Job 23

1 Na Job el fahk,

Da tok Job til orde og sa:

2 “Nga srakna torkaskas ac lain God; Nga tia ku in kutongya sasao luk.

Ennu idag gjelder min klage for å være gjenstridighet; min hånd hviler dog tungt på mitt sukk.

3 Seyal nga ke etu lah nga ac konalak ya, Ac lah nga ac ut ya nu yen El muta we.

Bare jeg visste å finne ham og kunde komme frem til hans trone!

4 Nga lukun fahkang na nunak luk nu sel Ac takunang nufon ma nga pulakin mu pwaye sik.

Jeg skulde legge min sak frem for hans åsyn og fylle min munn med beviser.

5 Nga ke etu lah mea El ac fahk, Ac lah El ac topukyu fuka.

Jeg skulde få vite de ord han vilde svare mig, og merke mig hvad han vilde si til mig.

6 Ya God El ac lainyu ke ku lal nufon? Mo, El ac porongo na ke nga ac kaskas uh.

Skulde han da med full kraft stride mot mig? Mon ikke just han skulde akte på mine ord?

7 In pacl sac El ac engan in lohng sramsram luk, mweyen nga inse pwayena nu sel; Na El ac fah akkalemye lah El tuleyula, ingela nwe tok.

Da skulde en rettskaffen mann gå i rette med ham, og jeg skulde slippe fra min dommer for all tid.

8 “Nga tuh sokol kutulap, tuh El wangin we; Nga tia pacna konalak ke nga sokol roto ah.

Men går jeg mot øst, så er han ikke der; går jeg mot vest, så blir jeg ikke var ham;

9 El tuh orekma na epang ac eir, Tuh nga tia pacna liyal we.

er han virksom i nord, så ser jeg ham ikke; går han mot syd, så øiner jeg ham ikke.

10 Ne ouinge a God El etu nufon acn nga forfor we; El fin srikeyu, El ac konauk lah nga nasnasna.

For han kjenner den vei jeg holder mig til; prøvde han mig, så skulde jeg gå frem av prøven som gullet.

11 Nga oaru na in fahsr ke inkanek ma El sulela nu sik uh, Ac tiana kuhfla liki.

Min fot holdt sig i hans spor; jeg fulgte hans vei og bøide ikke av.

12 Nga oru na ma El sapkin pacl nukewa; Nga fahsrna ke ma lungse lal ac tia lungse luk sifacna.

Fra hans lebers bud vek jeg ikke; fremfor min egen lov aktet jeg på hans munns ord.

13 “God El tiana ekyek. Wangin mwet ku in kifasulla, Ku tulokinilya liki ma El lungse oru uh.

Men han er den eneste, og hvem hindrer ham? Hvad hans sjel lyster, det gjør han.

14 El ac oralana ma El akou in oru nu sik; Ako se lal inge siena sin ma pus ma El ke oru nu sik uh.

For han fullbyrder det han har fastsatt for mig, og av sådant er det meget hos ham.

15 Nga arulana rarrar ac sangeng ye mutal.

Derfor reddes jeg for ham; tenker jeg på det, så bever jeg for ham.

16 God pa arulana akmunasyela nunak luk uh. El su Kulana El arulana aksangengyeyu.

Og Gud har knekket mitt mot, og den Allmektige har forferdet mig,

17 Finne lohsr uh kosrala mutuk, Nga tiana misla in fahk nunak luk uh.

fordi jeg ikke blev rykket bort før mørket kom, og fordi han ikke skjulte ulykkens natt for mig.