Jeremiah 20

1 Pashhur, wen natul Immer, el sie mwet tol su sifen mwet liyaung inkul in Tempul. Ke el lohng ke nga fahkak ma inge

Og Paskur, Immers Søn, Præsten, som var Overopsynsmand i Herrens Hus, hørte Jeremias spaa disse Ord.

2 el sap in sringsring nga ac kapiri ke mwe kapir apkuran nu ke Mutunpot Benjamin, ma oan lucng ke Tempul.

Og Paskur slog Profeten Jeremias og lagde ham i Blokken, som var ved Benjamins øverste Port paa Herrens Hus.

3 Lotutang tok ah, tukun Pashhur el tuleyula liki mwe kapir, nga fahk nu sel, “LEUM GOD El fahk mu ac tia sifil pangpang kom Pashhur, a ac fah pangpang kom ‘Sangeng Yen Nukewa.’

Og det skete den anden Dag, da lod Paskur Jeremias komme ud af Blokken; og Jeremias sagde til ham: Herren har ikke kaldet dit Navn Paskur, men Magor-Missabib.

4 LEUM GOD El sifacna fahk mu, ‘Nga ac fah oru kom in sie mwe aksangeng nu sum sifacna ac nu sin mwet kawuk lom, ac kom ac fah liye ke elos nukewa anwuki ke cutlass nutin mwet lokoalok lalos. Nga ac fah filiya mwet Judah nukewa ye ku lun tokosra Babylonia. El ac fah usla kutu selos in mwet kapir nu in facl sel, ac uniya mwet lula.

Thi saa siger Herren: Se, jeg vil gøre dig til Rædsel for dig selv og for alle dine Venner, og de skulle falde for deres Fjenders Sværd, og dine Øjne skulle se det; og jeg vil give al Juda i Kongen af Babels Haand, og han skal bortføre dem til Babel og slaa dem med Sværdet.

5 Nga fah oayapa lela mwet lokoalok lalos in usla mwe kasrup nukewa in siti se inge, ac sruokya ma lalos nukewa oayapa acn selos, wi pac ma saok lun tokosra Judah, ac usla ma nukewa nu Babylonia.

Og jeg vil give alt Gods i denne Stad og alt Udbytte af dens Arbejde og alle dens Kostbarheder, ja, alle Judas Kongers Skatte vil jeg give i deres Fjenders Haand, at de skulle røve dem og tage dem og føre dem til Babel.

6 A funu kom, Pashhur, kom ac sou lom nukewa fah oayapa sruoh ac utukla nu Babylonia. Kom ac fah misa ac pukpuki we, wi mwet kawuk lom nukewa su kom fahk kas kikiap puspis nu se.’”

Og du, Paskur, og alle de, som bo i dit Hus, skulle bo i Fangenskab; og du skal komme til Babel, og der skal du dø og begraves der, du og alle dine Venner, for hvilke du har spaaet Løgn.

7 LEUM GOD, kom kifasla insiuk Na nga tari wikomla. Kom ku likiyu, Ac kom kutangyula. Mwet nukewa aksruksrukyeyu. Elos tia tui in isrunyu.

Herre! du har overtalt mig, og jeg lod mig overtale, du har været mig for stærk og fik Overhaand; jeg er bleven til Latter den ganske Dag, hver Mand spotter mig.

8 Pacl nukewa nga kaskas uh, yokla pusrek, Ac nga wowoyak ac fahk, “Yokna sulallal ac kunausten!” LEUM GOD, aksruksrukyeyuk nga ac angonyuk nga pacl nukewa Mweyen nga sulkakin kas lom.

Thi naar jeg taler, maa jeg skrige, raabe om Vold og Mishandling; thi Herrens Ord er blevet, mig til Spot og Haan den ganske Dag.

9 A nga fin fahk mu, “Nga ac fah mulkunla LEUM GOD Ac tia sifilpa kaskas ke Inel,” Na kas lom uh oana sie e in nga Ma firir in sri keik uh. Nga srike kuiyuk in sruokyana, Tusruktu nga tia ku in kutongya.

