Isaiah 51

1 LEUM GOD El fahk, “Porongeyu, kowos su lungse moulla, Kowos su tuku nu yuruk in suk kasru. Nunku ke eot su kowos tuku kac me, Ac ke lufin eot ma tafleyukla kowos kac.

Hør mig, I, som jager efter Retfærd, som søger HERREN! Se til Klippen, I huggedes af, til Gruben, af hvilken I brødes,

2 Nunku kacl Abraham, papa matu tomowos, Ac kacl Sarah, su oswekowosla. Ke pacl se nga tuh pangnol Abraham, srakna wangin tulik natul. Tusruktu nga akinsewowoyal ac sang tulik natul. Nga akpusye pac fwilin tulik natul.

se til eders Fader Abraham, til Sara, der fødte eder: Da jeg kaldte ham, var han kun een, jeg velsigned ham, gjorde ham til mange.

3 “Nga ac fah akkalemye pakomuta luk nu sin Jerusalem, Nu selos nukewa su muta in siti lalos ma musalla. Acn we finne sie acn mwesis, nga fah oru tuh in sie ima, Oana ima se nga yukwiya Eden. Engan ac insewowo ac fah oasr we, Wi on in kaksak ac kulo nu sik.

Thi HERREN trøster Zion, trøster alle dets Tomter, han gør dets Ørk som Eden, dets Ødemark som HERRENs Have; der skal findes Fryd og Glæde, Lovsang og Strengespil.

4 Porongeyu, mwet luk, Porongo ma nga fahk uh. Nga sang mwe luti luk nu sin mutunfacl pus; Ma sap luk fah sang kalem nu selos.

I Folkeslag, lyt til mig, I Folkefærd, lån mig Øre! Thi Lov går ud fra mig, min Ret som Folkeslags Lys;

5 Nga fah sa in tuku ac molelosla. Pacl in kutangla luk apkuranme. Nga sifacna fah leumi mutunfacl uh. Acn loessula soano nga in tuku. Elos tupan ke finsrak tuh nga in molelosla.

min Retfærd nærmer sig hastigt, min Frelse oprinder, mine Arme bringer Folkeslag Ret; fjerne Strande bier på mig og længes efter min Arm.

6 Ngetak ac liye kusrao; ac liye pac faclu! Kusrao fah wanginla oana kulasr uh; Ac faclu fah kulawi oana nuknuk mahi uh, Ac mwet we nukewa fah misa oana loang uh. Tusruktu lango su nga ac use fah oanna nwe tok. Kutangla luk fah tiana safla.

Løft eders Øjne mod Himlen og se på Jorden hernede! Thi Himlen skal svinde som Røg, Jorden som en opslidt Klædning, dens Beboere skal dø som Myg. Men min Frelse varer evigt, min Retfærd ophører aldrig.

7 “Porongeyu, kowos su etu ma suwohs, Ac su eis mwe luti luk ac oakiya insia. Nimet sangeng ke mwet uh angon kowos ac fahk kas in akkolukye kowos.

Hør mig, I, som kender Retfærd, du Folk med min Lov i dit Hjerte, frygt ej Menneskers Hån, vær ikke ræd for deres Spot!

8 Elos ac wanginla oana nuknuk ma watil uh kangla. Tusruktu molela su nga use ac fah oan nwe tok. Kutangla luk ac fah oan ke fwil nu ke fwil.”

Som en Klædning skal Møl fortære dem, Orm fortære dem som Uld, men min Retfærd varer evigt, min Frelse fra Slægt til Slægt.

9 LEUM GOD, ngutalik ac kasrekut! Orekmakin ku lom ac molikutla; Orekmakin oana ke kom tuh oru in pacl oemeet ah. Kom pa tuh pakpakilya Rahab, wet lulap soko meoa, nu ke ip srisrik.

Vågn op, vågn op, HERRENs Arm, og ifør dig Styrke, vågn op som i henfarne Dage, i Urtidens Slægter! Mon du ej kløvede Rahab, gennembored Dragen,

10 Kom pac pa tuh akpaoyela meoa ah, Ac orala innek soko sasla inkof uh, Tuh elos su kom ac molela in ku in fahsr kac.

mon du ej udtørred Havet, Stordybets Vande, gjorde Havets dyb til en Vej, hvor de genløste gik?

11 Elos su kom tuh molela Fah sun acn Jerusalem ke engan. Elos fah alullul ac sasa ke engan. Elos ac fah engan ma pahtpat, Sukosokla liki asor ac sasao nwe tok.

