Genesis 3
1 Na serpent pa kutasrik oemeet ke ma orakrak nukewa ma LEUM GOD El orala. El siyuk sin mutan sac, “Ku pwayena God El fahk mu kom in tiana kang kutena fokinsak in ima se inge?”
Men Slangen var træskere end alle Markens andre Dyr, som Gud HERREN havde gjort og den sagde til Kvinden: "Mon Gud virkelig ham sagt: I må ikke spise af noget Træ i Haven?"
2 Ac mutan sac fahk, “Kut ku in kang kutena fokinsak in ima se inge
Kvinden svarede: "Vi har Lov at spise af Frugten på Havens Træer;
3 sayen sak soko ma tu infulwen ima uh. God El fahk nu sesr mu kut in tiana kang fokin sak soko ah, ac kut in tia pacna pusral. Kut fin oru, kut ac misa.”
kun af Frugten fra Træet midt i Haven, sagde Gud, må I ikke spise, ja, I må ikke røre derved, thi så skal I dø!"
4 Na serpent el fahk, “Tia pwaye. Kom ac tia misa.
Da sagde Slangen til Kvinden: "I skal ingenlunde dø;
5 God El fahk angan mweyen El etu lah pacl se na komtal kangla an, komtal ac oana God in etu lah mea wo ac mea koluk.”
men Gud ved, at når I spiser deraf, åbnes eders Øjne, så I blive som Gud til at kende godt og ondt!"
6 Mutan sac liye lah sak soko ah arulana kato, ac fahko kac uh luman ac arulana wo ke mongo, ac el sifilpa nunku lah ac fuka woiya in lalmwetmet. Ke ma inge el eis kutu fahko kac ac kangla. Na el sang kutu nu sin mukul tumal, ac el kangla pac.
Kvinden blev nu var, at Træet var godt at spise af, en Lyst for Øjnene og godt at få Forstand af; og hun tog af dets Frugt og spiste og gav også sin Mand, der stod hos hende, og han spiste.
7 Tukunna eltal kangla ah, na itukyang nu seltal etauk, ac eltal akilenak lah eltal koflufol. Ouinge eltal etolla sra ke sak fig ac sang afunultal uh.
Da åbnedes begges Øjne, og de kendte, at de var nøgne. Derfor syede de Figenblade sammen og bandt dem om sig.
8 In eku sac, eltal lohng ke LEUM GOD El forfor in ima sac, ac eltal wikla lukel inmasrlon sak uh.
Da Dagen blev sval, hørte de Gud HERREN vandre i Haven, og Adam og hans Hustru skjulte sig for ham inde mellem Havens Træer.
9 Ac LEUM GOD El pangon mukul sac ac fahk, “Kom aya?”
Da kaldte Gud HERREN på Adam og råbte: "Hvor er du?"
10 Ac mukul sac fahk, “Nga lohng kom inima uh, a nga sangeng ac wikla liki kom, mweyen nga koflufol.”
Han svarede: "Jeg hørte dig i Haven og blev angst, fordi jeg var nøgen, og så skjulte jeg mig!"
11 God El siyuk, “Su fahk nu sum mu kom koflufol an? Ya kom kang fokinsak soko ma nga tuh fahk mu komtal in tia kang ah?”
Da sagde han: "Hvem fortalte dig, at du var nøgen. Mon du har spist af det Træ, jeg sagde, du ikke måtte spise af?"
12 Mukul sac fahk, “Mutan se kom filiya yuruk inge tuh se nu sik fokinsak soko ah, ac nga kangla.”
Adam svarede: "Kvinden, som du satte ved min Side, gav mig af Træet, og så spiste jeg."
13 LEUM GOD El siyuk sin mutan sac, “Efu ku kom oru angan?” Mutan sac topuk ac fahk, “Serpent soko ah kiapweyula, oru nga kangla.”
Da sagde Gud HERREN til Kvinde: "Hvad har du gjort!" Kvinden svarede: "Slangen forførte mig, og så spiste jeg."
