Jeremiah 42

1 Na mwet kol nukewa lun un mwet mweun, welulang Johanan wen natul Kareah, ac Azariah wen natul Hoshaiah, wi mwet nukewa, sin mwet pusisel nwe ke mwet fulat, elos tuku

Da kom alle Høvedsmændene for Hærene frem og Johanan, Kareaks Søn, og Jesanja, Hosajas Søn, og alt Folket, baade smaa og store.

2 ac fahk nu sik, “Nunak munas, oru ma kut ac siyuk sum uh! Pre nu sin LEUM GOD lasr kacsr. Pre kacsr nukewa su painmoulla. Meet kut arulana pus suna, a inge kut mwet ekasrna lula, oana ke kom liye.

Og de sagde til Profeten Jeremias: Kære, lad vor ydmyge Begæring komme ind for dit Ansigt, og bed for os til Herren din Gud, for alle dem, som ere blevne tilbage — thi vi ere blevne tilbage som faa af mange; saaledes som dine Øjne se os —,

3 Pre tuh LEUM GOD lasr fah akkalemye nu sesr inkanek ma fal kut in fahsr we, ac ma fal kut in oru.”

at Herren din Gud vil tilkendegive os den Vej, som vi skulle vandre paa, og den Ting, som vi skulle gøre.

4 Na nga topuk, “Wona. Nga fah pre nu sin LEUM GOD lasr, in oana ke kowos siyuk an, ac kutena ma El fahk nga fah fahk nu suwos. Wangin ma nga ac okanla liki kowos.”

Og Profeten Jeremias sagde til dem: Jeg har hørt det; se, jeg vil bede til Herren, eders Gud, efter eders Ord, og det skal ske, at Jeg vil kundgøre eder hvert Ord, Herren svarer eder, og ikke holde et Ord tilbage for eder.

5 Na elos fahk nu sik, “Lela LEUM GOD, su oaru ac pwaye, Elan orek loh lain kut, kut fin tia akos ma sap nukewa El sot nu sum kacsr.

Da sagde de til Jeremias: Herren være et sandt og trofast Vidne imellem os, at vi tilforladeligt ville gøre efter ethvert Ord, med hvilket Herren din Gud sender dig til os;

6 Finne ma kut ac insewowo kac ku tia, kut fah akos LEUM GOD lasr, su kut siyuk kom in pre nu sel kacsr. Ma nukewa ac wo nu sesr kut fin aksol.”

hvad enten det er godt eller ondt, da ville vi høre Herren, vor Guds Røst, til hvem vi sende dig, paa det, at det maa gaa os vel, fordi vi høre Herren vor Guds Røst.

7 Len singoul toko LEUM GOD El kaskas nu sik.

Og det skete, der ti Dage vare tilende, da kom Herrens Ord til Jeremias.

8 Ke ma inge nga solalma Johanan, ac mwet kol lun mwet mweun nukewa su welul, ac mwet nukewa saya, mwet pusisel ac mwet fulat.

Og han kaldte ad Johanan, Kareaks Søn, og ad alle de Høvedsmænd for Hæren, som vare med ham, og ad alt Folket, baade smaa og store.

9 Nga fahk nu selos, “LEUM GOD lun Israel, su kowos supweyu nu yoro ke mwe siyuk lowos, El fahk mu,

Og han sagde til dem: Saa siger Herren, Israels Gud, til hvem I sendte mig, for at lade eders ydmyge Begæring komme ind for hans Ansigt:

10 ‘Kowos fin lungse mutana in facl se inge, na nga ac musaikowosyak ac tia ikruikowosi. Nga ac yukwikowosi ac tia fiskowosyak. Nga arulana oela ac asor ke sripen mwe ongoiya nga tuh akkeokye kowos kac.

Dersom I fremdeles blive boende i dette Land, da vil jeg bygge og ikke nedbryde eder og plante og ikke oprykke eder, thi jeg har angret det onde, som jeg har gjort eder;

11 Nimet sifil sangeng sin tokosra Babylonia. Nga muta yuruwos, ac nga fah molikowosla liki ku lal.

frygter ikke for Kongen af Babel, for hvem I frygte, frygter ikke for ham, siger Herren; thi jeg er med eder til at frelse eder og til at redde eder fra hans Haand.

12 Nga pakoten, ac nga fah oru tuh elan pakomutowos, ac lela kowos in folokla nu yen suwos. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.’

