Job 13
1 “Mutuk liye ma ing nukewa tari; Insrek lohng pac tari, ac kalem kac.
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2 Ma komtal etu an nga etu pac. Wangin ma nga ten liki komtal kac.
hvad I ved, ved ogsaa jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3 Tusruktu alein luk uh ma nu sin God, tia ma nu sumtal; Nga ke fahkak ye mutal lah wangin mwetik.
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gaa i Rette,
4 Komtal sang kas kikiap kosrala nikin lomtal ingan; Komtal oana mwet ono ma tia ku in akkeyala kutena mwet mas uh.
mens I smører paa med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5 Komtal fin tia kaskas, sahp ac oasr mwet nunku mu komtal lalmwetmet.
Om I dog vilde tie stille, saa kunde I regnes for vise!
6 “Porongo ke nga ac srumun kas in aksuwos luk.
Hør dog mit Klagemaal, mærk mine Læbers Anklage!
7 Efu ku komtal kikiap in kaskas? Ya komtal nunku mu God El ac wokin kikiap lomtal an?
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8 Mea, ke pacl in nununku, komtal ac loangel? Ya komtal ac kaskas in kasrel?
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9 God El fin liksreni lohwot nu sumtal, ya oasr ma wo El ku in konauk keimtal? Mea, komtal pangon komtal ac ku in kiapu God oana ke komtal kiapu mwet uh?
Gaar det godt, naar han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10 Komtal finne oru srisri lomtal an in lukma, El ac srakna kai komtal kac,
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11 Ac ku lal uh ac fah arulana aksangengye komtal.
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde paa eder?
12 Soakas lomtal uh wangin sripa, oana apat uh; Ac alein lomtal uh munas oana fohk kle.
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 Tal misla, ac se pacl luk nga in kaskas, Ac fokin fahk luk uh, ma na luk.
Ti stille, at jeg kan tale, saa overgaa mig, hvad der vil!
14 “Nga akola in pilesralana moul luk uh.
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Haand;
15 Finsrak luk nukewa wanginla, na mea sunakin God El fin uniyuwi? Nga ac fahklana ma nga nunku nu sel.
se, han slaar mig ihjel, jeg har intet Haab, dog lægger jeg for ham min Færd.
16 Sahp, pulaik luk uh ac ku in moliyula, Mweyen wanginna mwet koluk ku in lain God.
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17 Srike lohng kas in aketeya luk uh.
Hør nu ret paa mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18 Nga akola in fahk ma nga pulakin uh, Mweyen nga etu lah pwaye sik.
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19 “O God, ya kom ac tuku in fahk mu oasr ma sutuu luk? Fin ouingan, nga akola in mihslana ac misa.
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Aanden!
20 Ma luoiyana nga ke siyuk sum; kom fin insese nu kac, Na nga fah tia srike in wikla liki kom:
Kun for to Ting skaane du mig, saa kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21 Ma se meet, kom in tia sifil akkeokyeyu; akluo, tia sifilpa aksangengyeyu.
Din Haand maa du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 “Kaskas meet, O God, ac nga fah topuk kom. Fin tia ouinge, lela nga in sramsram, ac kom fah topukyu.
Saa stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23 Mea ngac ma koluk luk uh? Ma sufal fuka nga orala uh? Ma koluk fuka kom nununkeyu kac uh?
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24 “Efu ku kom kaingkinyu? Efu ku kom oreyu oana mwet lokoalok se lom?
Hvi skjuler du dog dit Aasyn og regner mig for din Fjende?
25 Ya kom srike in aksangengyeyu? Wangin sripuk, nga oana sra se; Kom alein nu sin mah paola soko.
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Straa,
26 “Kom srukak ma koluk na lulap lainyu, Wi pac ma nga tuh oru ke nga mwet fusr.
at du skriver mig saa bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27 Kom filiya niuk ke mwe kapir; Kom tawiya fahluk nukewa luk, Ac lol pac falkuk yen nukewa nga fahsr nu we.
lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje, indkredser mine Fødders Trin!
28 Ke sripa se inge, nga mwesri oana sie polosak kulawi, Oana sie nuknuk ma waten uh kangla.
Og saa er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
