Genesis 45
1 Joseph el tia ku in sifil kutong nunak lal ye mutun mwet kulansap lal, oru el sapkin nu selos nukewa in som liki infukil sac. Wangin mwet saya welul Joseph ke el fahkulak nu sin tulik wial.
Da kunde ikke Josef lenger legge bånd på sig for alle dem som stod hos ham; han ropte: La hver mann gå ut fra mig! Og det var ingen tilstede da Josef gav sig til kjenne for sine brødre.
2 El wola ke sie pusren tung lulap, oru mwet Egypt elos lohng, ac pweng kac uh som sun inkul sel tokosra.
Og han brast i gråt og gråt så høit at egypterne hørte det, og de hørte det i Faraos hus.
3 Joseph el fahk nu sin tamulel lal, “Nga pa Joseph. Ku papa el srakna moul?” Ac ke tamulal lal elos lohng, elos arulana sangeng, oru elos kofla topkol.
Og Josef sa til sine brødre: Jeg er Josef, lever min far ennu? Men hans brødre kunde ikke svare ham, så forferdet stod de der foran ham.
4 Na Joseph el fahk nu selos, “Nunak munas, kaluku.” Elos kalukyang nu yorol ac el fahk, “Nga Joseph, tamulel se lomtal ma komtal kukakunla nu Egypt ah.
Da sa Josef til sine brødre: Kjære, kom hit til mig! Så gikk de bort til ham; og han sa: Jeg er Josef, eders bror, som I solgte til Egypten.
5 Nimet komtal oela ku likiya mu oasr koluk lomtal ke sripen komtal tuh kukakinyula nu yenu. God pa supweyume meet liki komtal, ngan tuh molela moul lun mwet uh.
Men vær nu ikke bekymret og sørg ikke over at I solgte mig hit! For å holde eder i live har Gud sendt mig hit i forveien for eder;
6 Sracl se inge tufahna yac akluola fin acn uh, ac yac limekosr lula ma ac fah wangin taknelik ku kosrani.
for nu har det vært hungersnød i landet i to år, og ennu kommer det fem år da der hverken skal pløies eller høstes.
7 God El supweyume meet liki komtal in tuh molikomtalla ke lumah na usrnguk se inge, ac in tuh liye lah komtal, ac fwilin tulik nutumtal, in painmoulla.
Men Gud har sendt mig i forveien for eder fordi han vilde levne eder en rest på jorden, og fordi han vilde holde eder i live, så det blev en stor frelse.
8 Ouinge tia komtal pa supweyume nu inge, a God. El oru tuh in nga pa fulat oemeet sin mwet fulat lal tokosra. Nga pa liyaung mutunfacl se lal inge nufon. Nga leumi Egypt nufon.
Så er det da ikke I som har sendt mig hit, men Gud; og han har satt mig til far for Farao og til herre over hele hans hus og til hersker i hele Egyptens land.
9 Komtal sulaklak folokla nu yorol papa, ac fahk nu sel lah Joseph, wen natul, el fahk ouinge: ‘God El oru tuh nga in leumi acn Egypt nufon. Sulaklak fahsru nu yuruk.
Skynd eder og dra op til min far og si til ham: Så sier din sønn Josef: Gud har satt mig til herre over hele Egypten; kom ned til mig, dryg ikke!
10 Kom ku in tuh muta in acn Goshen, yen kom ac apkuran nu yuruk — kom, tulik nutum, tulik nutin nutum, sheep nutum, nani nutum, cow nutum, ac ma nukewa lom saya.
Du skal få bo i landet Gosen og være mig nær, både du og dine barn og dine barnebarn med ditt småfe og storfe og alt det du har.
11 Kom fin muta Goshen, nga ku in karingin kom. Srakna oasr yac in sracl limekosr lula, ac nga tia lungse kom, sou lom, ac kosro nutum in masrinsral.’”
Og jeg vil sørge for dig der - for ennu kommer det fem hungersår - forat du ikke skal utarmes, du og ditt hus og alle de som hører dig til.
12 Joseph el tafwelana ac fahk, “Inge komtal nukewa, ac kom pac Benjamin, ku in liye lah pwayena nga pa Joseph.
Og nu ser både I og min bror Benjamin med egne øine at det er jeg som taler med eder.
13 Fahk nu sel papa lah arulana yohk ku luk fin acn Egypt, ac srumun nu sel ma nukewa ma komtal liye uh. Na komtal sulaklak usalu nu yenu.”
Fortell da min far om all min herlighet i Egypten og om alt det I har sett; og skynd eder å føre min far her ned!