Og jeg vil lade eder finde Barmhjertighed, og han skal forbarme sig over eder og lade eder komme tilbage til eders Land.

13 “Tusruktu kowos fin fahk mu, ‘Kut ac tia mutana in facl se inge,’ ac kowos seakos pusren LEUM GOD lowos

Men dersom I sige: Vi ville ikke blive i dette Land, saa at I ikke lyde Herren eders Guds Røst,

14 ac fahk, ‘Kut fah som nu in facl Egypt, yen kut ac tia liye mweun, ku sensen, ku masrinsral,’

men sige: Nej! thi vi ville drage ind i Ægyptens Land, at vi ej skulle se Krig og ej høre Trompetens Lyd og ej lide Hunger for Brøds Skyld, og der ville vi blive:

15 na kowos in lohng ma LEUM GOD Kulana, God lun Israel, El fahk nu sin mwet lula in facl Judah: ‘Kowos fin sulela ku suwos mu kowos ac som nu Egypt ac oakwuki we,

Saa hører da nu Herrens Ord, I, som ere overblevne af Juda! saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Dersom I vende eders Ansigt imod Ægypten for at komme did, og I komme for at være der som fremmede,

16 na mweun ac masrinsral ma kowos sangeng kac ac fah ukwekowosla nu we, ac kowos fah misa in acn Egypt.

da skai det Sværd, for hvilket Ifrygte, naa eder der i Ægyptens Land; og den Hunger, for hvilken I ængstes, skal følge eder i Hælene der i Ægypten, og der skulle I dø.

17 Mwet nukewa su sulela in som ac muta Egypt fah misa we ke mweun, masrinsral, ku mas. Wangin mwet ac moul, ac wangin mwet ac kaingkunla mwe ongoiya nga ac use nu faclos.’

Saa skal det gaa alle de Mænd, som have vendt deres Ansigt imod Ægypten, for at komme did og være der som fremmede, de skulle dø ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten; og der skal ingen af dem blive tilovers eller undkomme fra den Ulykke, som jeg lader komme over dem.

18 “LEUM GOD lun Israel El fahk, ‘Oana ke nga tuh okoala kasrkusrak lulap luk nu fin mwet Jerusalem, ouinge nga fah okoaot kasrkusrak luk nu fowos, kowos fin som nu Egypt. Mutanfahl saya uh ac langinging ke liyeya. Mwet ac fah aksruksruk ac israsrinkusrai kowos, ac orekmakin inen Jerusalem in mwe selnga lalos. Kowos ac fah tia sifilpa liye acn se inge.’”

Thi saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Ligesom min Vrede og min Harme har været udøst over Jerusalems Indbyggere, saa skal min Vrede udøses over eder, naar I komme til Ægypten; og I skulle blive til en Ed og til en Forfærdelse og til en Forbandelse og til en Forhaanelse og ikke ydermere se dette Sted.

19 Na nga sifilpa fahk, “LEUM GOD El fahk nu suwos, mwet su lula in Judah, kowos in tia som nu Egypt. Ouinge nga sensenkakin kowos inge

Herren har talt imod eder, I, som ere overblevne af Juda: Drager ikke ind i Ægypten; I skulle visselig vide, at jeg har vidnet for eder i Dag.

20 lah kowos oru sie tafongla su ac ma nu ke misa. Kowos siyuk sik ngan pre nu sin LEUM GOD lasr keiwos, ac kowos wulela mu kowos ac fah oru ma nukewa ma El sapkin.

Thi I have bedraget eder selv; thi I sendte mig til Herren eders Gud og sagde: Bed for os til Herren vor Gud, og giv os det saa til Kende efter alt det, som Herren vor Gud siger, og vi ville gøre det.

21 Na inge nga fahkot tari, a kowos seakos ma nukewa ma LEUM GOD lasr El supweyume in fahk nu suwos.

Og jeg tilkendegav eder det i Dag, men I hørte ikke paa Herren eders Guds Røst, eller noget af det, om hvilket han sendte mig til eder.

22 Ke ma inge, kowos in arulana esam lah kowos ac misa ke mweun, ku masrinsral ku mas, fin acn se ma kowos lungse in som ac muta we.”

Derfor skulle I nu visselig vide, at I skulle dø ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pesten, paa det Sted, hvorhen I have Lyst til at komme for der at være som fremmede.