misa, Nu ke ouiya su akola nu sin mwet nukewa.

Thi jeg ved, du fører mig til Døden igen og til alle levendes Forsamlings Hus.

24 Efu ku kom uni sie mwet ma arulana musalla tari, Su wangin ma ku in oru sayen ngisre ke pakomuta?

Mon en ikke udrækker Haanden i sit Fald? eller mon en ikke skriger i sin Ulykke?

25 Ya nga tuh tia wi tung yurin mwet su sun ongoiya, Ac pakomutalos su enenu?

Eller græd jeg ikke for den, som havde haarde Dage? ynkedes min Sjæl ikke over den fattige?

26 Nga tuh finsrak in oasr engan ac kalem yuruk, A ongoiya ac lohsr pa sunyu.

Thi der jeg forventede godt, da kom det onde, og der jeg haabede til Lys, da kom Mørkhed.

27 Insiuk arulana kuelik ke fosrnga ac waiok; Nga muta in keok len nu ke len.

Mine Indvolde syde og ere ikke stille; Elendigheds Dage ere komne over mig.

28 Nga foroht forma in lohsr matoltol, yen wangin kalmen faht we; Nga tuyak in walil uh ac siyuk ke kasru.

Jeg gaar sort, uden Sol, jeg staar op, jeg skriger i Forsamlingen.

29 Pusrek asor ac supwar, Oana pusren tung lun soko kosro fox, ku sie won ostrich.

Jeg er bleven Dragers Broder og Strudses Stalbroder.

30 Monuk sroalsroalla; ac nga folla ke fifa.

Min Hud er bleven sort og falder af mig, og Benene i mig brænde af Hede.

31 Sie pacl ah nga tuh lohng pusren on engan, A inge nga lohng pusren asor ac tung mukena.

Og min Harpe er bleven til Sorrig, og min Fløjte til de grædendes Lyd.