Job 20
1 Na Zophar el fahk,
Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde
2 “Job, kom arulana aktoasryeyu. Inge nga semutengla, ac kena tari topuk kom.
"Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
3 Ma kom fahk ah kas in na pirakak, Tusruktu nga etu lah nga ac topuk fuka.
til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!
4 “Kom etu na lah oemeet me, Ke mutawauk in fili mwet uh fin faclu ah,
Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,
5 Wangin sie mwet koluk ku in engan paht.
at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
6 Sahp el ac ku in kapak in mwet na fulat se, Nwe ke na insifal sun pukunyeng uh,
Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
7 Tusruktu el ac ukyukla oana kutkut uh. Mwet ma etal meet ah, Ac suk lah el som nu ya.
som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"
8 El ac wanginla oana sie mweme, oana sie aruruma ke fong, Ac tiana sifil liyeyuk.
Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
9 El ac wanginla liki acn ma el tuh muta we meet ah;
Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.
10 Ac tulik natul ac fah akfalyela ma lun mwet sukasrup ma el tuh pisrala ah.
Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.
11 Meet, manol fusr ac el arulana fokoko, Tusruktu ac tia pat, ac fah ekla nu ke kutkut.
Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
12 “Ma koluk uh finne oana sie ma emwem nu ke oalul, Ac el finne okanla oan ye lohul,
Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,
13 Ac tia lungse sisla, a kena in oanna inwalul elan engankin ema uh.
sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
14 Tusruktu mongo inge ac ekla mwen ke sun insial — Mwen oana pwasin uh.
så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
15 Mwet koluk uh wihtacla mwe kasrup ma el pisrala uh; Ac God El ac eisla sel, finne oan insial.
Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
16 Ma su mwet koluk se ukumya uu oana pwasin; Ac fah unilya oana ngalngul lun soko wet pwasin uh.
han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel;
17 El ac fah tia moul in liye infacl ma oil in olive soror we uh, Ku infacl srisrik ma oasr milk ac honey soror kac.
han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
18 El ac enenu in fuhleak nufon ma el kemkatu kac meet ah; Ac fah wangin pacl elan insewowokin mwe kasrup lal,
han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.
19 Mweyen el tuh akkeokye ac pilesru mwet sukasrup, Ac eisla lohm ma siena mwet musaela.
Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
20 Rapku lal uh oru el tia ku in muti.
Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
21 Ke pacl el mongo uh, wanginna luwa, Ac inge, pacl in mut lal uh safla.
ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
22 Ke pacl se el sun na pwaye kasrpal, Na toasriyen mwe keok ma el oru inge nufon ac fah putatyang nu facl ac toanilya.
midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
23 Lela elan kang ma nukewa ma el ke kang uh! God El ac fah kael ke kasrkusrak ac folo lal.
For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.
24 El fin srike elan kaingkunla cutlass osra uh, Na soko osra in pisr, su muta uh orekla ke bronze, ac fah faksilya.
Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen;
25 Soko osra in pisr ac fah sasla ke manol; Ac srah kacl uh ac fah tultul ke acn saromrom ke mutun osra uh, Ac el ac arulana tuninfongla.
en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,
26 Ma lal nukewa ma el elosak, ac fah kunausyukla; Sie e su tia ma tayak ke poun mwet Ac fah esukulak wi mwet nukewa in lohm sel.
idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
27 Kusrao ac akkalemyela koluk lun mwet se inge, Ac faclu fah orek loh lainul.
Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
28 Sie sronot ac fah pokla mwe kasrup lal nukewa Ke len se ma God El nununku mwet koluk in kasrkusrak lal.
Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.
29 “Pa inge safla lun mwet koluk uh, Safla se ma God El nuna akoela nu selos.”
Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
