Jeremiah 22

1 LEUM GOD El fahk nu sik nga in tufokla nu in lohm sin tokosra lun Judah, ac fahk kas inge:

Saa sagde Herren: Gak ned til Judas Konges Hus, og tal der dette Ord,

2 “Lohng kas lun LEUM GOD, O tokosra lun Judah su muta fin tron lal David — kom, ac mwet pwapa fulat lom, ac mwet Jerusalem nukewa su ilyak ke mutunpot inge.

og sig: Judas Konge, du, som sidder paa Davids Trone, hør Herrens Ord, du og dine Tjenere og dit Folk, som gaa ind ad disse Porte.

3 Nga, LEUM GOD, sapkin nu suwos in oru ma suwohs ac pwaye. Karinganang mwet ma pisreyukla ma la liki inpoun mwet pisrapasr. Nimet akkolukye ku akkeokye mwetsac, mwet mukaimtal ac katinmas, oayapa nimet uniya mwet wangin mwata in acn mutal se inge.

Saa siger Herren: Øver Ret og Retfærdighed, og redder den, som er bleven til Rov, af Voldsmandens Haand, og forfordeler ej den fremmede, den faderløse og Enken, og gører ikke Uret og udøser ikke uskyldigt Blod paa dette Sted!

4 Kowos fin oru oana ma nga sapkin, na ac fah oasr tokosra tuku ke fwilin tulik natul David nwe tok. Elos, ac mwet fulat lalos ac mwet nukewa lalos saya, fah uti-utyak ke mutunpot lun inkul fulat ke chariot ac fin horse uh.

Thi dersom I rettelig gøre efter dette Ord, da skal der ind ad dette Hus's Porte gaa Konger, som sidde i Davids Sted paa hans Trone, og som fare paa Vogne og paa Heste, han og hans Tjenere og hans Folk.

5 Tusruktu kowos fin tia akos ma nga sapkin inge, na nga fulahk ke Inek sifacna lah inkul fulat se inge fah sikiyukla. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.

Men dersom I ikke ville høre disse Ord, da har jeg svoret ved mig selv, siger Herren, at dette Hus skal blive til et øde Sted.

6 “In nunak luk, inkul fulat sin tokosra lun Judah oasku oana acn Gilead, ac oana eol in acn Lebanon. Tusruktu nga ac oru tuh in sie acn oan musalla ma wangin mwet muta we.

Thi saa siger Herren om Judas Konges Hus: Du var mig som Gilead, som Libanons Top; men jeg skal sandelig gøre dig til en Ørk, til Stæder, som ikke bebos.

7 Nga ac supwala mwet in kunausya. Elos ac us tuhla lalos ac pakiya sru cedar kato we, ac sisla nu in e uh.

Og jeg vil indvie Fordærvere, der skulle komme over dig, hver med sine Vaaben; og de skulle omhugge dine udvalgte Cedre og kaste dem paa Ilden.

8 “Na toko, mwet in mutunfacl puspis fah fahsr aliki ac asiyuki sie sin sie lah efu ku nga, LEUM GOD, oru ouinge nu ke siti pwengpeng se inge.

Og mange Hedninger skulle gaa forbi denne Stad, og de skulle sige hver til sin Næste: Hvorfor har Herren gjort saaledes ved denne store Stad?

9 Na elos fah topuk mu mweyen kowos fahsr sayen wuleang lowos yurin God lowos ke kowos alu ac kulansupu god saya.”

Og de skulle sige: Fordi de forlode Herrens, deres Guds, Pagt, og tilbade andre Guder og tjente dem.

10 Mwet Judah, nimet tungel Tokosra Josaiah; Kowos in tia eoksra ke misa lal. A kowos in arulana tung kacl Joahas, wen natul. Elos ac usalla, ac el ac tia sifil foloko. El ac tiana sifilpa liye acn el isusla we.

Græder ikke over den døde, og ynkes ikke over ham; græder bittert over den, som drager bort, thi han skal aldrig komme tilbage og se sit Fædreland.

