Genesis 34

1 Sie len ah Dinah, acn natul Jacob ac Leah, el som in mutwata yurin kutu mutan Canaan.

Og Dina, Leas Datter, som hun havde født Jakob, gik ud for at se paa Landets Døtre.

2 Oasr wen se natul Hamor, mwet Hiv su leumi facl sac. Inen wen se natul pa Shechem. Ke Shechem el liyalak Dinah, el sruinkuilya ac usalla akkolukyal.

Og Sikem, Landsherren Hemor den Heviters Søn, saa hende, og han tog hende og laa hos hende og krænkede hende.

3 Tusruktu ke Shechem el liye lah mutan sac arulana oasku, el lungseyak el, ac el srike in oru mutan sac in lungse pac el.

Og hans Hjerte hængte ved Dina, Jakobs Datter, og han havde Pigen kær og talede kærligen med Pigen.

4 Ac el fahk nu sin papa tumal, “Nga ke kom in use mutan se inge kiuk.”

Og Sikem talede til sin Fader, Hemor, og sagde: Tag mig denne Pige til Hustru!

5 Jacob el lohngak lah acn se natul ah akkolukyeyukla, tusruktu ke sripen wen natul ah kewa som oasr inimae yurin kosro natul, el tiana oru kutena ma nwe ke na elos foloko.

Og Jakob havde hørt, at han havde skændet Dina, hans Datter, og hans Sønner vare med hans Kvæg paa Marken, og Jakob tav, indtil de kom.

6 Hamor, papa tumal Shechem, el som in pwapa nu sel Jacob,

Og Hemor, Sikems Fader, gik ud til Jakob at tale med ham.

7 ke pacl se na ma wen natul Jacob elos foloko liki inimae. Ke wen natul Jacob inge lohngak ke ouiya koluk sac, elos lut ac arulana kasrkusrak lah Shechem el orala ouiya sac, ac aklusrongtenye mwet Israel ke el sruinkui ac akkolukye acn natul Jacob.

Og Jakobs Sønner kom fra Marken, der de hørte det, og Mændene forbitredes og bleve saare vrede; thi han havde gjort en Daarlighed mod Israel ved at ligge hos Jakobs Datter, og saaledes burde det ikke ske.

8 Na Hamor el fahk nu sel Jacob, “Shechem, wen nutik, el lungseyak acn se nutum ingan. Nunak munas eisalang kial.”

Da talede Hemor med dem og sagde: Min Søn Sikems Hjerte har Lyst til eders Datter; kære, giver ham hende til Hustru,

9 Ac el sifilpa fahk, “Wona kut in orala sie pwapa ah, ac insese tuh in oasr apayuki inmasrlon mwet lasr ac mwet lowos.

og gører Svogerskab med os; giver os eders Døtre, og tager eder vore Døtre!

10 Na kowos fah ku in wi kut na muta in facl sesr uh, ac muta yen na kowos lungse muta we. Kowos fah sukosok in moli ac in kuka yorosr, ac in oasr pac acn lowos sifacna inge.”

Og I skulle bo hos os, og Landet skal være for eders Aasyn, bor og handler deri, tager eder Ejendom i det!

11 Na Shechem el fahk nu sin papa tumal Dinah ac mwet lel, “Kowos fin oru enenu se luk inge, na nga ac fah sot kutena ma kowos lungse.

Og Sikem sagde til hendes Fader og til hendes Brødre: Lad mig finde Naade for eders Øjne, og jeg vil give, hvad I ville sige til mig.

12 Fahkma nu sik lah mwe kite fuka kowos lungse, ac sang pac in yohk molin mutan se inge ke lupa na kowos lungse. Nga ac sot kutena ma kowos siyuk kac, kowos fin fuhlela nga in payuk sel.”

Begærer saare meget af mig til Morgengave og Skænk, og jeg vil give, efter som I sige mig, men giver mig Pigen til Hustru!

13 Wen natul Jacob arulana toasr lah Shechem el akkolukyalla Dinah, tamtael lalos, ouinge elos kikiap in topkol Shechem ac Hamor, papa tumal.

Da svarede Jakobs Sønner Sikem og hans Fader Hemor svigagtigen og talede med dem, fordi han havde skændet Dina, deres Søster,

14 Elos fahk, “Kut koflana fuhlela ma lousr in payuk sin mwet ma tia kosrala. Ma se ingan ac akmwekinye kut.

og de sagde til dem: Vi kunne ikke gøre denne Gerning, at give vor Søster til en Mand, som har Forhud; thi det er en Forsmædelse for os.

15 Kut ac ku in insesela fin twe mukul nukewa lowos kosrkosrla oana kut.

Dog ville vi være eder til Villie i dette, dersom I ville blive som vi, saa I lade alt Mandkøn hos eder omskære.

16 Ac kut ac fah oayapa insese in apayuki. Kut ac fah oakwuki muta inmasrlowos ac in ma sefannala nu suwos.

Og vi ville give eder vore Døtre og tage os eders Døtre og bo hos eder, og vi ville være eet Folk.

