Jeremiah 46
1 LEUM GOD El kaskas nu sik ke mutunfacl pus,
Herrens Ord, som kom til Profeten Jeremias, imod Hedningerne.
2 mutawauk ke facl Egypt. Pa inge ma El fahk ke un mwet mweun lal Tokosra Neco lun Egypt, su Tokosra Nebuchadnezzar lun Babylonia el kutangla in acn Carchemish, apkuran nu Infacl Euphrates in yac se akakosr ma Jehoiakim el tokosra lun Judah:
Imod Ægypten, imod Farao-Neko, Kongen af Ægyptens Hær, som stod ved Floden Eufrat fra Karkemis, og som Nebukadnezar, Kongen af Babel, slog i Judas Konge Jojakims, Josias's Søns fjerde Aar:
3 “Mwet fulat lun Egypt elos wowoyak ac fahk, ‘Akola mwe loeyuk nutuwos, Ac fahsryang nu ke mweun!
Bereder smaa Skjolde og store Skjolde, og kommer frem til Striden.
4 Tamla osra nutuwos! Nokomang nuknuk ac susu in mweun lowos! Akoela horse nutuwos, sroang nu faclos, Ac takla ke lain lowos an!’
Spænder Hestene for og stiger op paa Hestene, og stiller eder frem med Hjelme paa; polerer Spydene, ifører eder Panserne!
5 LEUM GOD El siyuk, “Ku mea nga liye uh? Elos tuninfongla ac forla folok. Mwet mweun lalos kutangyukla; Elos sangengla ac kaing ke kuiyalos, Ac elos tia tapulla.
Hvorfor ser jeg dem forfærdede og vigende tilbage, og at deres vældige knuses og ilsomt fly uden at se tilbage? Rædsel trindt omkring, siger Herren.
6 Finne mwet ma mui ke kasrusr, elos tia ku in kaingla; Mwet watwen in mweun tia pac ku in kaingla. In acn epang, sisken Infacl Euphrates, Elos tukulkul ac ikori.
Den lette skal ikke undfly, og den vældige ikke undkomme; imod Nord, ved Bredden af Floden Eufrat, snuble de og falde.
7 Su sronoti oana Infacl Nile inge, Oana soko infacl sronoti ac nwakla pefacl uh?
Hvo er denne, der stiger op som Nilen, hvis Vande bølge som Floderne?
8 Egypt pa sronoti oana Infacl Nile, Oana soko infacl sronoti ac nwakla pefahl uh. Egypt el fahk, ‘Nga fah sronoti ac afunla faclu; Nga fah kunausla siti puspis, wi mwet muta we.
Ægypten stiger op som Nilen, og Vandene bølge som Floderne; og det sagde: Jeg vil stige op, bedække Landet, ødelægge Stæder og dem, som bo deri.
9 Sap horse uh in som, Ac chariot uh in kasrusr! Supwalik mwet mweun uh: Mukul ma tuku Ethiopia ac Libya me, su utuk mwe loeyuk, Ac mwet sasla ke pisr ma tuku Lydia me.”’
Drager op, I Heste! og raser, I Vogne! og lader de vældige drage ud: Morland og Put, udrustede med Skjold, og Ludierne, de i øvede Bueskytter.
10 Pa inge len lun LEUM GOD Fulat ac Kulana: Sie len in foloksak; Misenge El fah kalyei mwet lokoalok lal. Cutlass natul ac fah kangulosla nwe ke na kihpi, Ac nim srah kaclos nwe ke sun lungse lal. Misenge El su Kulana El oru sie kisa ke mwet ma El uniya In acn epang, sisken Infacl Euphrates.
Og denne Dag er Herrens, den Herre Zebaoths Hævns Dag, da han vil hævne sig paa sine Modstandere, og Sværdet skal fortære dem, og blive mæt og vædet af deres Blod; thi Herren, den Herre Zebaoth har Slagtoffer i Nordenland ved Floden Eufrat.
11 Mwet Egypt, kowos fahla nu Gilead Ac sukok ono! Kalem tari lah wangin sripen ono lowos; Wangin ma ku in unwekowosla.
Drag op til Gilead og hent Balsam, du Jomfru, Ægyptens Datter! forgæves bruger du megen Lægedom; der er ingen Helbredelse for dig.
12 Mutunfacl pus lohng ke mwekinla lowos; Mwet nukewa elos lohng ke kom tung. Sie mwet mweun el tukulkul ac ikori fin sie pac, Na eltal kewa putatla infohk uh.
Folkefærd hørte din Skam, og dit Klagemaal fyldte Landet; thi den vældige snublede over den vældige, de faldt begge tilsammen.
13 Ke Tokosra Nebuchadnezzar lun Babylonia el tuku in mweuni facl Egypt, LEUM GOD El kaskas nu sik, ac fahk,
Det Ord, som Herren talte til Profeten Jeremias, om at Nebukadnezar, Kongen af Babel, skulde komme at slaa Ægyptens Land:
14 “Sulkakin in siti Egypt inge, In Migdol, Memphis ac Tahpanhes: ‘Akola in sifacna loangekowos; Ma lowos nukewa ac fah musalla ke mweun!
Kundgører det i Ægypten, og lader det høres i Migdol, og lader det høres i Nof og i Thakpankes; siger: Stil dig frem, lav dig til, thi Sværdet har fortæret, hvad der er trindt omkring dig.
15 Efu ku Apis, god ku lowos, el ikori? Mweyen LEUM GOD El sringlilya!
Hvorfor ere dine mægtige slagne ned? de holdt ikke Stand, thi Herren stødte dem ned.