14 El kaosulma Benjamin, ma lel, in paol, ac mutawauk in tung. Benjamin el oayapa sruokilya ac tung.
Så falt han sin bror Benjamin om halsen og gråt, og Benjamin gråt i hans armer.
15 Joseph el tung na ac sruok kais sie sin mwet lel ac ngok mutalos. Tukun ma inge, na tamulel lal fah mutawauk in sramsram nu sel.
Og han kysset alle sine brødre og gråt ved deres bryst; og siden talte hans brødre med ham.
16 Ke pweng se inge sun lohm sin tokosra lah tamulel lal Joseph tuku, na tokosra ac mwet pwapa lal elos insewowo kac.
Og da det spurtes i Faraos hus at Josefs brødre var kommet, blev Farao og hans tjenere glade.
17 Tokosra el fahk nu sel Joseph, “Fahk nu sin mwet wiom an elos in nwakla pak lalos ac sang nu fin kosro natulos ac folokla nu in facl Canaan.
Og Farao sa til Josef: Si til dine brødre: Så skal I gjøre: I skal lesse på eders dyr og fare hjem til Kana'ans land,
18 Sap elos in tuh use papa tumalos ac sou lalos ac foloko nu yenu. Nga ac fah sang nu selos acn ma wo emeet in acn Egypt, ac elos ac fah eis fokin acn uh yohk liki enenu lalos.
og ta så eders far og eders husfolk og kom til mig, og jeg vil gi eder det beste i Egyptens land, og I skal ete av landets fedme.
19 Fahk pac nu selos elos in us kutu wagon liki acn Egypt in tuh wanma mutan kialos, tulik srisrik natulos, ac use pac papa tumalos.
Dette byder jeg dig nu å si til dem: Så skal I gjøre: I skal ta med eder vogner fra Egypten til eders barn og hustruer og hente eders far og komme hit,
20 Elos in tia seko ma elos ac kofla us tuku an. Ma wo emeet in acn Egypt nufon ac fah ma lalos.”
og I skal ikke kvie eder for å reise fra eders eiendeler; for det beste i hele Egyptens land skal være eders.
21 Wen natul Jacob elos oru oana ke fwack nu selos. Joseph el sang wagon nu selos, oana ke tokosra el sapkin, ac mwe mongo nalos nu ke fahsr lalos.
Og Israels sønner gjorde så; og Josef gav dem vogner efter Faraos befaling og gav dem niste med på veien.
22 El oayapa sang kais sie nuknuk in ayaol nu sin kais sie selos, a nu sel Benjamin el sang ac ipin silver tolfoko ac nuknuk in ayaol limekosr.
Og han gav dem alle hver sin høitidsklædning, men Benjamin gav han tre hundre sekel sølv og fem høitidsklædninger.
23 El supwala donkey singoul nu sin papa tumal ah sessesla ke ma wolana in acn Egypt, ac donkey singoul pac sessesla ke wheat, bread, ac kutu pac mwe mongo saya nu ke fahsr lalos.
Likeledes sendte han til sin far ti asener som bar av det beste Egypten hadde, og ti aseninner som bar korn og brød og fødevarer for hans far. på reisen.
24 Na el supwala tamulel lal ah som, ac ke elos mukuiyak el fahk nu selos, “Nimet komtal fahsr akukuin.”
Så lot han sine brødre fare, og de reiste; og han sa til dem: Trett ikke med hverandre på veien!
25 Elos som liki acn Egypt ac folokla nu Canaan, nu yorol Jacob, papa tumalos.
Så drog de op fra Egypten og kom til Kana'ans land, til Jakob, sin far.
26 Ac elos fahk nu sel Jacob, “Joseph el srakna moul. El pa leumi acn Egypt nufon!” Ac ke Jacob el lohng el arulana lut ac lofongla, ac tia ku in lulalfongi.
Og de fortalte ham at Josef ennu var i live, og at han var hersker over hele Egyptens land. Men hans hjerte var og blev koldt, for han trodde dem ikke.
27 Tusruktu ke elos fahkang nu sel ma nukewa ma Joseph el fahk nu selos ah, ac ke el liye wagon ma Joseph el supwama in tuh usalla nu Egypt uh, el asmakla liki lut lulap lal, ac fahk,
Så fortalte de ham alt det Josef hadde sagt til dem, og han så vognene som Josef hadde sendt til å hente ham i; da oplivedes Jakobs deres fars ånd.
28 “Joseph wen nutik el srakna moul! Pa na ‘ngan ma nga ke lohng uh! Enenu na ngan som liyal meet liki nga misa.”
Og Israel sa: Det er nok; Josef, min sønn, lever ennu; jeg vil dra avsted og se ham før jeg dør.