14 Na LEUM GOD El fahk nu sin serpent soko ah, “Ke sripen kom orala ma se inge, ac fah kalyeiyuk kom. Kom mukena sin ma orakrak nukewa ac fah eis selnga se inge: Ingela kom fah orak ke siom, ac kom ac fah mongo kutkut in moul lom nufon.
Da sagde Gud HERREN til Slangen: "Fordi du har gjort dette, være du forbandet blandt al Kvæget og blandt alle Markens Dyr! På din Bug skal du krybe, og Støv skal du æde alle dit Livs Dage!
15 Nga fah oru tuh kom ac mutan se inge in arulana akwasui. Tulik natul ac tulik nutum ac fah alokoaloki pacl nukewa. Fahko lal ac fah futungya sifom, ac kom ac fah ngalisya kapin nien tulik natul.”
Jeg sætter Fjendskab mellem dig og Kvinden, mellem din Sæd og hendes Sæd; den skal knuse dit Hoved, og du skal hugge den i Hælen!"
16 Ac El fahk nu sin mutan sac, “Nga ac fah akyokye mwe elya lom ke pitutu lom, ac akyokye ngal lom ke kom ac isus. Finne ouinge, a ac fah srakna oasr kena lom nu sin mukul tomom, ac el ac fah leum fom.”
Til Kvinden sagde han: "Jeg vil meget mangfoldiggøre dit Svangerskabs Møje; med Smerte skal du føde Børn; men til din Mand skal din Attrå være, og han skal herske over dig!"
17 Ac El fahk nu sin mukul sac, “Kom tuh wela pusren mutan kiom, ac kangla fokinsak su nga wili nu sum in tia kang. Ke sripen ma kom oru inge, fohk uh ac fah selngawiyuki. Kom fah orekma upa in moul lom nufon in oru tuh fohk uh in ku in asot mwe mongo fal nu sum.
Og til Adam sagde han: "Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke måtte spise af, skal Jorden være forbandet for din Skyld; med Møje skal du skaffe dig Føde af den alle dit Livs Dage;
18 Fohk uh ac fah oswe mah wangin sripa ac mah oasr otoh, ac kom fah kang sak ma kap wel inimae.
Torn og Tidsel skal den bære dig, og Markens Urter skal være din Føde;
19 Kom fah fio in kemkatu lom in akwoyela fohk uh tuh in ku in oswe kutena mwe mongo, nwe ke na kom folokla nu ke fohk su kom orekla kac. Kom tuh orekla ke fohk uh, ac kom ac fah sifilpa ekla nu ke fohk.”
i dit Ansigts Sved skal du spise dit Brød, indtil du vender tilbage til Jorden; thi af den er du taget; ja, Støv er du, og til Støv skal du vende tilbage!"
20 Adam el sang inen mutan kial Eve, mweyen el nina kien mwet moul nukewa.
Men Adam kaldte sin Hustru Eva, thi hun blev Moder til alt levende.
21 Ac LEUM GOD El orek nuknuk lal Adam ac mutan kial ke kulun kosro, ac El nokmultalang.
Derpå gjorde Gud HERREN Skindkjortlet til Adam og hans Hustru og klædte dem dermed.
22 Na LEUM GOD El fahk, “Inge mwet se inge el ekla oana sie sesr, ac oasr etauk lal ke ma wo ac ke ma koluk.” Enenu in tia filfilla nu sel in eis fahko ke sak su sang moul, tuh elan kang ac moul nwe tok.
Men Gud HERREN sagde: "Se, Mennesket er blevet som en af os til at kende godt og ondt. Nu skal han ikke række Hånden ud og tage også af Livets Træ og spise og leve evindelig!"
23 Ouinge LEUM GOD El supwalla liki Ima Eden ac oru elan pikin fohk uh su el orekla kac.
Så forviste Gud HERREN ham fra Edens Have, for at han skulde dyrke Jorden, som han var taget af;
24 Na ke layen kutulap in ima sac, El likiya cherub luo ac sie cutlass firir su pitukot pitukme nu yen nukewa. Ma inge ma in taran tuh kutena mwet in tia tuku apkuran nu ke sak in sang moul.
og han drev Mennesket ud, og østen for Edens Have satte han Keruberne med det glimtende Flammesværd til at vogte Vejen til Livets Træ.