16 Mwet mweun lowos elos tukulkul ac ikori; Kais sie fahk nu sin mwet wial, ‘Sulaklak! Kut som nu yurin mwet lasr in acn sesr Ac kaingkunla cutlass nutin mwet lokoalok lasr inge!’
Han bragte mange til at snuble; den ene faldt endog over den anden, og de sagde: Staar op og lader os vende tilbage til vort Folk og til vort Fædreland, for Ødelæggelsens Sværd.
17 “Sang ine sasu se inge lun tokosra lun Egypt, ‘Wowon Wel Ac Wangin Ma Oru.’
Der raabte de: Farao, Kongen af Ægypten, er et Bulder; han lod den bestemte Tid gaa forbi.
18 Nga, LEUM GOD Kulana, nga tokosra. Nga pa God moul. Oana ke Eol Tabor pa fulat inmasrlon eol uh, Ac Eol Carmel tuyak fulat sisken meoa uh, Ac fah ouinge ku lun el su ac fah mweuni kowos.
Saa sandt jeg lever, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth: Som Tabor iblandt Bjergene og som Karmel ved Havet, skal han komme.
19 Kowos mwet Egypt, Apweni! Ac utukla kowos nu in sruoh! Siti Memphis ac fah ekla sie acn mwesis, Sie acn sikiyukla ma wangin mwet muta we.
Skaf dig Rejsetøj, du Indbyggerske, Ægyptens Datter I thi Nof skal blive øde og opbrændes, saa at ingen skal bo deri.
20 Egypt el oana soko cow mutan kato finsroa, Ma ngalisyuk sin sie loang ngalngul kutulap me.
Ægypten er en saare dejlig Kvie; Fordærvelse fra Norden kommer, den kommer.
21 Finne mwet ma el moli nu se in kasrel ke mweun Wanginna sripalos, oana cow fusr uh. Elos tia tuyak mweun, A elos nukewa forla kaing. Len in ongoiya nu selos summa; Pacl in kunausyukla elos.
Ogsaa dets Lejesvende i dets Midte, der ere som fedede Kalve, ogsaa disse vende om, de fly til Hobe, de holde ikke Stand; thi deres Fordærvelses Dag kommer over dem, deres Hjemsøgelses Tid.
22 Egypt el kaing, musiksikla oana wet soko Ke un mwet lokoalok uh sikme. Elos mweunel ke tuhla, Oana mwet pakpuk sak
Dets Lyd er som Slangens, der bevæger sig frem; thi med en Hær rykke de frem, og med Økser anfalde de det som de, der ville omhugge Træer.
23 Su kunausla insak matol. Mwet lalos arulana pusla, tia ku in oekyukla; Mwet mweun lalos pus liki u lulap ke locust.
De skulle udrydde dets Skov, siger Herren, thi den er uigennemtrængelig; thi de ere flere end Græshopper, og der er ikke Tal paa dem.
24 Akmwekinyeyukla mwet Egypt; Kutangyukla elos sin mwet epang. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.”
Ægyptens Datter er beskæmmet, hun er given i Nordens Folks Haand.
25 LEUM GOD Kulana, God lun Israel, El fahk, “Nga ac kai Amon, god lun acn Thebes, wi Egypt ac god nukewa ac tokosra nukewa we. Nga ac eisal tokosra lun Egypt ac elos nukewa su filiya lulalfongi lalos in el,
Den Herre Zebaoth, Israels Gud, siger: Se, jeg hjemsøger Amon fra No og Farao og Ægypten, og dets Guder og dets Konger, ja Farao og dem, som forlade sig paa ham.
26 ac eisalosyang nu selos su kena onelosi — nu sel Tokosra Nebuchadnezzar lun Babylonia ac un mwet mweun lal. Tusruktu tok, mwet uh ac fah sifilpa muta Egypt, oana ke elos tuh oru in pacl somla. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.
Og jeg vil give dem i deres Haand, som søge efter deres Liv, i Nebukadnezar, Kongen af Babels, Haand, og i hans Tjeners Haand; og derefter skal det holde sig roligt, ligesom i gamle Dage, siger Herren.
27 “Mwet luk, nik kowos sangeng; Mwet Israel, nik kowos tuninfongla. Nga fah molikowos liki facl loessula ingan, Liki acn ma kowos mwet sruoh we. Kowos fah foloko nu yen suwos ac muta in misla; Kowos ac fah oakwuki in misla, ac wangin mwet fah oru kowos in sangen.
Men du, frygt du ej, min Tjener Jakob, og forfærdes ikke, Israel; thi se, jeg frelser dig fra et langt bortliggende Land og din Sæd fra deres Fangenskabs Land; og Jakob skal komme tilbage og bo stille og roligt, og ingen skal forfærde ham.
28 Nga fah tuku nu yuruwos ac molikowosla. Nga fah kunausla mutunfacl nukewa Ma nga akfahsryekowoselik nu we, A nga fah tia kunauskowosla. Tusruktu nga fah tia lela kowos in som ke wangin kaiyuk nu suwos; Ke pacl se nga ac kai kowos, nga fah oru in fal. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.”
Frygt du ej, min Tjener Jakob! siger Herren, thi jeg er med dig; thi jeg vil lade det tage en Ende med alle de Folk, til hvilke jeg havde fordrevet dig; men med dig vil jeg ikke lade det tage Ende, men tugte dig med Maade og ikke lade dig slippe aldeles fri.