11 LEUM GOD El fahk kacl Joahas su aolla Josiah, papa tumal, in tokosra Judah, “El som liki acn inge, ac el ac tiana sifil foloko.

Thi saa har Herren sagt om Sallum, Judas Konge, Josias's Søn, som var Konge i Josias sin Faders Sted, og som drog ud fra dette Sted: Han skal ikke mere komme hid tilbage;

12 El ac misa in facl se elos usalla nu we, ac el ac tia sifil liye facl se inge.”

men han skal dø paa det Sted, hvorhen de have bortført ham, og han skal ikke mere se dette Land.

13 We nu sin mwet se su musai lohm sel ke sesuwos Ac akyokye ke inkanek kutasrik, Su akkohsye mwet in facl sel in orekma nu sel Ac tia sang molin orekma lalos.

Ve den, som bygger sit Hus med Uretfærdighed og sine Sale med Uret, ham, der lader sin Næste tjene for intet, og ikke giver ham hans Arbejdes Løn,

14 We nu sin mwet se ma fahk, “Nga ac musaela sie lohm lulap nu sik sifacna Ac oru tuh infukil lucng uh in yohk.” Ouinge el orala winto in lohm sel Ac sinkaeak acn loac ke sak cedar, Ac sroalela ke sroal srusra.

ham, der siger: Jeg vil bygge mig et rummeligt Hus og luftige Sale; og som udhugger sig Vinduer og paneler det med Ceder og anstryger det med rødt.

15 Ya ma inge ac oru tuh kom in sie tokosra wo Kom fin musa lohm ke sak cedar Ma wo liki lohm sin mwet ngia? Papa tomom el insewowo ke moul lal nufon. Orekma lal pwaye ac suwohs pacl nukewa, Ac el kapkapak in ma nukewa el orala.

Skulde du være Konge, fordi du brammer med Ceder? har din Fader ikke spist og drukket og øvet Ret og Retfærdighed? da gik det ham vel.

16 El oru nununku suwohs nu sin mwet sukasrup, Na ma nukewa fahsr pac wo nu sel. Pa inge kalmen etu ke LEUM GOD.

Han antog sig den elendiges og den fattiges Sag, da gik det vel til; er dette ikke „at kende mig?‟ siger Herren.

17 A kom sukna ma ac wo nu sum sifacna; Kom uniya mwet wangin mwata Ac arulana aklalfonye mwet lom. LEUM GOD pa fahk ma inge.

Men dine Øjne og dit Hjerte ere ikke til andet end til din Vinding og til at udøse uskyldigt Blod og til at øve Vold og Undertrykkelse.

18 Ouinge LEUM GOD El fahk kacl Tokosra Jehoiakim lun Judah, wen natul Josiah, “Wangin mwet ac fah mwemelil ke misa lal, ku fahk mu, ‘Pakomuta kawuk se luk! Fuka koluk in mau!’ Wangin mwet ac fah wowoyak ac tung kacl ac fahk, ‘Leum luk, We! Tokosra, We!’

Derfor, saa siger Herren om Jojakim, Josias's Søn, Kongen i Juda: De skulle ikke sørge over ham, og sige: Ak, min Broder! og ak, Søster! de skulle ikke sørge over ham og sige: Ak, Herre! og ak, hans Herlighed!

19 Ac fah orek nu sel oana misa lun soko donkey: Ac fah amala el Ac sisila likin mutunpot Jerusalem.”

Han skal begraves som et Asen begraves; man skal slæbe ham bort og kaste ham hen, langt uden for Jerusalems Porte.

20 Mwet Jerusalem, fahla nu Lebanon ac wowoyak, Fahla nu facl Bashan ac tung; Som ac wowoyak infulan eol Moab, Mweyen kutangyukla mutunfacl nukewa su kasrekom ke pacl in mweun.

Stig op paa Libanon og raab, og opløft din Røst i Basan og raab fra Abarim! thi alle dine Elskere ere knuste.

