Galatia 3

1 Mwet Galatia, kowos mwet lalfon! Su intikowosla uh? Fwackyuk arulana kalem ye motowos ke misa lun Jesus Christ fin sakseng soko!

O, I uforstandige Galatere! hvem har fortryllet eder, I, hvem Jesus Kristus blev malet for Øje som korsfæstet?

2 Fahkma nu sik ma se inge: ya kowos eis ngun lun God ke kowos oru ma sapkinyuk ke Ma Sap, ku ke kowos porongo wosasu ac lulalfongi?

Kun dette vil jeg vide af eder: Var det ved Lovens Gerninger, I modtoge Aanden, eller ved i Tro at høre?

3 Efu kowos ku arulana lalfon? Kowos tuh mutawauk moul sasu lowos ke ngun lun God; ya inge kowos lungse aksafye ke ku lowos sifacna?

Ere I saa uforstandige? ville I, som begyndte i Aand, nu ende i Kød?

4 Ya ma kowos pulakin in moul in Christian lowos uh wangin sripa? Tia ku in wangin sripa!

Have I da prøvet saa meget forgæves? hvis det da virkelig er forgæves!

5 Ya God El asot ngun nu suwos ac oru mwenmen inmasrlowos ke sripen ma sapkinyuk ke Ma Sap, ku ke sripen kowos porongo wosasu ac lulalfongi?

Mon da han, som meddeler eder Aanden og virker kraftige Gerninger iblandt eder, gør dette ved Lovens Gerninger eller ved, at I høre i Tro?

6 Nunku kacl Abraham, in oana ke Ma Simusla fahk: “Abraham el filiya lulalfongi lal in Leum God ac ke sripen lulalfongi lal, God El oakulla sie mwet suwoswos.”

ligesom jo „Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed‟.

7 Ke ma inge, kowos in kalem kac lah elos na su lulalfongi, pa fita na pwaye natul Abraham.

Erkender altsaa, at de, som ere af Tro, disse ere Abrahams Børn.

8 Ma Simusla uh fahkak tari meet lah God El ac aksuwosye mwet pegan nu sel sifacna ke lulalfongi lalos. Ouinge, Ma Simusla fahkak Pweng Wo nu sel Abraham in kas inge: “Keim God El ac fah akinsewowoye mutanfahl nukewa.”

Men da Skriften forudsaa, at det er af Tro, at Gud retfærdiggør Hedningerne, forkyndte den forud Abraham det Evangelium: „I dig skulle alle Folkeslagene velsignes‟,

9 Abraham el lulalfongi ac akinsewowoyeyuk kac; ouinge elos nukewa su lulalfongi elos ac akinsewowoyeyuk oana el.

saa at de, som ere af Tro, velsignes sammen med den troende Abraham.

10 Elos su filiya finsrak lalos ke ma elos oru in akfalye Ma Sap uh, elos muta ye selnga. Tuh Ma Simusla fahk, “Elos su tia akos ma nukewa ma simla in book lun Ma Sap in pacl nukewa, elos oan ye selnga lun God.”

Thi saa mange, som holde sig til Lovens Gerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: „Forbandet hver den, som ikke bliver i alle de Ting, som ere skrevne i Lovens Bog, saa han gør dem.‟

11 Inge kalem lah God El tia aksuwosye kutena mwet ke Ma Sap, mweyen Ma Simusla fahk mu, “Mwet se su God El aksuwosye ke sripen lulalfongi, el na pa ac moul.”

Men at ingen bliver retfærdiggjort for Gud ved Lov, er aabenbart, thi „den retfærdige skal leve af Tro.‟

12 Wangin kupasr lun Ma Sap nu ke lulalfongi. Mweyen Ma Simusla fahk, “Elos su oru ma nukewa sapkinyuk in Ma Sap fah moul ke Ma Sap.”

Men Loven beror ikke paa Tro; men: „Den, som gør disse Ting, skal leve ved dem.‟

13 Christ el molikutla liki selnga lun Ma Sap, ke el sifacna selngawiyuk kacsr; tuh Ma Simusla fahk, “Kutena mwet su sripsripyak fin sak uh el oan ye selnga lun God.”

Kristus har løskøbt os fra Lovens Forbandelse, idet han blev en Forbandelse for os (thi der er skrevet: „Forbandet er hver den, som hænger paa et Træ‟),

14 Christ el oru ma inge tuh mwe insewowo ma God El wulela kac nu sel Abraham, in itukyang nu sin mwet pegan ke Christ Jesus, tuh ke sripen lulalfongi, kut fah ku in eis Ngun su God El wulela kac.

for at Abrahams Velsignelse maatte komme til Hedningerne i Kristus Jesus, for at vi kunde faa Aandens Forjættelse ved Troen.

15 Mwet lili, nga ac srumun sie mwe srikasrak ma kowos arulana kalem kac: ke pacl se mwet luo insesela ke sie ma, ac sainiya inelos kac, na wangin mwet ku in kunausla ku laesla kutena ma nu kac.