17 Tusruktu kowos fin tia insese nu ke ma kut fahk uh ac kosrkosrla, na kut ac eis ma lousr uh ac som.”

Men dersom I ikke ville høre os i at lade eder omskære, da ville vi tage vor Datter og drage bort.

18 Kas inge wo sel Hamor ac Shechem, wen natul,

Og deres Tale behagede Hemor og Sikem, Hemors Søn.

19 ac mukul fusr sac sulaklak na in oru ma elos fahk uh, mweyen el arulana lungse acn natul Jacob. El pa mukul se ma oa emeet in sou lun papa tumal.

Og den unge Karl tøvede ikke med at gøre denne Gerning; thi han havde Lyst til Jakobs Datter, og han var æret fremfor hele sin Faders Hus.

20 Hamor ac Shechem, wen natul, eltal som nu ke acn in tukeni ke mutunpot in siti uh ac sramsram nu sin mwet wialtal in acn sac.

Saa kom Hemor og Sikem, hans Søn, til deres Stads Port og talede til deres Bymænd og sagde:

21 Eltal fahk, “Mwet inge elos kulang na. Lela nu selos in wi kut na muta fin acn uh, ac in sukosok in forfor. Acn sesr uh yohk, fal pac nu selos. Lela kut in payuk sin mutan natulos ac sang pac elos in payuk sin mutan natusr uh.

disse Mænd ere fredsommelige hos os og ville bo i Landet og handle deri, og se, Landet er vidt nok for dem; vi ville tage os deres Døtre til Hustruer og give dem vore Døtre.

22 Tusruktu elos ac insese in muta inmasrlosr, ac ma sefannala nu sesr, mukul nukewa lasr uh fin twe kosrkosrla oana elos.

Dog i saa Maade ville Mændene være os til Villie med at bo hos os og blive eet Folk med os, om vi ville omskære alt Mandkøn iblandt os, lige som de ere omskaarne.

23 Ya kosro natulos nukewa ac ma lalos nukewa saya ac tia ma lac lasr? Ke ma inge lela kut in insesela mu elos in muta inmasrlosr.”

Deres Fæ og deres Gods og alt deres Kvæg, blive de ikke vore? ikkun at vi ere dem til Villie, da ville de bo hos os.

24 Mwet nukewa ke siti sac insese nu ke pwapa lal Hamor ac Shechem, ouinge mukul nukewa we kosrkosrla.

Og de løde Hemor og hans Søn Sikem, alle de, som gik ud af hans Stads Port, og alt Mandkøn lod sig omskære, alle som gik ud af hans Stads Port.

25 Tukun len tolu, ke mukul uh srakna maskin kosrkosrla lalos, luo sin wen natul Jacob, Simeon ac Levi tamulel lal Dinah, eltal us cutlass natultal, mahsrikla nu in siti uh, ac uniya mukul nukewa we,

Og det skete paa den tredje Dag, der de havde Smerter, da toge de to Jakobs Sønner, Simeon og Levi, Dinas Brødre, hver sit Sværd og kom ind i den trygge Stad, og de sloge alt Mandkøn ihjel.

26 welulang Hamor ac Shechem, wen natul. Na etal eisal Dinah liki lohm sel Shechem ac som.

Og de sloge Hemor og hans Søn, Sikem, ihjel med skarpe Sværd og toge Dina af Sikems Hus og gik bort.

27 Tukun anwukla mwet uh, wen saya natul Jacob elos utyak nu in siti sac, ac usla ma nukewa we in foloksak ke akmwekinyeyukla tamtael se lalos.

Saa kom Jakobs Sønner over de ihjelslagne og plyndrede Staden, fordi de havde skændet deres Søster.

28 Elos usla un kosro, cow, donkey, ac ma nukewa saya, in siti sac ac inimae.

Deres Kvæg og deres Øksen og deres Asener, baade hvad der var i Staden, og hvad der var paa Marken, toge de.

29 Elos eis ma saok nukewa, sruokya mutan ac tulik nukewa, ac usla ma nukewa in lohm sin mwet we ah.

Og al deres Formue og alle deres Børn og deres Kvinder fangede og røvede de, og alt, hvad der var i Huset.

30 Jacob el fahk nu sel Simeon ac Levi, “Komtal ac pwanma ongoiya nu sik. Inge mwet Canaan, mwet Periz, ac mwet nukewa saya in acn se inge ac fah srungayula. Tia pus mwet luk, a elos nukewa fin toeni ac mweuniyu, sou nufon se lasr inge ac sikiyukla!”

Da sagde Jakob til Simeon og Levi: I have forstyrret mig, idet I gjorde mig stinkende for dette Lands Indbyggere, for Kananiten og Feresiten, og jeg er en liden Hob, og de kunne samle sig imod mig og slaa mig, og jeg maatte ødelægges, jeg og mit Hus.

31 Tusruktu elos topuk ac fahk, “Kut tia ku in lela ma lousr in orek oana sie mutan kosro.”

Og de sagde: Mon han skulde handle med vor Søster som med en Skøge?