21 LEUM GOD El kaskas nu sum ke pacl kom srak mut, A kom tia lungse porongo. Pa ingan ouiyom in moul lom nufon — Kom tiana akos LEUM GOD.

Jeg talte til dig i din Tryghed, men du sagde: Jeg vil ikke høre; dette har været din Vej fra din Ungdom af, at du ikke har villet høre paa min Røst.

22 Mwet kol lom ac fah ukukla ke eng; Mwet kasrekom in pacl in mweun ac utukla nu in sruoh. Siti sum ac fah aklusrongtenyeyuk ac akmwekinyeyuk Ke sripen ma koluk nukewa kom orala.

Alle dine Hyrder skal Vejret fortære, og dine Elskere skulle vandre i Fangenskab; thi da skal du beskæmmes og blive til Skamme for al din Ondskabs Skyld.

23 Kom mongla wo in lohm sum orekla ke sak cedar ma utuku Lebanon me; Tusruktu ac fah mwe pakomuta na yohk nu sum ke pacl se ngal upa ac sun kom — Ngal oana ngal lun sie mutan isus.

Du, som bor paa Libanon og bygger Rede i Cedrene, hvor vil du finde Medynk, naar Smerter komme paa dig, Pine som hendes, der føder?

24 LEUM GOD El fahk nu sel Tokosra Jehoiachin, wen natul Tokosra Jehoiakim lun Judah, “Oana ke nga pa God moul, fin kom pa ring lun tokosra ma oan lac po layot sik, nga ac faiskomla

Saa sandt jeg lever, siger Herren, var end Konias, Jojakims, Judas Konges Søn, en Signetring paa min højre Haand, saa vilde jeg dog rive dig bort derfra.

25 ac eiskomyang nu sin mwet ma lungse unikomi, su kom sangeng se. Nga ac eiskomyang nu sel Tokosra Nebuchadnezzar lun Babylonia ac un mwet mweun lal.

Og jeg vil give dig i deres Haand, som tragte efter dit Liv, og i deres Haand, for hvis Ansigt du gruer, og i Nebukadnezar, Kongen af Babels Haand og i Kaldæernes Haand.

26 Nga ac liskomla ac nina kiom ke ku luk tuh komtal in mwet sruoh in sie facl ma komtal kewa tia isusla we, ac komtal ac fah misa we.

Og jeg vil kaste dig og din Moder, som dig fødte, ud i et andet Land, hvor I ikke ere fødte, og der skulle I dø.

27 Komtal ac fah kena sifilpa liye facl se inge, tusruktu komtal ac fah tiana foloko.”

Men til det Land, hvorhen deres Sjæl længes efter at komme tilbage, derhen skulle de ikke komme tilbage.

28 Ac nga fahk, “Ya Tokosra Jehoiachin el oana soko sufa fokelik ma sisila ac wangin mwet enenu? Na efu ku el, ac tulik natul, utukla nu in sruoh nu ke sie facl ma elos tiana etu?”

Mon denne Mand, Konias, er et foragtet, sønderslaaet Billede? mon han er et Kar, som ingen har Lyst til? hvorfor ere de bortkastede, han og hans Sæd, ja, henkastede i et Land, som de ikke kende?

29 O fahl Judah, fahl Judah, fahl Judah! Porongo ma LEUM GOD El fahk:

Land! Land! Land! hør Herrens Ord!

30 “Filiya ke ma simusla lah ac fah wangin tulik natul Jehoiachin. Ac fah wangin ma wo el orala in pacl lal. Wangin sin fwilin tulik natul Ac fah aolulla ke tron lal David In leum fin acn Judah. Nga, LEUM GOD, pa fahk ma inge.”

Saa siger Herren: Indtegner denne Mand som barnløs som en Mand, der ikke skal have Lykke i sine Dage; thi ingen af hans Sæd skal have Lykke ved at sidde paa Davids Trone og herske fremdeles i Juda.