Hosea 4

1 Oasr kas toasr lun LEUM GOD lain mwet su muta in acn se inge. Israel, porongo ma El fahk: “Wangin inse pwaye ku kulang fin acn uh, ac mwet uh tiana etu ke God.

Hør Isralitter, Herrens ord, thi Herren går i rette med Landets Folk. Thi ej er der Troskab, ej Godhed, ej kender man Gud i Landet.

2 Elos orala wulela ac kunausla. Elos kikiap, akmas, pisrapasr ac kosro. Ma koluk uh yokelik, ac akmas uh fususeni.

Man sværger og lyver, myrder og stjæler, horer, gør Indbrud, og Blodskyld følger på Blodskyld.

3 Ke ma inge kof fin acn uh ac fah wanginla, ac ma nukewa fin acn uh ac fah misa. Kain kosro nukewa ac won uh, oayapa ik, ac fah misa.”

Derfor sørger Landet, og alt, hvad der bor der, sygner, Markens Dyr og Himlens Fugle; selv Havets Fisk svinder bort.

4 LEUM GOD El fahk, “Kowos in tia sufan kutena mwet ku kaelos — kowos mwet tol pa nga lain uh.

Dog skænde man ej, dog revse man ej, når mit Folk kun er som dets Præster.

5 Kowos tukulkul na ke len ac fong, ac mwet palu elos oapana kowos, tukulkul na. Nga fah kunausla Israel, su nina kiowos.

Du skal styrte ved Dag, og med dig Profeten ved Nat.

6 Mwet luk elos ac fah lisyukla mweyen wangin etu lalos keik. Kowos mwet tol, kowos tia pac eteyu, ac kowos pilesru luti luk. Ke ma inge, nga fah pilesrekowos ac nga fah tia akilen wen nutuwos su pangon mu elos mwet tol luk.

Mit Folk skal gå til Grunde, fordi det er uden Kundskab. Da du har vraget Kundskab, vrager jeg dig som Præst; du glemte din Guds Åbenbaring, så glemmer og jeg dine Sønner.

7 “Ke pisen mwet tol uh puseni, ma koluk lainyu uh yokelik pac; ke ma inge nga fah ekulla fulat lowos nu ke mwekin.

Jo fler, des mere de synded, ombytted deres Ære med Skændsel;

8 Kowos kasrupi ke sripen ma koluk lun mwet luk, ouinge kowos lungse tuh ma koluk lalos in yokelik na.

mit Folks Synd lever de af, dets Brøde hungrer de efter.

9 Mwe kai nu sin mwet uh ac fah orek pac nu suwos. Nga fah kai kowos ac kowos fah eis molin ma koluk lowos.

Men Præst skal det gå som Folk: jeg hjemsøger ham for hans Færd, hans Id gengælder jeg ham.

10 Kowos fah mongo ac tia kihpi. Kowos fah orek kosro ke nien alu lun mwet pegan in oasr tulik nutuwos, tuh ac fah wangin tulik nutuwos, mweyen kowos forla likiyu in fahsr tukun god saya.”

De skal spise, men ikke mættes bole, men ej blive fler; thi de har sveget HERREN og holder fast ved Hor.

11 LEUM GOD El fahk, “Wain mah ac wain sasu, kewa na akwelye nunak lun mwet luk.

Vin og Most tager Forstanden.

12 Elos sukok kas in kasru sin sie polosak! Ac elos nunku mu soko sikal sak ku in fahk nu selos ma elos ke etu. Elos sisyula. Oana sie mutan su orek kosro ac eis molin kosro lal, elos eisalosyang sifacna nu sin god ngia.

Mit Folk rådspørger sit Træ, og Svaret giver dets Stok; thi Horeånd ledte dem vild, de boler sig bort fra deres Gud.

13 Elos oru kisa lalos ke nien alyalu fin mangon eol uh, ac esukak mwe keng yen lullul ye sak lulap fin inging uh. “Ke ma inge acn nutuwos elos orek kosro in eis molo, ac mutan kien wen nutuwos elos orek kosro.

De ofrer på Bjergenes Tinder, på Højene brænder de Ofre under en Eg, en Poppel, en Terebinte, thi Skyggen er god. Så horer jo og eders Døtre, så boler jo og eders Kvinder;

14 Tusruk, nga ac fah tia kaelos ke ma elos oru inge, mweyen kowos sifacna fahsri mutan kosro ke nien alu lun mwet pegan ac orek kisa yorolos. Oana soakas se ma fahk mu, ‘Mutanfahl se ma wangin etauk la ac fah musalla.’

jeg straffer ej Døtrenes Hor, ej Kvinderne for deres Bolen; thi selv går de bort med Horer ofrer sammen med Skøger; og det uvise Folk drages ned.

15 “Kowos mwet Israel finne tia inse pwaye nu sik, lela mwet Judah in tia tafongla ke lumah sac pacna. Nimet alu in acn Gilgal ku Bethaven, ku orek wulela we ke Inen LEUM GOD moul.

Men selv om du, Israel, horer, må Juda ej gøre sig skyldigt. Gå ikke over til Gilgal, drag ikke op til Bet-Aven, sværg ikke: "Så sandt HERREN lever!"

16 Mwet Israel elos srangesr lohng kas oana soko cow fusr. Nga ac ku in kitalos fuka oana sheep fusr in imae?

Thi som en uvan Ko er Israel uvan, skal HERREN så lade dem græsse i Frihed som Lam?

17 Mwet Israel elos oan ye ku lun ma sruloala. Tari, sang lungse laltal.

Efraim er bundet til Afgudsbilleder; lad ham fare!

18 Ke pacl elos arulana sruhila ke nim wain, elos orek pwar yurin mutan kosro su kukakin manolos; ouinge elos pilesrala fulat lalos ac sifacna akmwekinyalos.

Deres Drikken er skejet ud. Hor har de bedrevet; højt har deres Skjolde elsket Skændsel.

19 Elos fah ukyukla oana ke ku lun eng uh okla ma uh, ac elos fah mwekin ke mwe kisa pegan ma elos oru.”

Et Vejr har omspændt dem med sine Vinger, og de skal blive til Skamme for deres Ofre.