Job 11

1 Na Zophar el fahk,

Da svarede Zofar, Naamathiten, og sagde:

2 “Mea, wanginna mwet ac topuk kas lusrongten inge? Ya mwet se fin kaskas pusla, na ac oru in pwaye sel?

Skal der ikke svares til de mange Ord? og mon en mundkaad Mand skal beholde Ret?

3 Job, ya kom nunku mu kut tia ku in topuk kom? Ya kom nunku mu kas in aksruksruk lom ingan ac oru in wanginla ma kut ku in fahk?

Skal din Skvalder bringe Folk til at tie? og skal du bespotte, og ingen beskæmme dig?

4 Kom fahk mu ma kom fahk an pwayena; Kom sifacna fahk mu kom nasnas ye mutun God.

Thi du sagde: Min Lærdom er klar, og jeg er ren for dine Øjne.

5 Seyal nga ke God Elan topuk kom!

Men gid dog Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig!

6 El lukun fahkot nu sum lah oasr kain in lalmwetmet pus; Ac oasr kutu ma su arulana loalla nu ke ma mwet uh ku in kalem kac. Akkeok lun God nu sum uh srikla liki ma fal kom in keok kac.

og at han vilde kundgøre dig Visdoms skjulte Ting! thi i den er dobbelt Kraft; da skulde du vide, at Gud endog eftergiver dig noget af din Misgerning.

7 “Ku kom ku in sifacna konauk lupa ac saflaiyen Ku ac fulat lun God uh?

Mon du kan naa til Guds Dybheder? mon du kan naa til den Almægtiges Begrænsning?

8 Lupan ku lun God uh tia safla na yen engyeng uh, A srakna oan loes liki lusen acn ma kom ku in sun uh. God El oayapa etu facl sin mwet misa uh, A kom tia etu. (Sheol h7585)

Den er saa høj som Himmelen, hvad vil du gøre? den er dybere end Helvede, hvad kan du vide? (Sheol h7585)

9 Fulat lun God uh sralap liki faclu Ac yohk liki meoa uh.

Dens Maal er længere end Jorden, den er bredere end Havet.

10 God El fin sruokkomi ac uskomyak nu ke nununku, Su ac ku in kutongilya?

Naar han farer frem og lukker til eller forsamler, hvo vil da holde ham tilbage?

11 God El etu lah su mwet ma wangin sripa uh; El liye ma koluk nukewa ma elos oru uh.

Thi han kender forfængelige Folk og ser Uretfærdighed; skulde han da ikke agte derpaa?

12 Mwet sulalkung uh ac ekla lalmwetmet Ke pacl se ma donkey uh ac isusla tuh mwet.

Men en uforstandig vil faa Forstand, naar et Vildæsels Føl fødes til Menneske.

13 “Job, wo kom in tari auliyak, ac asroela poum in pre nu sin God.

Dersom du bereder dit Hjerte og udstrækker dine Hænder til ham,

14 Sisla ma koluk ac ma sutuu liki in lohm sum.

dersom du kaster Uretfærdigheden, som er i din Haand, langt bort og ikke lader Uret bo i dine Telte,

15 Na kom ac fah pulaik ac fwacfa ye mutun mwet.

da skal du, fri for Lyde, kunne opløfte dit Ansigt og blive fast og ikke frygte.

16 Fin ouinge, na kom ac fah tia sifil esam mwe keok lom nukewa, Oana sie sronot su somla ac tia sifil esamyuk.

Thi du skal glemme din Møje, du skal komme den i Hu som det Vand, der er løbet forbi.

17 Na moul lom uh ac fah kalem liki kalmen faht ke infulwen len, Ac lohsr lulap lun moul uh ac fah kalemla oana kalem ke lotutang uh.

Og din Levetid skal gaa frem klarere end Middagen, Mørket skal vorde som Morgenen.

18 Kom ac fah moul in misla ac sessesla ke finsrak; God El ac fah karingin kom ac sot mongla nu sum.

Og du skal være tryg, thi der er Haab, og du skal spejde omkring dig og sove tryggelig.

19 Kom ac fah tia sangeng sin mwet lokoalok lom; Ac mwet puspis ac fah siyuk kom in kasrelos.

Og du skal lægge dig, og ingen skal forfærde dig; og mange skulle bønfalde for dit Ansigt.

20 Tusruktu mwet koluk uh fah ngetot ngetma ke fohsak lalos Ac konauk lah elos tia ku in kaingla. Mwe finsrak sefanna lalos pa elos in sa misa.”

Men de ugudeliges Øjne skulle hentæres, og deres Tilflugt skal gaa tabt for dem, og deres Haab aandes ud med Livet.