Brødre! jeg taler paa Menneskevis: Ingen ophæver dog et Menneskes stadfæstede Arvepagt eller føjer noget dertil.

16 Ouinge, God El tuh orala wulela lal uh nu sel Abraham ac nu sin sie fita natul. Ma Simusla tia fahk ke fita puspis, a nu ke fita sefanna, su Christ.

Men Abraham og hans Sæd bleve Forjættelserne tilsagte; der siges ikke: „Og Sædene‟, som om mange, men som om een: „Og din Sæd‟, hvilken er Kristus.

17 Kalmen ma nga fahk uh pa God El orala sie wulela ku yorol Abraham, ac El wulela mu El ac karinganang na. Na Ma Sap, su tuh itukyang ke yac angfoko tolngoul toko, tia ku in kunausla ku akwanginyala sripen wulela sac.

Jeg mener dermed dette: En Pagt, som forud er stadfæstet af Gud, kan Loven, som blev til fire Hundrede og tredive Aar senere, ikke gøre ugyldig, saa at den skulde gøre Forjættelsen til intet.

18 Tuh mwe kite lun God fin ma ke sripen Ma Sap, na tila ma ke wulela sac. Tusruktu, ma ke sripen wulela sac pa pwanang God El asang mwe kite sac nu sel Abraham.

Thi faas Arven ved Lov, da faas den ikke mere ved Forjættelse; men til Abraham har Gud skænket den ved Forjættelse.

19 Na fin ouinge, mea sripen Ma Sap uh? Ma itukyang toko in akkalemye lah mea ma koluk uh, ac ku lun Ma Sap uh in oanna nwe ke fita se lal Abraham el tuku, su wulela sac orekla nu se. Ma Sap uh tuh ituku nu sin lipufan nu sin mwet uh, ac srisrngiyuki mwet se in tafwema.

Hvad skulde da Loven? Den blev føjet til for Overtrædelsernes Skyld (indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjaldt), besørget ved Engle, ved en Mellemmands Haand.

20 Tuh, tia enenu in oasr mwet se tafwema fin mwet sefanna pa oru ma inge — ac God El ma sefanna.

Men en Mellemmand er ikke kun for een Part; Gud derimod er een.

21 Ya kalmac pa Ma Sap uh lain wulela lun God? Mo, tiana ouinge! Tuh fin oasr ma sap su ku in asang moul nu sin mwet, na mwet nukewa lukun ku in aksuwosyeyuk ye mutun God ke elos akos ma sap sac.

Er da Loven imod Guds Forjættelser? Det være langtfra! Ja, hvis der var givet en Lov, som kunde levendegøre, da var Retfærdigheden virkelig af Lov.

22 Tuhsruktu Ma Simusla fahk lah faclu nufon oan ye ku lun ma koluk; ouinge mwe kite su God El wulela kac ke sripen lulalfongi ke Jesus Christ, ac fah itukyang nu selos na su lulalfongi.

Men Skriften har indesluttet alt under Synd, for at Forjættelsen skulde af Tro paa Jesus Kristus gives dem, som tro.

23 Tuh meet liki pacl lun lulalfongi ke Christ uh tuku, Ma Sap uh tuh kalikuti oana mwet kapir, nwe ke pacl lulalfongi se inge akkalemyeyukla.

Men førend Troen kom, holdtes vi indelukkede under Lovens Bevogtning til den Tro, som skulde aabenbares,

24 Ouinge Ma Sap pa liyekutyang nwe ke Christ el tuku, na kut tufah ku in aksuwosyeyuk ye mutun God ke lulalfongi.

saa at Loven er bleven os en Tugtemester til Kristus, for at vi skulde blive retfærdiggjorte af Tro.

25 Inge, ke pacl in lulalfongi ke Christ tuku tari, Ma Sap el tia sifil liyekutyang.

Men efter at Troen er kommen, ere vi ikke mere under Tugtemester.

26 Ke sripen lulalfongi, kowos nukewa tulik nutin God ke kowos ma sefannala yurin Christ Jesus.

Thi alle ere I Guds Børn ved Troen paa Kristus Jesus.

27 Kowos baptaisla in kupasryang nu yurin Christ, ac inge kowos nokomang tari moul lun Christ sifacna.

Thi I, saa mange som bleve døbte til Kristus, have iført eder Kristus.

28 Ouinge wangin ekla inmasrlon mwet Jew ac mwet pegan, ku inmasrlon mwet kohs ac mwet sukosok, ku inmasrlon mukul ac mutan — kowos nukewa ma sefannala yurin Christ Jesus.

Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller fri; her er ikke Mand og Kvinde; thi alle ere I een i Kristus Jesus.

29 Kowos fin ma lun Christ, na kowos ma ke fita lal Abraham, ac kowos fah usrui ma God El wulela tari kac.

Men naar I høre Kristus til, da ere I jo Abrahams Sæd, Arvinger ifølge Forjættelse.