Job 16
1 Na Job el topuk ac fahk,
Da svarede Job og sagde:
2 “Nga lohng tari kain sramsram ingan meet; Ac kas in kasru lomtal ingan mwe na akkeok.
Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
3 Mea, komtal ac sramsram na nwe tok? Ya komtal lungse in komtal na pa aksafye sramsram uh pacl nukewa?
Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
4 Funu komtal pa nga, ac nga pa komtal, Nga lukun ku pac in fahk ma nukewa komtal fahk ingan. Nga lukun usruk pac sifuk oana ngan pakomutomtal, Ac fahkot kas puspis in lain kowos.
Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
5 Nga lukun akkeye komtal ke kas in kasru, Ac srumun pacna kutu kas saya in akwoye komtal.
Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
6 “Tusruktu kas nga fahk uh tiana kasreyu, Ac nga fin mutana tia kas, ac tia pacna aksrikyela mwaiok luk uh.
Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
7 O God, kom oru nga arulana foroti; Kom tuh lela sou luk in anwukla.
Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
8 Kom kapriyuwi. Kom mwet lokoalok luk. Inge nga sri na kolo, Ac mwet uh pangon mu ma inge akpwayei lah oasr ma koluk luk.
Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
9 “In kasrkusrak lal, God El eya kupasr nukewa ke monuk, El foloyak ac suiyuwi.
Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
10 Mwet uh isrunyu; Elos kahkeni nu yuruk ac puok likintupuk.
De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
11 God El eisyuyang nu inpoun mwet koluk.
Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
12 Nga tuh muta in misla, Na God El sruokya kwawuk; El puokyu nwe itungyuwi. El oreyu oana sie mwe lutlut pisr,
Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
13 Ac pisrik sukan pisr nu keik liki acn nukewa — Sukan pisr inge fakisyu ac kanteyuwi; Ne ouinge, el tiana luman pakomutuk.
Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
14 El nuna fakisyu na Oana sie mwet mweun ma wella ke srunga lal uh.
Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
15 “Nga asor ac nokomang nuknuk yohk eoa, Ac nga pituki na muta infohk uh, lip na pwaye.
Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
16 Nga tung nwe srusrala atronmutuk, Ac kulun mutuk fafwak ac inken tungla.
Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
17 Tusruktu nga tiana oru kutena ouiya sulallal, Ac nga pre nu sin God ke inse na pwaye.
skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
18 “O Faclu, nimet okanla ma koluk ma orek nu sik! Nimet tulokinya pang luk ke nga suk nununku suwohs!
O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
19 Aok pwayena, oasr mwet se inkusrao Su ac fah tuyak wiyu lac, ac kasreyu.
Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
20 Mwet kawuk luk inge elos aksruksrukeyu; Ac sronin mutuk kahkla nu sin God.
Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
21 Nga ke sie mwet ah in kwafe sin God keik, Oana ke sie mwet el kwafe ke mwet kawuk lal.
at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
22 Yac luk somsomlana, Ac nga fahsr ke soko inkanek ma nga tia ku in foloko we me.
Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