Vel har jeg sagt: Jeg vil ikke komme ham i Hu og ej tale mere i hans Navn; men det er blevet i mit Hjerte som en brændende Ild, der er indesluttet i mine Ben, og jeg har søgt med Møje at holde det ud; men jeg kunde ikke.

10 Nga lohng ke mwet nukewa mahmah mu, “Mwe aksangeng oasr yen nukewa! Lela kut in tukakunulak nu sin mwet fulat lasr!” Finne kawuk fototo luk elos soano nga in ikori. Elos fahk mu, “Sahp kut ac ku in kiapwella, Na kut fah sruokilya ac oru foloksak lasr nu sel.”

Thi jeg har hørt manges ondskabsfulde Tale, der er Rædsel trindt omkring, de sige: Angiver! saa ville vi angive ham; alle de Mænd, som skulde holde Fred med mig, tage Vare paa, om jeg haltede, og sige: Han maatte maaske lade sig forlede, at vi kunde faa Overhaand over ham og hævne os paa ham.

11 Tusruktu, LEUM GOD, kom wiyu lac, ac kom kulana, Elos su kalyeiyu tia ku in kutangyula. Elos fah akmwekinyeyuk nwe tok, Mweyen elos tia ku in sun finsrak lalos. Mwekin lalos ac fah tiana mulkinyukla.

Men Herren er med mig som en vældig Helt, derfor skulle mine Forfølgere snuble og ikke faa Overhaand; de skulle vorde saare beskæmmede, thi de have ikke handlet forstandigt, til en evig Skam, som ikke skal glemmes.

12 Tusruktu, LEUM GOD Kulana, kom srike mwet uh ke suwohs; Kom etu nunak lalos ac ma oan insialos. Ke ma inge lela nu sik in liye ke kom ac foloksak nu sin mwet lokoalok luk, Tuh nga likiya sripa nukewa luk inpoum.

Og du, Herre Zebaoth, som prøver den retfærdige, og som ser Nyrer og Hjerte! jeg skal se din Hævn paa dem; thi til dig har jeg overdraget min Sag.

13 On nu sin LEUM GOD! Kaksakin LEUM GOD! El molela mwet su akkeokyeyuk liki ku lun mwet koluk.

Synger for Herren, lover Herren; thi han har udfriet den elendiges Sjæl af de ondes Haand.

14 Selngawiya len se nga isusla! Mulkunla len se nina kiuk el osweyula!

Forbandet være den Dag, paa hvilken jeg blev født; den Dag, paa hvilken min Moder fødte mig, vorde ikke velsignet!

15 Selngawiya mwet se su akenganye papa tumuk Ke el us pweng wo se nu sel ac fahk, “Tulik mukul se pa nutum!”

Forbandet være den Mand, som bragte min Fader et godt Budskab og sagde: Dig er født et Drengebarn, og som glædede ham saare!

16 Lela elan oana siti nukewa Ma LEUM GOD El kunausla ac wangin pakomuta lal. Lela elan lohng tung in mwaiok ke lotutang, Ac sulkakinyen mweun ke infulwen len,

Og den Mand skal vorde som de Stæder, hvilke Herren omstyrtede og ikke angrede det, og han skal høre Raab om Morgenen og Krigsskrig ved Middagstid,

17 Mweyen el tia uniyuwi meet liki nga isusla, Na insien nina kiuk lukun pa kulyuk luk.

fordi jeg ej blev dræbt i Moders Liv, saa at min Moder blev min Grav, og hendes Liv vedblev at være frugtsommeligt evindelig.

18 Efu ku nga isusla? Ya ngan tuh sun mwe lokoalok ac mwe asor, Ac in aksafyela moul luk ke mwekin?

Hvorfor gik jeg ud af Moders Liv for at se Møje og Sorg, og for at mine Dage skulle endes med Skam?