Isaiah 41

1 God El fahk, “Misla ac porongeyu, kowos acn loessula! Akola in fahkak mwe lohngyuk lowos ke pacl in nununku; Ac fah oasr pacl lowos in kaskas. Lela kut in tukeni ac konauk lah su kac pwaye se.

I Øer! tier for mig; og Folkene forny deres Kraft! lad dem komme, lad dem da tale; lader os træde frem for Retten med hinanden!

2 “Su tuh use mwet leum se inge liki acn kutulap, Ac oru elan kutangla yen nukewa el fahsr we? Su sang nu sel kutangla fin tokosra uh ac mutunfacl uh? Cutlass natul pakelosi oana in kutkut pa elos. Mwe pisr natul ukwaloselik oana sruen mah in pacl eng uh tuhme.

Hvo har opvakt ham fra Østen, hvem Retfærdigheden møder, hvor han gaar? hvo hengav Folkefærd for hans Ansigt og Kongerne, at han herskede over dem, hvilke hans Sværd gør som Støv og hans Bue som Halm, der bortblæses?

3 El ukwalos ac fahsrna nu meet tia sensen — Arulana mui, oru oana elan tiana pusral infohk uh!

Han forfølger dem, drager frem med Fred ad den Sti, som hans Fødder ikke have betraadt tilforn.

4 Su oru ma inge in sikyak uh? Su wotela ma in sikyak ke fwil nu ke fwil? Nga, LEUM GOD, nuna oasr oe ke mutawauk me, Ac nga, LEUM GOD, fah oasr pac ke saflaiya.

Hvo udrettede og gjorde det? Han, som kalder Slægterne fra Begyndelsen! jeg Herren er den første, og med de sidste er jeg ogsaa.

5 “Mwet yen loessula elos liye tari ma nga orala; Elos tuninfongla ac rarrar ke sangeng. Ouinge elos nukewa tukeni tuku.

Øerne se det og frygte, Jordens Ender forfærdes; de nærme sig og komme.

6 Mwet pisrla in orekma elos akasrui ac akkeye sie sin sie.

De hjælpe den ene den anden, og den ene siger til den anden: Staa fast!

7 Mwet kamtu el fahk nu sin mwet orekma ke gold, ‘Wona orekma lom an!’ Mwet se su akfwelye ma sruloala se El akkeye el su folsani nu sie. Elos fahk, ‘Wona fulusyen osra ingan!’ — Na elos patkeni ma sruloala sac nu yen se.

Tømmermanden sætter Mod i Guldsmeden, den, som glatter med Hammeren, i ham, som smeder paa Ambolten; “Sammenføjningen er god”, siger denne, og han befæster det med Søm, at det ikke rokkes.

8 “Tusruktu kowos, mwet Israel, su mwet kulansap luk, Fwilin tulik natul Abraham, mwet kawuk luk, Kowos pa nga sulela uh.

Men du, Israel! du, min Tjener Jakob, som jeg udvalgte, Abrahams, min Vens, Sæd!

9 Nga uskowosme liki acn loeslana faclu; Nga pangonkowosme liki eng akosr lun faclu, Ac fahk nu suwos, ‘Kowos mwet kulansap luk.’ Nga tiana siskowosla, a nga sulekowosla.

du, hvem jeg hentede fra Jordens Ender og kaldte fra dens yderste Grænser, og til hvem jeg sagde: Du er min Tjener, jeg udvalgte dig og forkastede dig ikke!

10 Nimet sangeng — nga wi kowos! Nga God lowos — nimet lela kutena ma in aksangengye kowos. Nga fah kasrekowos ac oru kowos in ku; Nga fah loangekowos ac moli kowos.

Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfærdigheds højre Haand.

11 “Elos su kasrkusrak suwos ac fah Kutangyukla ac mwekinla. Elos su mweun lain kowos fah misa,

Se, alle de, som harmes paa dig, skulle beskæmmes og blive til Skamme; de Mænd, som trætte med dig, skulle blive til intet og omkomme.

12 Ac elos fah wanginla liki faclu.

De Mænd, som kives med dig, skal du søge efter og ikke finde; de Mænd, som stride imod dig, skulle blive til intet og omkomme.

13 Nga LEUM GOD lowos; Nga akkeye kowos ac fahk nu suwos, ‘Nik kowos sangeng; nga fah kasrekowos.’”

Thi jeg er Herren din Gud, som tager dig ved din højre Haand, som siger til dig: Frygt ikke; jeg hjælper dig.

14 LEUM GOD El fahk, “Israel, kom finne srik ac munas, Nik kom sangeng; nga fah kasrekom. Nga, God mutal lun Israel, nga pa ac molikomla.

Frygt ikke, du Orm, Jakob! du lille Hob, Israel! jeg hjælper dig, siger Herren, og din Frelser er Israels Hellige.

15 Nga fah oru kom in oana sie ipinsak in kulkul wheat Ma oasr wihs sasu ac kosroh kac. Kom fah koe eol uh ac kunausla; Inging uh ac fah mokutkuti.

Se, jeg gør dig til en skarp ny Tærskevogn med mange Tænder; du skal tærske og sønderknuse Bjerge og gøre Høje som Avner.

16 Kom fah sisak kutkut uh nu yen engyeng uh Ac eng uh ac okla, Na paka ac fah sisalik. Na kom fah engan mweyen nga God lom; Kom fah kaksakinyu, God mutal lun Israel.

