Genesis 34

1 Sie len ah Dinah, acn natul Jacob ac Leah, el som in mutwata yurin kutu mutan Canaan.

Da Dina, den Datter, Jakob havde med Lea, engang gik ud for at besøge Landets Døtre,

2 Oasr wen se natul Hamor, mwet Hiv su leumi facl sac. Inen wen se natul pa Shechem. Ke Shechem el liyalak Dinah, el sruinkuilya ac usalla akkolukyal.

saa Sikem, en Søn af Egnens Høvding, Hivviten Hamor, hende og greb hende og laa hos hende; og han krænkede hende;

3 Tusruktu ke Shechem el liye lah mutan sac arulana oasku, el lungseyak el, ac el srike in oru mutan sac in lungse pac el.

men hans Hjerte hang ved Jakobs Datter Dina, og han elskede Pigen og talte godt for hende;

4 Ac el fahk nu sin papa tumal, “Nga ke kom in use mutan se inge kiuk.”

og Sikem sagde til sin Fader Hamor: »Skaf mig den Pige til Hustru!«

5 Jacob el lohngak lah acn se natul ah akkolukyeyukla, tusruktu ke sripen wen natul ah kewa som oasr inimae yurin kosro natul, el tiana oru kutena ma nwe ke na elos foloko.

Jakob hørte, at han havde skændet hans Datter Dina; men da hans Sønner dengang var med hans Kvæg paa Marken, tav han, til de kom hjem.

6 Hamor, papa tumal Shechem, el som in pwapa nu sel Jacob,

Sikems Fader Hamor gik nu til Jakob for at tale med ham.

7 ke pacl se na ma wen natul Jacob elos foloko liki inimae. Ke wen natul Jacob inge lohngak ke ouiya koluk sac, elos lut ac arulana kasrkusrak lah Shechem el orala ouiya sac, ac aklusrongtenye mwet Israel ke el sruinkui ac akkolukye acn natul Jacob.

Men da Jakobs Sønner hørte det, kom de hjem fra Marken; og Mændene græmmede sig og var saare opbragte, fordi han havde øvet Skændselsdaad i Israel ved at ligge hos Jakobs Datter; thi sligt bør ikke ske.

8 Na Hamor el fahk nu sel Jacob, “Shechem, wen nutik, el lungseyak acn se nutum ingan. Nunak munas eisalang kial.”

Og Hamor talte med dem og sagde: »Min Søn Sikems Hjerte hænger ved eders Datter; giv ham hende til Hustru

9 Ac el sifilpa fahk, “Wona kut in orala sie pwapa ah, ac insese tuh in oasr apayuki inmasrlon mwet lasr ac mwet lowos.

og indgaa Svogerskab med os; giv os eders Døtre og gift eder med vore Døtre;

10 Na kowos fah ku in wi kut na muta in facl sesr uh, ac muta yen na kowos lungse muta we. Kowos fah sukosok in moli ac in kuka yorosr, ac in oasr pac acn lowos sifacna inge.”

tag Ophold hos os, og Landet skal staa eder aabent; slaa eder ned og drag frit omkring og saml eder Ejendom der!«

11 Na Shechem el fahk nu sin papa tumal Dinah ac mwet lel, “Kowos fin oru enenu se luk inge, na nga ac fah sot kutena ma kowos lungse.

Og Sikem sagde til hendes Fader og Brødre: »Maatte jeg finde Naade for eders Øjne! Alt, hvad I kræver, vil jeg give;

12 Fahkma nu sik lah mwe kite fuka kowos lungse, ac sang pac in yohk molin mutan se inge ke lupa na kowos lungse. Nga ac sot kutena ma kowos siyuk kac, kowos fin fuhlela nga in payuk sel.”

forlang saa høj en Brudesum og Gave, I vil; jeg giver, hvad I kræver, naar I blot vil give mig Pigen til Hustru!«

13 Wen natul Jacob arulana toasr lah Shechem el akkolukyalla Dinah, tamtael lalos, ouinge elos kikiap in topkol Shechem ac Hamor, papa tumal.

Da gav Jakobs Sønner Sikem og hans Fader Hamor et listigt Svar, fordi han havde skændet deres Søster Dina,

14 Elos fahk, “Kut koflana fuhlela ma lousr in payuk sin mwet ma tia kosrala. Ma se ingan ac akmwekinye kut.

og sagde til dem: »Vi er ikke i Stand til at give vor Søster til en uomskaaren Mand, thi det holder vi for en Skændsel.