HERRENs forløste vender hjem, de drager til Zion med Jubel med evig Glæde om Issen; Fryd og Glæde får de, Sorg og Suk skal fly.

12 LEUM GOD El fahk, “Nga pa akkeye kowos. Efu ku kowos in sangeng sin mwet ma sukawil moul la, Su ac sa na uli oana mah uh?

Jeg, jeg er eders Trøster, hvem er da du, at du frygter dødelige, jordiske Mennesker, der bliver som Græs,

13 Ya kowos mulkunla LEUM GOD su orekowosla, Su laknelik kusrao, Ac oakiya pwelung lun faclu? Efu ku kowos in muta in sangeng pacl nukewa Ke folo lalos su akkeokye kowos — Elos su akola in kunauskowosla? Kaskusrak lalos tia ku in sifil tuku nu fowos.

at du glemmer HERREN, din Skaber, der udspændte Himlen og grundfæsted Jorden, at du altid Dagen lang frygter for Undertrykkerens Vrede. Så snart han vil til at lægge øde, hvor er da Undertrykkerens Vrede?

14 Ac tia paht, elos su muta in kapir ac fah aksukosokyeyukla. Elos ac moul arulana paht, Ac ac fah oasr na mongo nalos.

Snart skal den krumsluttede løses og ikke dø og synke i Graven eller mangle Brød,

15 “Nga pa LEUM GOD lowos. Nga mokleak meoa Ac oru noa uh in ngirngir. Inek pa LEUM GOD Kulana!

så sandt jeg er HERREN din Gud, som rører Havet, så Bølgerne bruser, den, hvis Navn er Hærskarers HERRE.

16 Nga asroelik kusrao Ac oakiya pwelung lun faclu: Nga fahk nu sin mwet Jerusalem, ‘Kowos mwet luk! Nga asot tari mwe luti luk nu suwos, Ac nga loangekowos ke pouk.’”

jeg lægger mine Ord i din Mund og gemmer dig under min Hånds Skygge for at udspænde Himmelen og grundfæste Jorden og sige til Zion: "Du er mit Folk."

17 Jerusalem, ngutalik! Sifacna tukaskomyak ac tuyak! Kom numla tari cup in kaiyuk Su LEUM GOD El sot nu sum in numla ke sripen kasrkusrak lal; Kom tuh numla, oru kom tukulkul.

Vågn op, vågn op, stå op, Jerusalem, som af HERRENs Hånd fik rakt hans Vredes Bæger og tømte den berusende Kalk til sidste Dråbe.

18 Wangin mwet ac fah pwen kom, Wangin sie inmasrlon wen nutum Ac sruokya poum in kasrekom.

Af alle de Børn, hun fødte, ledte hende ingen, af alle de Børn, hun fostred, greb ingen hendes Hånd.

19 Oasr mwe ongoiya luo putati fom: Facl sum sikiyukla ke mweun, Ac mwet lom misa ke masrinsral. Wanginla mwet in pakomutom.

To Ting timedes dig hvo ynker dig vel? Vold og Våde, Hunger og Sværd - hvo trøster dig?

20 Ke insruwasrik in inkanek nukewa Mwet lom elos ikori ke munasla lalos. Elos oana deer ma srifusryuki sin mwet sruh kosro. Elos pulakin kuiyen kaskusrak lun God.

Ved alle Gadehjørner lå dine Sønner i Afmagt som i Garn Antiloper, fyldte med HERRENs Vrede, med Trusler fra din Gud.

21 Kowos mwet keok in Jerusalem, Kowos su tukulkul oana mwet sruhi,

Hør derfor, du arme, drukken, men ikke af Vin:

22 LEUM GOD lowos El loangekowos ac fahk, “Nga eisla cup se ma Nga tuh sot nu suwos ke nga kaskusrak ah. Kowos ac tia enenu in sifil nim Wain se ma oru kowos tukulkul.

Så siger din Herre, HERREN, din Gud, der strider for sit Folk: Se, jeg tager den berusende Kalk fra din Hånd, aldrig mer skal du drikke min Vredes Bæger;

23 Nga ac fah sang cup sac nu selos su tuh akkeokye kowos, Nu selos su oru kowos oan fin inkanek uh Na elos fahsr fowos oana infohk uh pa kowos.”

og jeg rækker det til dine Plagere, dem, som bød dig: "Bøj dig, så vi kan gå over!" og du gjorde din Ryg til Gulv, til Gade for Vandringsmænd.