Job 27

1 Na Job el fahk,

Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

2 “Nga fulahk ke Inen God moul su Kulana, Su tia lela nununku suwohs in orek nu sik, a El ase nu sik sie moul na upa —

Saa sandt Gud lever, som satte min Ret til Side, den Almægtige, som gjorde mig mod i Hu:

3 Ke lusenna pacl ma God El ase momong nu sik,

Saa længe jeg drager Aande og har Guds Aande i Næsen,

4 Ngoasrok ac fah tiana fahk kutena ma koluk, Ac louk ac fah tiana kikiap.

skal mine Læber ej tale Uret, min Tunge ej fare med Svig!

5 Nga tiana ku in fahk mu pwaye sumtal; Nga ac sruokyana ku in fahk mu moul luk uh nasnas, nwe ke na nga misa.

Langt være det fra mig at give jer Ret; til jeg udaander, opgiver jeg ikke min Uskyld.

6 Nga fah tiana munasla in fahk lah moul luk uh suwosna; Nunak lun insiuk mwesas na.

Jeg hævder min Ret, jeg slipper den ikke, ingen af mine Dage piner mit Sind.

7 “Lela tuh mwet nukewa su lainyu ac lokoalok nu sik uh In kaiyuk oana mwet ma koluk ac sesuwos moul la uh.

Som den gudløse gaa det min Fjende, min Modstander som den lovløse!

8 Finsrak fuka lun mwet ma tia etu God Ke pacl se El ac eis moul lalos uh?

Thi hvad er den vanhelliges Haab, naar Gud bortskærer og kræver hans Sjæl?

9 Ke pacl upa ac sikme, ya God El ac lohng pang lalos?

Hører mon Gud hans Skrig, naar Angst kommer over ham?

10 Elos funu sulela in eis engan ma El tuh ke sang nu selos ah, lukun wona. Elos funu oaru na in pre nu sel, lukun wo pac.

Mon han kan fryde sig over den Almægtige, føjer han ham, naar han paakalder ham?

11 “Lela nga in luti nu sumtal ke lupan ku lun God uh, Ac akketeya ma God Kulana El akoo.

Jeg vil lære jer om Guds Haand, den Almægtiges Tanker dølger jeg ikke;

12 Tusruktu, pwayeiya uh komtal sifacna liye tari; Na efu ku komtal kaskas lalfon angan?”

se, selv har I alle set det, hvi har I saa tomme Tanker?

13 Na Zophar el fahk, “Pa inge luman akkeok ma God El oru Nu sin mwet ma koluk ac sulallal uh.

Det er den gudløses Lod fra Gud, Arven, som Voldsmænd faar fra den Almægtige:

14 Finne pus wen natulos, A elos nukewa ac fah anwukla ke mweun; Pacl nukewa ac sufalla mwe mongo nun tulik natulos.

Vokser hans Sønner, er det for Sværdet, hans Afkom mættes ikke med Brød;

15 Elos su painmoulla liki mweun, ac fah misa ke mas upa, Ac finne mutan katinmas kialos uh, ac tia pac asor kaclos.

de øvrige bringer Pesten i Graven, deres Enker kan ej holde Klage over dem.

16 Sie mwet koluk ac ku in oasr ipin silver puspis lal liki ma el ku in oakla, Ac pukanten nuknuk lal liki ma el enenu;

Opdynger han Sølv som Støv og samler sig Klæder som Ler —

17 Tusruktu, kutuna mwet wo sayel pa ac nukum nuknuk inge, Ac kutuna mwet suwoswos pa ac eis silver inge.

han samler, men den retfærdige klæder sig i dem, og Sølvet arver den skyldfri;

18 Mwet koluk uh ac musai lohm selos munasna, oana ahng lun pwepenu uh, Ku oana lac lohm sin mwet foko ma karingin ima uh.

han bygger sit Hus som en Edderkops, som Hytten, en Vogter gør sig;

19 Tusruktu pacl se in moul lalos elos ac mau ona in kasrpalos, A ke elos ac ngutalik, kasrup lalos uh wanginla.

han lægger sig rig, men for sidste Gang, han slaar Øjnene op, og er det ej mer;

20 Mwe aksangeng fah toki nu faclos oana sie sronot; Ac sie paka fah tuhyak ke fong ac okulosla.

Rædsler naar ham som Vande, ved Nat river Stormen ham bort;

21 Eng kutulap ac fah pokolosla liki lohm selos;

løftet af Østenstorm farer han bort, den fejer ham væk fra hans Sted.

22 Ac fah tuyang nu faclos arulana upa Ke elos ac srike ke kuiyalos in kaingla.

Skaanselsløst skyder han paa ham, i Hast maa han fly fra hans Haand;

23 Eng uh ac fah ngirngir ac isrunulos ke elos kasrusr, Ac aksangengyalos lucng me.

man klapper i Hænderne mod ham og piber ham bort fra hans Sted!