15 Kut ac ku in insesela fin twe mukul nukewa lowos kosrkosrla oana kut.

Kun paa det Vilkaar vil vi føje eder, at I bliver som vi og lader alle af Mandkøn iblandt eder omskære;

16 Ac kut ac fah oayapa insese in apayuki. Kut ac fah oakwuki muta inmasrlowos ac in ma sefannala nu suwos.

i saa Fald vil vi give eder vore Døtre og ægte eders Døtre og bosætte os iblandt eder, saa vi bliver eet Folk;

17 Tusruktu kowos fin tia insese nu ke ma kut fahk uh ac kosrkosrla, na kut ac eis ma lousr uh ac som.”

men hvis I ikke vil høre os og lade eder omskære, saa tager vi vor Datter og drager bort!«

18 Kas inge wo sel Hamor ac Shechem, wen natul,

Deres Tale tyktes Hamor og Sikem, Hamors Søn, god;

19 ac mukul fusr sac sulaklak na in oru ma elos fahk uh, mweyen el arulana lungse acn natul Jacob. El pa mukul se ma oa emeet in sou lun papa tumal.

og den unge Mand tøvede ikke med at gøre saaledes, thi han var indtaget i Jakobs Datter, og han var den, der havde mest at sige i sin Faders Hus;

20 Hamor ac Shechem, wen natul, eltal som nu ke acn in tukeni ke mutunpot in siti uh ac sramsram nu sin mwet wialtal in acn sac.

og Hamor og hans Søn Sikem gik til deres Bys Port og sagde til Mændene i deres By:

21 Eltal fahk, “Mwet inge elos kulang na. Lela nu selos in wi kut na muta fin acn uh, ac in sukosok in forfor. Acn sesr uh yohk, fal pac nu selos. Lela kut in payuk sin mutan natulos ac sang pac elos in payuk sin mutan natusr uh.

»Disse Mænd er os velsindede; lad dem bosætte sig og drage frit om her i Landet, der er jo Plads nok til dem i Landet; deres Døtre vil vi tage til Hustruer og give dem vore Døtre til Hustruer!

22 Tusruktu elos ac insese in muta inmasrlosr, ac ma sefannala nu sesr, mukul nukewa lasr uh fin twe kosrkosrla oana elos.

Men kun paa det Vilkaar vil Mændene føje os og bosætte sig hos os, saa vi kan blive eet Folk, at alle af Mandkøn hos os lader sig omskære, saaledes som de er omskaarne.

23 Ya kosro natulos nukewa ac ma lalos nukewa saya ac tia ma lac lasr? Ke ma inge lela kut in insesela mu elos in muta inmasrlosr.”

Deres Hjorde og deres Gods og alt deres Kvæg bliver jo dog vort; lad os derfor føje dem, saa de kan blive boende hos os!«

24 Mwet nukewa ke siti sac insese nu ke pwapa lal Hamor ac Shechem, ouinge mukul nukewa we kosrkosrla.

Saa adlød de Hamor og hans Søn Sikem, saa mange som færdedes i hans Bys Port, og alle af Mandkøn, alle, som færdedes i hans Bys Port, lod sig omskære.

25 Tukun len tolu, ke mukul uh srakna maskin kosrkosrla lalos, luo sin wen natul Jacob, Simeon ac Levi tamulel lal Dinah, eltal us cutlass natultal, mahsrikla nu in siti uh, ac uniya mukul nukewa we,

Men Tredjedagen, da de havde Saarfeber, tog Jakobs to Sønner Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd, trængte ind i Byen, uden at nogen anede Uraad, Og slog alle Mændene ihjel

26 welulang Hamor ac Shechem, wen natul. Na etal eisal Dinah liki lohm sel Shechem ac som.

og dræbte Hamor og hans Søn Sikem med Sværdet, tog Dina ud af Sikems Hus og drog bort.

27 Tukun anwukla mwet uh, wen saya natul Jacob elos utyak nu in siti sac, ac usla ma nukewa we in foloksak ke akmwekinyeyukla tamtael se lalos.

Saa kastede Jakobs Sønner sig over de faldne og plyndrede Byen, fordi de havde skændet deres Søster;

28 Elos usla un kosro, cow, donkey, ac ma nukewa saya, in siti sac ac inimae.

deres Smaakvæg, Hornkvæg og Æsler, baade hvad der var i Byen og paa Markerne, tog de med sig,

29 Elos eis ma saok nukewa, sruokya mutan ac tulik nukewa, ac usla ma nukewa in lohm sin mwet we ah.

og al deres Ejendom og alle deres Børn og Kvinder førte de bort som Bytte, og de udplyndrede Byen for alt, hvad der var der.

30 Jacob el fahk nu sel Simeon ac Levi, “Komtal ac pwanma ongoiya nu sik. Inge mwet Canaan, mwet Periz, ac mwet nukewa saya in acn se inge ac fah srungayula. Tia pus mwet luk, a elos nukewa fin toeni ac mweuniyu, sou nufon se lasr inge ac sikiyukla!”

Men Jakob sagde til Simeon og Levi: »I styrter mig i Ulykke ved at lægge mig for Had hos Landets Indbyggere, Kana'anæerne og Perizziterne; thi jeg raader kun over faa Folk; samler de sig mod mig og slaar mig, saa er det ude med mig og mit Hus!«

31 Tusruktu elos topuk ac fahk, “Kut tia ku in lela ma lousr in orek oana sie mutan kosro.”

Men de svarede: »Skal han behandle vor Søster som en Skøge!«