Jeremiah 35
1 Ke pacl se Jehoiakim wen natul Josiah el tokosra lun Judah, LEUM GOD El fahk nu sik,
Det Ord, som kom til Jeremias fra Herren, i Judas Konge, Jojakims, Josias's Søns, Dage, saa lydende:
2 “Fahla nu yurin mwet in sou lun Rechab ac kaskas nu selos. Na kom usalosme nu in sie sin fukil in Tempul ac sang wain nu selos elos in nim.”
Gak til Rekabiternes Hus og tal med dem, og før dem til Herrens Hus til et af Kamrene, og giv dem Vin at drikke!
3 Ouinge nga som nu yorol Jaazaniah (wen nutin sie pac Jeremiah, su ma natul Habazziniah), ac tamulel lal ac wen nukewa natul, aok mwet nukewa in sou lun Rechab,
Da tog jeg Jaasanja, en Søn af Jeremias, der var en Søn af Habazinia, tillige med hans Brødre og alle hans Sønner og Rekabiternes hele Hus,
4 ac usalosme nu in Tempul. Nga eisalos nu infukil sin mwet lutlut lun mwet palu Hanan, wen natul Igdaliah. Infukil se inge oan fin infukil sel Maaseiah, wen natul Shallum, sie mwet fulat oa in Tempul, ac apkuran pac nu ke infukil sin mwet leum saya ah.
og jeg førte dem til Herrens Hus, til den Guds Mand Hanans, Jigdaljas Søns, Børns Kammer, som var ved Siden af Fyrsternes Kammer, oven over Dørvogteren Maasejas, Sallums Søns, Kammer.
5 Na nga likiya pol sessesla ke wain, wi cup, ye mutun mwet Rechab, ac nga fahk nu selos, “Nim wain uh.”
Og jeg satte for Rekabiternes Huses Børn Skaaler, fulde af Vin, tillige med Bægere, og jeg sagde til dem: Drikker Vin!
6 Tusruktu elos topuk fahk, “Kut tia nim wain. Jonadab, wen natul Rechab papa matu tumasr, el sapkin nu sesr mu kut, ac fwilin tulik natusr, in tiana nim wain.
Men de sagde: Vi ville ikke drikke Vin; thi vor Fader Jonadab, Rekabs Søn, har befalet os og sagt: I skulle ikke drikke Vin, hverken I eller eders Børn evindelig,
7 El oayapa fahk kut in tia musa lohm ku orek ima, ku yok ima in grape ac in tia pac moli ima sin mwet ngia. El sap kut in mutana in lohm nuknuk pacl nukewa, kut in mau mutangan mwet fahsr in facl se inge.
og I skulle ikke bygge Hus og ikke saa Sæd og ikke plante Vingaard og ikke have saadant; men I skulle bo i Telte alle eders Dage, paa det I maa leve mange Dage i det Land, hvor I ere som fremmede.
8 Kut akos kas nukewa ma Jonadab el wili nu sesr. Kut sifacna kut tiana nim wain, oayapa mutan kiasr, wen natusr, ac acn natusr tia pac nim.
Og vi adløde vor Fader, Jonadabs, Rekabs Søns, Røst, i alt det, som han havde budt os, saa at vi aldrig i vore Dage drikke Yin, hverken vi, vore Hustruer, eller vore Sønner og vore Døtre,
9 Kut oayapa tia musa lohm in muta loac. Wangin ima in grape ku ima in wheat lasr, ac kut tia pac yukwi.
og heller ikke bygge os Huse at bo udi, eller have Vingaard eller Mark eller Sæd.
10 Kut mutana in lohm nuknuk, ac kut akos ac oru ma nukewa papa matu tumasr, Jonadab, el sapkin nu sesr.
Men vi boede i Telte og vare lydige og gjorde efter alt det, som vor Fader Jonadab havde budt os.
11 Tusruktu ke pacl se tokosra Nebuchadnezzar el tuku mweuni facl se inge, na kut sulela in tuku nu Jerusalem kut in kaingla liki un mwet mweun lun Babylonia ac Syria. Pa inge sripen muta lasr inge.”
