Ezekiel 9

1 Na nga lohng ke God El wola, “Fahsru nu inge, kowos su ac kalyei siti uh. Us mwe mweun nutuwos an.”

Og han raabte for mine Øren med høj Røst og sagde: I, som holde Vagt over Staden! kommer hid, hver med sit ødelæggende Vaaben i sin Haand.

2 In kitin pacl ah mukul onkosr tuku liki mutunpot layen epang ke Tempul uh, ac kais sie selos us kufwen mwe mweun. Sie pac mukul welulos ac el nukum nuknuk linen. El us ma se elan sim kac. Elos nukewa tuku ac tu ke loang bronze sac.

Og se, der kom seks Mand ad Vejen fra den øverste Port, som vender imod Norden, og hver havde sit knusende Vaaben i sin Haand; men der var een Mand midt iblandt dem, klædt i Linklæder, med et Skriveredskab ved Hoften; og de gik ind og stode ved Siden af Kobberalteret.

3 Ouinge kalem saromrom se, su akkalemye lah God lun Israel El oasr, sohkak liki cherub luo, yen el tuh muta we, ac mukuila nu ke nien utyak nu in Tempul. LEUM GOD El pang nu sin mwet se su nukum nuknuk linen ac fahk,

Og Israels Guds Herlighed hævede sig op fra Keruben, over hvilken den var, hen til Husets Dørtærskel; og han kaldte ad den Mand, som var klædt i Linklæderne og som havde Skriveredskabet ved Hoften.

4 “Fahla sasla in siti Jerusalem nufon, ac akilenya motonsron mwet nukewa su inse toasr ac asor ke sripen ouiya koluk nukewa ma orek in siti uh.”

Og Herren sagde til ham: Gak midt igennem Staden, midt igennem Jerusalem, og sæt et Tegn paa Panden af de Mænd, som sukke og jamre over alle de Vederstyggeligheder, som ske i dens Midte.

5 Ac nga lohng ke God El fahk nu sin mukul ngia, “Fahsr tokol sasla in siti uh, ac uniya mwet uh. Tia likiya sie, ku pakoten nu sin sie.

Og til de andre sagde han for mine Øren: Gaar igennem Staden efter ham, og slaar ned; eders Øjne skulle ikke spare, og I skulle ikke skaane.

6 Uniya mukul matu, mukul fusr, mutan fusr, nina, ac tulik. Tusruktu nimet kahlye kutena mwet su oasr akul ke motonsro. Mutawauk ke Tempul sik uh fahla.” Ouinge elos mutawauk ke mwet kol su tu ke Tempul uh.

Gamle Mænd, unge Karle og Jomfruer og smaa Børn og Kvinder skulle I slaa ihjel, saa at de udryddes; men rører ikke nogen, paa hvem Tegnet er, og begynder fra min Helligdom af! Og de begyndte med de gamle Mænd, som vare foran Huset.

7 God El fahk nu selos, “Kowos in akfohkfokyela Tempul, ac nwakla kewa acn mwesas ke inkul uh ke monin mwet misa. Fahsrot, oru ma nga fahk uh.” Ouinge elos mutawauk in uniya mwet in siti uh.

Og han sagde til dem: Besmitter Huset og fylder Forgaarden med ihjelslagne; gaar derpaa ud; og de gik ud og sloge ihjel i Staden.

8 Ke pacl se elos uniya mwet uh nga tuh mukena muta, ac nga faksufi ac wola ac fahk, “LEUM GOD Fulatlana, ya kom arulana kasrkusrak sin Jerusalem, pa kom ac uniya mwet nukewa lula in Israel?”

Og det skete, der de ihjelsloge dem, og jeg blev tilbage, da faldt jeg ned paa mit Ansigt og raabte og sagde: Ak, Herre, Herre! vil du da ødelægge alt det, som er blevet tilovers af Israel, idet du udøser din Harme over Jerusalem?

9 God El topuk ac fahk, “Mwet Israel ac mwet Judah elos orala ma koluk lulap. Elos akmas yen nukewa in facl se inge, ac nwakla acn Jerusalem ke ma koluk. Elos fahk mu, ‘LEUM GOD El ngetla liki facl se inge, ac LEUM GOD El tia liye ma kut oru.’

Og han sagde til mig: Israels og Judas Hus's Misgerning er over al Maade stor, og Landet er fyldt med Blodskyld, og Staden er fuld af Retskrænkelse; thi de sige: Herren har forladt Landet, og Herren ser det ikke.

10 Tusruktu nga ac tia pakomutalos. Nga ac fah oru nu selos oana ma elos oru nu sin mwet ngia.”

Og jeg! — mit Øje skal heller ikke spare, og jeg vil ikke skaane; men jeg vil lade deres Vej falde tilbage paa deres Hoved.

11 Na mwet se ma nukum nuknuk linen sac el foloko ac fahk nu sin LEUM GOD, “Nga orala tari sap lom nu sik ah.”

Og se, den Mand, som var klædt i Linklæderne, og som havde Skriveredskaber ved Hoften, bragte Svar tilbage og sagde: Jeg har gjort, ligesom du befalede mig.