Du skal kaste dem, og Vejret skal løfte dem, og en Storm skal adsprede dem; men du skal fryde dig i Herren, du skal prise dig i Israels Hellige.

17 “Ke pacl mwet luk oasr enenu lalos ke kof Ac kapinsrulyalos paola ke malu, Na nga, LEUM GOD, fah topuk pre lalos. Nga, God lun Israel, fah tiana som lukelos.

De elendige og de fattige lede efter Vand, og der er intet, deres Tunge forsmægter af Tørst; jeg, Herren, vil bønhøre dem, jeg, Israels Gud, vil ikke forlade dem.

18 Nga fah oru infacl uh in soror inmasrlon inging turangang, Ac unon in kof in kahkkak infahlfal uh. Nga fah ekulla yen mwesis nu ke lulu in kof Ac acn pulamlam nu ke unon in kof.

Jeg vil lade Floder bryde frem paa de nøgne Høje og Kilder midt i Dalene; jeg vil gøre Ørken til vandrig Sø og det tørre Land til Vandløb.

19 Nga fah oru sak cedar in kapak yen mwesis Wi pac sak acacia, myrtle, ac olive. Insak lulap ac fah kapak in acn turangang, Ac sak pine, juniper, ac cypress puspis ac fah kap we.

Jeg vil i Ørken sætte Cedre, Sitimtræer og Myrtetræer og Olietræer; paa den slette Mark vil jeg sætte baade Fyrretræer, Kintræer og Buksbom,

20 Mwet uh ac fah liye ma inge ac etu lah Nga, LEUM GOD, pa oru. Elos ac kalem kac lah God mutal lun Israel pa oru ma inge nukewa.”

paa det at de skulle se og vide og baade lægge paa Hjerte og forstaa, at Herrens Haand har gjort dette, og Israels Hellige har skabt dette.

21 Pa inge ma LEUM GOD, tokosra lun Israel, El fahk: “Kowos god lun mutunfacl uh, fahsru fahkak mwe tukak lowos, Ac use mwe akpwaye nukewa ma oasr yuruwos!

Kommer hid med eders Sag, siger Herren; kommer frem med eders stærke Bevisninger, siger Jakobs Konge.

22 Fahsru ac palye lah mea ac sikyak Kut in mau etu ke ac sikyak uh. Fahkak ye mutun mwet nununku ma sikyak in pacl somla Na fahk nu sesr lah mea kalmac.

Lad dem komme frem med dem og forkynde os det, som skal hændes; forkynder os, hvad der først skal ske, paa det vi maa lægge os det paa Hjerte og forstaa, hvad Enden derpaa skal blive; eller lader os høre de tilkommende Ting!

23 Fahk nu sesr ma ac sikyak in pacl fahsru, Na kut fah etu lah pwaye kowos god! Oru kutu ma wo an, ku use kutu mwe lokoalok an Ma kut ac lut ku sangengla kac!

Forkynder de Ting, som skulle komme herefter, at vi kunne vide dem; thi I ere jo Guder! ja, gører vel eller gører ilde, saa ville vi se os om og betragte det med hverandre.

24 Kowos arulana wangin sripa, ac wangin ma kowos ku in oru! Mwet nukewa su alu nu suwos elos mwe srungayuk!

Se, I ere intet, og eders Gerning er aldeles intet; den, som vælger eder, er en Vederstyggelighed.

25 “Nga sulela mukul se su muta in acn kutulap! Nga fah usalu elan mweun epang me. El ac futungya mwet leum uh oana fohk furarrar uh, In oana ke sie mwet orek ahlu fohk el futung fohk kle.

Jeg har opvakt ham fra Norden, og han skal komme, ham fra Solens Opgang, som skal paakalde mit Navn; og han skal komme over Fyrsterne, som vare de Dynd, og som en Pottemager, der træder Ler.

26 Su suwos palyeak lah ma inge ac sikyak, Tuh kut fah ku in fahk lah pwaye sum? Tiana sie suwos fahkla sie kas kac — Wangin mwet lohng kowos fahkla kutena ma!

Hvo har forkyndt noget fra Begyndelsen af, at vi kunne vide det? eller fra forrige Tid, at vi kunne sige: Han har Ret? men der er ingen, som forkynder noget, og ingen, som lader os høre noget, og ingen, som hører eders Tale.

27 Nga, LEUM GOD, pa fahk emeet pweng se inge nu sin Zion. Nga supwala sie mwet utuk kas nu Jerusalem in fahk, ‘Mwet lom elos tuku! Elos foloko nu yen selos!’

Jeg er den første, som siger til Zion: Se, se, her ere de! og som bærer Jerusalem et godt Budskab.

28 Ke nga suk inmasrlon god uh, Tia sie selos oasr ma se in fahk; Wangin sie selos ku in topuk ma nga siyuk.

Ser jeg mig om, er der ingen, og af disse er der heller ingen Raadgiver, at jeg kunde spørge dem ad, og de kunde give Svar tilbage.

29 Wangin sripen god inge nukewa; Wangin na pwaye ma elos ku in orala. Ma sruloala inge munas ac wangin ku lalos.”

Se dem alle! deres Gerninger ere Daarlighed og Tomhed; deres støbte Billeder ere Vejr og Vind.