Job 19

1 Na Job el fahk,

Men Job svarede og sagde:

2 “Efu ku komtal akkeokyeyu na ke kas lomtal an?

Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?

3 Pacl puspis komtal akkolukyeyu, Ac tia mwekin ke ma upa komtal oru nu sik ingan.

I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.

4 Finne oasr ma koluk nga orala, Mea lomtal nu kac?

Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.

5 Komtal pangon mu komtal wo likiyu, Ac nunku mu mwe keok nu sik inge akpwayei lah oasr koluk luk.

Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,

6 Mea, komtal tiana akilen lah God pa oru ma inge? El oakiya sie sruhf in sruokyuwi.

saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.

7 Nga arulana lain ma upa El oru inge, Tuh wanginna mwet porongeyu; Nga kwafe in oasr nununku suwohs orek nu sik, tuh wanginna mwet lohng.

Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar; jeg skriger, og der er ingen Ret.

8 God El kosrala inkanek uh, ac nga tia ku in kaingla; El sang lohsr uh kosrala inkanek luk.

Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.

9 El eisla nufon mwe kasrup luk, Ac akkolukyela inek.

Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.

10 El sringil monuk oana sie mwet su kunausya sie lohm. El fusak finsrak su oan in nga, Ac filiyuwi nga in uli ac misa.

Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;

11 God El kasrkusrak ac arulana foloyak sik; El oreyu oana mwet lokoalok se lal ma El kwase oemeet uh.

og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.

12 El supwama un mwet mweun lal in lainyu; Elos koaneak sisken pot luk, in mweuniyu yen nga muta we.

Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.

13 “God El oru mwet wiuk in ngetla likiyu; Nga oana sie mwetsac nu sin mwet ma eteyu meet ah.

Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.

14 Sou luk ac mwet kawuk luk elos som likiyu.

Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have glemt mig.

15 Mwet fahsr su tuh mutwata in lohm sik elos mulkinyula; Mutan kulansap luk elos oru oana elos in tia eteyu.

De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.

16 Nga fin pangon sie mwet kulansap luk, ku kwafe elan kasreyu, El ac tiana topukyu.

Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.

17 Mutan kiuk uh tia ku in muteng foulin momong luk uh, Ac tamulel na pwaye luk elos tia lungse kiluku nu yuruk.

Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.

18 Tulik uh elos aksruksrukeyu ac isrunyu ke pacl elos liyeyu uh.

Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.

19 Mwet kawuk na pwaye luk uh angyang sik ke pacl elos liyeyu uh; Elos su nga arulana lungse yohk meet elos forla lainyu.

Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.

20 Kolo ke monuk uh arosrosak ac atla liki sri in monuk; Ac kutu srisrik na ngan misa.

Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.

21 Komtal mwet kawuk luk! Tal pakomutuk! Poun God arulana sringilyuwi.

Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.

22 Efu ku komtal akkeokyeyu oana ke God El oru uh? Mea, tia fal tari lupan keok ma orek nu sik uh?

Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?

23 “Nga ke sie mwet ah in esamya kas luk inge Ac oakiya ke ma simusla in sie book ah!

Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,

24 Ku in kihlyak kas luk inge ke sie eot In mau oanna nwe tok.

ja, maatte de med en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!

25 “Tuh nga etu lah oasr sie inkusrao Su ac fah mau tuku in tuh moliyula.

Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal staa op over Støvet.

26 Finne tukun mas luk uh kangla kolo keik uh, Ke nga srakna oan in mano se inge, nga ac fah liye God.

Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,

27 Nga fah liyal ke mutuk sifacna, Ac El ac fah tia sie mwetsac nu sik. “Nunak luk uh munasla mweyen komtal fahk mu,

hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.

28 ‘Kut ac akkeokyal fuka?’ Komtal sukok sripa komtal in lainyu.

Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! — og Sagens Rod skal være funden i mig —:

29 A inge, komtal in sangeng na ke cutlass Cutlass se ma ac use kasrkusrak lun God ke ma koluk uh, Tuh komtal fah etu lah oasr sie su nununku.”

Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.