Ezekiel 37
1 Nga pulakin ku lun LEUM GOD in nga, ac ngun lal usyula ac filiyuwi in sie infahlfal sessesla ke sri.
Herrens Haand kom over mig, og Herren førte mig i Aanden ud og nedlod mig midt i en Dal, og den var fuld af Ben.
2 El pwenyu raunyak inmasrlon sri uh, ac nga liye lah arulana pukanten sri mahi ac paola.
Og han lod mig gaa forbi dem trindt omkring, og se, der laa saare mange oven paa Jorden i Dalen, og se, de vare saare tørre.
3 Na El siyuk sik, “Kom mwet sukawil moul la, ya sri inge ku in sifilpa moul?” Ac nga topuk ac fahk, “LEUM GOD Fulatlana, kom na pa etu.”
Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! mon disse Ben kunne blive levende? Og jeg sagde: Herre, Herre! du ved det.
4 Na El fahk, “Fahkak kas in palu nu ke sri inge. Fahk nu sin sri paola inge elos in lohng kas lun LEUM GOD.
Og han sagde til mig: Spaa om disse Ben og sig til dem: I tørre Ben, hører Herrens Ord!
5 Fahk nu selos lah nga, LEUM GOD Fulatlana, fahk mu: Nga ac sot nu suwos momong, ac oru kowos in sifilpa moulyak.
Saa siger den Herre, Herre til disse Ben: Se, jeg vil lade komme Aand i eder, og I skulle blive levende.
6 Nga ac fah sot nu suwos alko ac ikwa, ac afinkowosla ke kolo. Nga ac sot momong nu in kowos ac akmoulyekowosyak. Na kowos ac fah etu lah nga pa LEUM GOD.”
Og jeg vil lægge Sener paa eder og lade Kød komme over eder og overdrage eder med Hud og bringe Aand i eder, at I blive levende; og I skulle fornemme, at jeg er Herren.
7 Ouinge nga orek palu oana ke fwackme nu sik. Ke nga srakna kaskas, nga lohng sie pusra erarrar, na sri uh mutawauk in kupasreni.
Og jeg spaaede, som mig var befalet, og der kom en Lyd, der jeg spaaede, og se, der blev en Raslen, og Benene nærmede sig, det ene Ben til det andet.
8 Ke nga ngetang liye ma inge, sri uh mutawauk in nukla ke alko ac ikwa, na fah kolo. Tusruktu wangin momong in elos.
Og jeg saa, og se, der kom Sener og Kød paa dem, og der trak sig en Hud der ovenover; men der var ikke Aand i dem.
9 Na God El fahk nu sik, “Mwet sukawil, fahk kas in palu nu ke eng uh. Fahkang lah LEUM GOD Fulatlana El sap elan tuku liki acn nukewa ac mongyang nu ke mano misa inge, ac oru elos in moulyak.”
Og han sagde til mig: Spaa over Aanden, spaa, du Menneskesøn! og sig til Aanden: Saa siger den Herre, Herre: Kom, du Aand! fra de fire Vejr, og aand paa disse ihjelslagne, at de blive levende.
10 Ouinge nga palye oana ke fwackme nu sik. Na momong ilyak nu ke mano inge ac elos moulyak ac tuyak. Elos arulana pus, fal in orala sie un mwet mweun na yohk.
Og jeg spaaede, som han befalede mig, og Aanden kom i dem, og de bleve levende og stode paa deres Fødder, en saare stor Hær.
11 Na God El fahk nu sik, “Mwet sukawil, mwet Israel elos oana sri inge. Elos fahk mu elos paola, ac elos wotla liki kutena finsrak lalos nu ke pacl tok uh.
Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! disse Ben ere Israels hele Hus; se, det siger: Vore Ben ere blevne tørre, og vor Forhaabning er borte, det er forbi med os!
12 Ouinge palye nu sin mwet luk, mwet Israel, ac fahkang lah nga, LEUM GOD Fulatlana, fah ikasla kulyuk lalos, ac nga fah eisalosla ac folokunulosme nu in facl Israel.
Derfor spaa, og sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg oplader eders Grave og fører eder op af eders Grave, mit Folk! og bringer eder til Israels Land.
13 Ke nga ac ikasla kulyuk uh yen mwet luk pukpuki we, ac usalosyak liki, na elos ac fah etu lah nga pa LEUM GOD.
Og I skulle fornemme, at jeg er Herren, naar jeg oplader eders Grave, og naar jeg fører eder op af eders Grave, mit Folk!
14 Nga ac fah mongyang nu in elos ac akmoulyalosyak, ac oru elos in muta in facl selos sifacna. Na elos ac fah etu lah nga pa LEUM GOD. Nga wulela mu nga ac oru ma inge, ac nga ac oru. Nga, LEUM GOD Fulatlana, pa fahk ma inge.”
Og jeg vil sende min Aand i eder, at I blive levende, og jeg vil bosætte eder i eders Land, og I skulle fornemme, at jeg Herren, jeg har talt det og gjort det, siger Herren.