Og det skete, der Nebukadnezar, Kongen af Babel, drog op i Landet, da sagde vi: Kommer og lader os gaa ind i Jerusalem for Kaldæernes Hær og for Syrernes Hær; og vi bleve i Jerusalem.
12 Na kas lun LEUM GOD tuku nu sel Jeremiah, fahk ouinge:
Da kom Herrens Ord til Jeremias, saaledes:
13 LEUM GOD Kulana, God lun Israel, El fahk, “Fahla nu yurin mwet Judah ac elos su muta Jerusalem ac fahk, ‘Efu ku kowos srangesr porongeyu ac akos kas in luti luk?
Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Gak, og sig til Judas Mænd og til Jerusalems Indbyggere: Ville I ikke annamme Tugt, saa at I adlyde mine Ord? siger Herren.
14 Fwilin tulik natul Jonadab elos akos na sap lal tuh elos in tia nim wain, na oru elos tiana nim nwe misenge. A nga kaskas na kaskas nu suwos, a kowos tiana akosyu.
De Ord ere holdte ved Magt, som Jonadab, Rekabs Søn, havde budt sine Børn, om ikke at drikke Vin, og de have ikke drukket Vin indtil denne Dag, fordi de adløde deres Faders Bud; men jeg, jeg har talt til eder tidligt og ideligt, og I have ikke adlydt mig.
15 Nga tia fuhleak in supu nu yuruwos mwet kulansap nukewa su mwet palu luk, ac elos fahk nu suwos kowos in tui liki ouiyen moul sufal lowos, ac in oru ma suwohs. Elos sensenkakin kowos in tia alu ac kulansupu god saya, tuh kowos in ku in mutana fin facl se nga tuh sang nu sin mwet matu lowos ac oayapa nu suwos. A kowos tiana porongeyu ku lohma nu sik.
Og jeg sendte til eder alle mine Tjenere, Profeterne, tidligt og ideligt, at sige: Omvender eder dog, hver fra sin onde Vej, og bedrer eders Idrætter, og vandrer ikke efter andre Guder til at tjene dem, og bor i Landet, hvilket jeg har givet eder og eders Fædre; men I bøjede ikke eders Øre og adløde mig ikke.
16 Fwilin tulik natul Rechab elos akos oakwuk ma Jonadab, papa matu tumalos, sang nu selos, a kowos tiana akosyu.
Efterdi Jonadabs, Rekabs Søns, Børn have holdt deres Faders Bud, som han havde budt dem, men dette Folk ikke har adlydt mig,
17 Ke ma inge, nga LEUM GOD Kulana, God lun Israel, ac use nu fowos mwet Judah ac mwet Jerusalem mwe ongoiya nukewa nga wulela kac. Nga ac oru ma inge ke sripen kowos tiana porongeyu ke nga kaskas nu suwos, ac kowos tia pac topukyu ke nga pang nu suwos.’”
derfor, saa siger Herren Zebaoths Gud, Israels Gud: Se, jeg lader komme over Juda og over alle Indbyggere i Jerusalem al den Ulykke, som jeg har talt imod dem, fordi jeg talte til dem, og de hørte ikke, og fordi jeg kaldte ad dem, og de svarede ikke.
18 Na nga fahk nu sin mwet in sou lal Rechab, lah LEUM GOD Kulana, God lun Israel, El fahk, “Mweyen kowos akos na ma sap lal Jonadab, papa matu tomowos, ac fahsr tukun oakwuk nukewa ma el oakiya nu suwos, ac orala ma nukewa el sapkin nu suwos,
Men til Rekabiternes Hus sagde Jeremias: Saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Fordi I adløde Jonadabs, eders Faders, Bud, og holdt alle hans Bud og gjorde efter alt det, som han havde budt eder,
19 na pa inge, nga, LEUM GOD Kulana, God lun Israel, wulela mu pacl nukewa ac fah oasr na wen se ke fwilin tulik natul Jonadab wen natul Rechab, su fah kulansapweyu.”
derfor, saa siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Der skal ikke fattes for Jonadab, Rekabs Søn, en Mand, som skal staa for mit Ansigt alle Dage.
