Job 20
1 Na Zophar el fahk,
Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:
2 “Job, kom arulana aktoasryeyu. Inge nga semutengla, ac kena tari topuk kom.
Derfor give mine Tanker mig Svar, og fordi jeg har Hast i mit Indre.
3 Ma kom fahk ah kas in na pirakak, Tusruktu nga etu lah nga ac topuk fuka.
Jeg maa høre en Undervisning til Forsmædelse for mig; men Aanden svarer mig ud af min Forstand.
4 “Kom etu na lah oemeet me, Ke mutawauk in fili mwet uh fin faclu ah,
Ved du dette, som har været af Evighed, siden Mennesker sattes paa Jorden:
5 Wangin sie mwet koluk ku in engan paht.
At de ugudeliges Frydeskrig er stakket, og den vanhelliges Glæde kun varer et Øjeblik?
6 Sahp el ac ku in kapak in mwet na fulat se, Nwe ke na insifal sun pukunyeng uh,
Om hans Højhed steg op til Himmelen, og hans Hoved naaede til Skyen,
7 Tusruktu el ac ukyukla oana kutkut uh. Mwet ma etal meet ah, Ac suk lah el som nu ya.
saa skal han dog svinde hen for evigt som Skarn; de, som saa ham, skulle sige: Hvor er han?
8 El ac wanginla oana sie mweme, oana sie aruruma ke fong, Ac tiana sifil liyeyuk.
Ligesom en Drøm skal han bortfly, og man skal ikke finde ham; og han skal forjages som et Syn om Natten.
9 El ac wanginla liki acn ma el tuh muta we meet ah;
Det Øje, som har set ham, skal ikke se ham mere, og hans Sted skal ikke beskue ham ydermere.
10 Ac tulik natul ac fah akfalyela ma lun mwet sukasrup ma el tuh pisrala ah.
Hans Børn skulle søge at behage de ringe, og hans Hænder skulle give hans Formue tilbage.
11 Meet, manol fusr ac el arulana fokoko, Tusruktu ac tia pat, ac fah ekla nu ke kutkut.
Hans Ben vare fulde af Ungdomskraft, men den skal ligge i Støvet med ham.
12 “Ma koluk uh finne oana sie ma emwem nu ke oalul, Ac el finne okanla oan ye lohul,
Er Ondskab end sød i hans Mund, vilde han end dølge den under sin Tunge,
13 Ac tia lungse sisla, a kena in oanna inwalul elan engankin ema uh.
vilde han end spare den og ikke slippe den, men holde den tilbage i sin Gane:
14 Tusruktu mongo inge ac ekla mwen ke sun insial — Mwen oana pwasin uh.
Saa vilde dog hans Brød forvandle sig i hans Indvolde og blive til Øglegalde inden i ham.
15 Mwet koluk uh wihtacla mwe kasrup ma el pisrala uh; Ac God El ac eisla sel, finne oan insial.
Han nedslugte Gods, men han skal udspy det; Gud skal drive det ud af hans Bug.
16 Ma su mwet koluk se ukumya uu oana pwasin; Ac fah unilya oana ngalngul lun soko wet pwasin uh.
Han indsugede Øglegift; Otterslangens Tunge skal dræbe ham.
17 El ac fah tia moul in liye infacl ma oil in olive soror we uh, Ku infacl srisrik ma oasr milk ac honey soror kac.
Ej skue han Strømme, ej Bække, som flyde med Honning og Mælk.
18 El ac enenu in fuhleak nufon ma el kemkatu kac meet ah; Ac fah wangin pacl elan insewowokin mwe kasrup lal,
Han skal tilbagegive det, han har havt Umage for, og ikke nyde det; som Gods, han har erhvervet, og han skal ikke fryde sig.
19 Mweyen el tuh akkeokye ac pilesru mwet sukasrup, Ac eisla lohm ma siena mwet musaela.
Thi han fortrykte de ringe og lod dem ligge; han røvede et Hus, og han byggede det ikke.
20 Rapku lal uh oru el tia ku in muti.
Fordi han ikke har vidst at være rolig i sin Bug, skal han ikke undkomme ved sit kostelige Gods.
21 Ke pacl el mongo uh, wanginna luwa, Ac inge, pacl in mut lal uh safla.
Der var ingen tilovers, han jo fortærede, derfor skal hans Lykke ikke blive varig.
22 Ke pacl se el sun na pwaye kasrpal, Na toasriyen mwe keok ma el oru inge nufon ac fah putatyang nu facl ac toanilya.
Naar han har fuldt op i Overflod, skal han dog blive bange, hver lidendes Haand skal komme over ham.
23 Lela elan kang ma nukewa ma el ke kang uh! God El ac fah kael ke kasrkusrak ac folo lal.
For at fylde hans Bug sende Gud sin grumme Vrede over ham, og lade det regne over ham, som skal fortære ham!
24 El fin srike elan kaingkunla cutlass osra uh, Na soko osra in pisr, su muta uh orekla ke bronze, ac fah faksilya.
Han skal fly for Jernrustning, en Kobberbue skal gennemskyde ham.
25 Soko osra in pisr ac fah sasla ke manol; Ac srah kacl uh ac fah tultul ke acn saromrom ke mutun osra uh, Ac el ac arulana tuninfongla.
Han drager Pilen ud, og den gaar ud af hans Liv, den lynende Od kommer ud af hans Galde; Forfærdelser overfalde ham.
26 Ma lal nukewa ma el elosak, ac fah kunausyukla; Sie e su tia ma tayak ke poun mwet Ac fah esukulak wi mwet nukewa in lohm sel.
Mørket er helt opbevaret for hans Skatte, en Ild, der ikke pustes til, skal fortære ham; det skal gaa den ilde, som er bleven tilbage i hans Telt.
27 Kusrao ac akkalemyela koluk lun mwet se inge, Ac faclu fah orek loh lainul.
Himmelen skal aabenbare hans Misgerning, og Jorden skal rejse sig imod ham.
28 Sie sronot ac fah pokla mwe kasrup lal nukewa Ke len se ma God El nununku mwet koluk in kasrkusrak lal.
Hans Hus's Indtægt skal bortføres; den skal flyde bort paa Guds Vredes Dag.
29 “Pa inge safla lun mwet koluk uh, Safla se ma God El nuna akoela nu selos.”
Dette er et ugudeligt Menneskes Lod fra Gud og hans tilsagte Arv fra Gud.