15 LEUM GOD El sifil kaskas nu sik ac fahk,
Og Herrens Ord kom til mig saalunde:
16 “Mwet sukawil, eis sie polosak ac simusla kas inge kac: ‘Ma lal Judah ac mwet nukewa in tokosrai lal!’ Na kom sifilpa eis sie polosak ac simusla kas inge kac, ‘Ma lal Joseph ac mwet nukewa in tokosrai lun Israel.’
Og du Menneskesøn! tag dig et Stykke Træ og skriv derpaa: “For Juda og for hans Medbrødre af Israels Børn”; og tag et andet Stykke Træ og skriv derpaa: “For Josef” — det er Efraims Træ — “og for hele Israels Hus, hans Medbrødre”,
17 Na kom sruokya muta luo an ac orani in oana luman polosak sefanna.
og føj dem sammen, det ene til det andet, for dig til eet Stykke Træ, saa at de blive til eet i din Haand.
18 Ke mwet lom ac siyuk sum lah mea kalmen ma inge,
Og naar dit Folks Børn sige til dig: Vil du ikke give os til Kende, hvad du mener med disse Ting:
19 fahk nu selos lah nga, LEUM GOD Fulatlana, ac fah eis polosak se ma aolla Israel, ac sang in weang polosak se ma aol Judah an. Nga ac fah orani polosak luo in orala sak sokofanna, ac sruokya inpouk.
Da sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg vil tage Josefs Træ, som er i Efraims Haand, og Israels Stammer, hans Medbrødre, som jeg sætter derpaa, samt Judas Træ, og jeg vil gøre dem til eet Stykke Træ, og de skulle være eet i min Haand.
20 “Sruokya polosak luo an inpoum, ac lela mwet uh in liye.
Og de Stykker Træ, som du skriver paa, skulle være i din Haand for deres Øjne;
21 Na kom in fahk nu selos lah nga, LEUM GOD Fulatlana, ac fah eis mwet luk nukewa liki mutunfacl ma elos fahsrelik nu we, ac oraloseni nu sie, ac folokunulosla nu in facl selos sifacnu.
og tal til dem: Saa siger den Herre, Herre: Se, jeg tager Israels Børn ud fra Hedningerne, hvor de vandre, og jeg vil samle dem trindt omkring fra og lade dem komme til deres Land.
22 Nga ac fah oraloseni in orala mutunfacl sefanna in acn selos fineol lun Israel. Ac fah oasr tokosra sefanna in kololos, ac elos ac fah tia sifil kitakatelik nu ke mutunfacl luo, ku muta ye poun tokosra luo.
Og jeg vil gøre dem til eet Folk i Landet paa Israels Bjerge, og een Konge skal være Konge for dem alle, og de skulle ikke ydermere være tvende Folk og ej ydermere dele sig i to Riger fremdeles.
23 Elos ac fah tia sifil akfohkfokyalos ke ma sruloala, ku akkolukyalos ke ma srungayuk. Nga ac fah aksukosokyalosla liki ouiya nukewa su elos orekma koluk ac lafwekinyu kac. Nga ac fah aknasnasyalosla, na elos ac fah mwet luk, ac nga ac fah God lalos.
De skulle ej heller mere besmitte sig ved deres Afguder og ved deres Vederstyggeligheder eller ved nogen af alle deres Overtrædelser; eg jeg vil fri dem for alle deres Boliger, i hvilke de have syndet, og rense dem; og de skulle være mit Folk, og jeg vil være deres Gud,
24 Sie tokosra su oana David, mwet kulansap luk, ac fah tokosra lalos. Elos nukewa ac fah tukeni ye mwet kol sefanna, ac oaru in liyaung ma sap luk.
Og min Tjener David skal være Konge over dem, og der skal være een Hyrde for dem alle, og de skulle vandre efter mine Bud, holde mine Skikke og gøre efter dem.
25 Elos ac fah muta fin facl se su nga sang nu sel Jacob, mwet kulansap luk — facl se mwet matu lalos tuh muta we. Elos ac fah muta we nwe tok, wi tulik natulos ac fwilin tulik natulos. Sie tokosra oana David, mwet kulansap luk, ac fah kololos nwe tok.
Og de skulle bo i Landet, som jeg har givet min Tjener Jakob, i hvilket eders Fædre boede; og de skulle bo der, de og deres Børn og deres Børnebørn til evig Tid, og David min Tjener skal være deres Fyrste evindelig.
26 Nga ac fah orala sie wulela yorolos su ac fah akkeye lah elos ac fah muta in misla ingela nwe tok. Nga ac fah musaelosyak ac akpusyalos, ac oru tuh Tempul luk in oanna yorolos in facl selos ingela nwe tok.
Og jeg vil slutte en Freds Pagt med dem, det skal være dem en evig Pagt, og jeg vil bosætte dem og gøre dem mangfoldige og sætte min Helligdom midt iblandt dem evindelig.
27 Nga ac fah muta yorolos we. Nga ac fah God lalos, ac elos ac fah mwet luk.
Og min Bolig skal være hos dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk.
28 Ke nga ac oakiya Tempul luk in oan inmasrlolos nwe tok, na mutunfacl nukewa ac fah etu lah nga, LEUM GOD, sulela mwet Israel tuh elos in mwet luk.”
Og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, som helliger Israel, naar min Helligdom bliver midt iblandt dem evindelig.
