Hosea 4

1 Oasr kas toasr lun LEUM GOD lain mwet su muta in acn se inge. Israel, porongo ma El fahk: “Wangin inse pwaye ku kulang fin acn uh, ac mwet uh tiana etu ke God.

Hører Herrens Ord, Israels Børn! thi Herren har en Trætte med dem, som bo i Landet; thi der er ej Sandhed og ej Kærlighed og ej Gudskundskab i Landet;

2 Elos orala wulela ac kunausla. Elos kikiap, akmas, pisrapasr ac kosro. Ma koluk uh yokelik, ac akmas uh fususeni.

Sværgen og Lyren og Myrden og Stjælen og Bolen! man bryder ind, og Blodskyld rører ved Blodskyld.

3 Ke ma inge kof fin acn uh ac fah wanginla, ac ma nukewa fin acn uh ac fah misa. Kain kosro nukewa ac won uh, oayapa ik, ac fah misa.”

Derfor sørger Landet, og alt, som bor deri, vansmægter, baade de vilde Dyr paa Marken og Fuglene under Himmelen, ogsaa Fiskene i Havet omkomme.

4 LEUM GOD El fahk, “Kowos in tia sufan kutena mwet ku kaelos — kowos mwet tol pa nga lain uh.

Dog skal ingen trætte og ingen revse, da dit Folk er som de, der trætte med en Præst.

5 Kowos tukulkul na ke len ac fong, ac mwet palu elos oapana kowos, tukulkul na. Nga fah kunausla Israel, su nina kiowos.

Derfor skal du falde om Dagen, og Profeten hos dig skal falde om Natten, og jeg vil lade din Moder gaa til Grunde.

6 Mwet luk elos ac fah lisyukla mweyen wangin etu lalos keik. Kowos mwet tol, kowos tia pac eteyu, ac kowos pilesru luti luk. Ke ma inge, nga fah pilesrekowos ac nga fah tia akilen wen nutuwos su pangon mu elos mwet tol luk.

Til Grunde gaar mit Folk, fordi det ikke har Kundskab; thi som du har forkastet Kundskab, saa vil ogsaa jeg forkaste dig, at du ikke skal gøre Præstetjeneste for mig; og som du glemte din Guds Lov, vil ogsaa jeg glemme dine Børn.

7 “Ke pisen mwet tol uh puseni, ma koluk lainyu uh yokelik pac; ke ma inge nga fah ekulla fulat lowos nu ke mwekin.

Jo mere de bleve mangfoldige, desto mere syndede de imod mig; deres Ære vil jeg omskifte til Skam.

8 Kowos kasrupi ke sripen ma koluk lun mwet luk, ouinge kowos lungse tuh ma koluk lalos in yokelik na.

De æde mit Folks Syndofre og længes efter, at det skal forsynde sig.

9 Mwe kai nu sin mwet uh ac fah orek pac nu suwos. Nga fah kai kowos ac kowos fah eis molin ma koluk lowos.

Derfor skal det gaa Præsten ligesom Folket; og jeg vil hjemsøge ham for hans Veje og betale ham for hans Idrætter.

10 Kowos fah mongo ac tia kihpi. Kowos fah orek kosro ke nien alu lun mwet pegan in oasr tulik nutuwos, tuh ac fah wangin tulik nutuwos, mweyen kowos forla likiyu in fahsr tukun god saya.”

Og de skulle æde og ikke blive mætte, bedrive Hor og ikke formere sig; thi de have holdt op med at agte paa Herren.

11 LEUM GOD El fahk, “Wain mah ac wain sasu, kewa na akwelye nunak lun mwet luk.

Horeri og Vin og Most tager Forstanden bort.

12 Elos sukok kas in kasru sin sie polosak! Ac elos nunku mu soko sikal sak ku in fahk nu selos ma elos ke etu. Elos sisyula. Oana sie mutan su orek kosro ac eis molin kosro lal, elos eisalosyang sifacna nu sin god ngia.

Mit Folk adspørger sin Træklods, og dets Kæp giver det Besked; thi en Horeriets Aand har forvildet dem, og de bedrive Hor, saa at de ikke ville staa under deres Gud.

13 Elos oru kisa lalos ke nien alyalu fin mangon eol uh, ac esukak mwe keng yen lullul ye sak lulap fin inging uh. “Ke ma inge acn nutuwos elos orek kosro in eis molo, ac mutan kien wen nutuwos elos orek kosro.

De ofre paa Bjergtoppene og gøre Røgoffer paa Højene under Ege og Popler og Terebinther, thi deres Skygge er god; derfor bole eders Døtre, og eders Svigerdøtre bedrive Hor.

14 Tusruk, nga ac fah tia kaelos ke ma elos oru inge, mweyen kowos sifacna fahsri mutan kosro ke nien alu lun mwet pegan ac orek kisa yorolos. Oana soakas se ma fahk mu, ‘Mutanfahl se ma wangin etauk la ac fah musalla.’

Jeg vil ikke hjemsøge eders Døtre, fordi de bole, eller eders Svigerdøtre, fordi de bedrive Hor; thi selv gaa de afsides med Horkvinderne og ofre med Skøgerne; og Folket, som er uforstandigt, gaar til Grunde.

15 “Kowos mwet Israel finne tia inse pwaye nu sik, lela mwet Judah in tia tafongla ke lumah sac pacna. Nimet alu in acn Gilgal ku Bethaven, ku orek wulela we ke Inen LEUM GOD moul.

Om du, Israel, end boler, saa gøre dog Juda sig ikke skyldig! kommer ikke til Gilgal, og gaar ikke op til Beth-Aven, og sværger ikke: Saa sandt Herren lever!

16 Mwet Israel elos srangesr lohng kas oana soko cow fusr. Nga ac ku in kitalos fuka oana sheep fusr in imae?

Thi Israel er bleven uregerlig som en uregerlig Ko; nu skal Herren lade dem græsse som Lam paa den vide Mark.

17 Mwet Israel elos oan ye ku lun ma sruloala. Tari, sang lungse laltal.

Efraim er bunden til Afgudsbilleder; lad ham fare!

18 Ke pacl elos arulana sruhila ke nim wain, elos orek pwar yurin mutan kosro su kukakin manolos; ouinge elos pilesrala fulat lalos ac sifacna akmwekinyalos.

Deres Drikken er skejet ud, Hor have de bedrevet; højt have deres Skjolde elsket Skændsel.

19 Elos fah ukyukla oana ke ku lun eng uh okla ma uh, ac elos fah mwekin ke mwe kisa pegan ma elos oru.”

Et Vejr har omspændt dem med sine Vinger, og de skulle blive til Skamme for deres Ofre.