Ezekiel 33

1 LEUM GOD El kaskas nu sik ac fahk,

Og Herrens Ord kom til mig saaledes:

2 “Kom, mwet sukawil moul la, fahkak nu sin mwet lom an ma ac sikyak nga fin oru tuh in oasr mweun nu sin sie facl. Mwet in facl sac ac sulela sie selos in mwet san lalos.

Du Menneskesøn! tal til dit Folks Børn, og sig til dem: Naar jeg skulde føre Sværd over et Land, og Folk i Landet toge een Mand iblandt sig og gjorde ham til deres Vægter,

3 El fin liya lah mwet lokoalok elos tuku, na el ac ukya mwe ukuk in sensenkakin mwet uh.

og han saa Sværdet komme over Landet og blæste i Trompeten og advarede Folket;

4 Sie mwet fin lohng ac pilesru, ac mwet lokoalok elos tuku ac unilya, mwatan misa lal ma na lal sifacna.

og den, som da hørte Trompetens Lyd, dog ikke vilde lade sig advare, og Sværdet kom og tog ham bort; Saa, skal hans Blod være over hans Hoved.

5 Misa lal uh ma el sifacna oru, mweyen el tia lohang nu ke sulkakinyen tuku lun mwet lokoalok ah. El funu lohang nu kac, el lukun ku in kaingla.

Han hørte Trompetens Lyd og lod sig ikke advare, hans Blod skal være over ham; men havde han ladet sig advare, vilde han have reddet sit Liv.

6 Tusruktu mwet san sac fin liye ke mwet lokoalok uh tuku ac el tia ukya mwe ukuk, na mwet lokoalok uh ac tuku ac uniya mwet koluk inge, ac mwatan misa lalos ac fah ma lun mwet san sac.

Men naar Vægteren saa Sværdet komme og ej blæste i Trompeten, og Folket ej advaredes, og Sværdet kom og tog en Sjæl bort af dem: Saa blev han vel borttagen for sin Misgernings Skyld, men hans Blod vil jeg kræve af Vægterens Haand.

7 “Inge, mwet sukawil, nga ac oru tuh kom in sie mwet san nu sin mutanfahl Israel. Kom enenu in tafwela nu selos kas in sensenkakin ma nga ac sot nu sum.

Og du, Menneskesøn! jeg har sat dig til Vægter for Israels Hus, at, naar du hører et Ord af min Mund, du skal advare dem paa mine Vegne.

8 Nga fin fahkak lah sie mwet koluk el ac misa, ac kom tia sensenkakinul elan ku in forla liki orekma koluk lal ac molela moul lal, na el ac misa sie mwet koluk, ac nga ac fah filiya mwatan misa lal uh nu fom.

Naar jeg siger til den ugudelige: Du ugudelige skal visselig dø, og du ikke taler for at advare den ugudelige for hans Vej, da skal han, den ugudelige, vel dø for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af din Haand.

9 Kom fin sensenkakin sie mwet koluk ac el tia tui liki orekma koluk lal, el ac misa ke el srakna sie mwet koluk, a funu kom, kom ac moulna.”

Men naar du advarer den ugudelige for hans Vej, at han skal omvende sig derfra, og han, dog ikke omvender sig fra sin Vej, da skal han dø for sin Misgerning, men du skal have din Sjæl frelst.

10 Na LEUM GOD El kaskas nu sik ac fahk, “Mwet sukawil, sifilpa fahk nu sin mwet Israel ma elos fahk inge: ‘Kut toasrna ke ma koluk lasr ac ma sufal ma kut orala uh. Kut munaslana. Kut ac ku in moul fuka?’

Og du Menneskesøn! sig til Israels Hus: I sige saaledes: Vore Overtrædelser og vore Synder ere over os, og vi hensvinde under dem; hvorledes kunne vi da leve?

11 Fahk nu selos lah ke sripen nga LEUM GOD Fulatlana ac nga God moul, nga tia engankin in liye ke sie mwet koluk el misa. Nga kena liye elan tui liki orekma koluk lal, tuh elan moul. Mwet Israel, tui liki orekma koluk lowos an. Efu ku kowos lungse misa?

Sig til dem: Saa sandt jeg lever, siger den Herre, Herre: Jeg har ikke Behag i den ugudeliges Død, men deri, at den ugudelige omvender sig fra sin Vej, at han maa leve; vender om, vender om fra eders onde Veje! hvorfor ville I dog dø, Israels Hus?

12 “Inge, mwet sukawil, fahk nu sin mwet Israel lah sie mwet wo el fin oru ma koluk, ma wo ma el orala tari tia ku in molella. Sie mwet koluk el fin tui liki orekma koluk lal, el ac fah tia kalyeiyuk, ac sie mwet wo fin mutawauk in orekma koluk, moul lal uh ac fah tia sekoeyuk.

Og du Menneskesøn! sig til dit Folks Børn: Den retfærdiges Retfærdighed skal ikke redde ham paa hans Overtrædelses Dag, og den ugudelige skal ikke falde for sin Ugudelighed paa den Dag, han omvender sig fra sin Ugudelighed, og den retfærdige skal ikke kunne leve derved, paa den Dag han synder.

13 Nga fin wulela nu sin sie mwet wo mu el ac moul, tusruktu el fin nunku mu ma wo el orala meet ah ku in molella ac el mutawauk in orekma koluk, nga ac tia esam kutena ma wo ma el orala meet. El ac misa ke sripen orekma koluk lal.

Naar jeg siger om den retfærdige: Han skal visselig leve, og han forlader sig paa sin Retfærdighed og gør Uret, da skal ingen af hans retfærdige Gerninger ihukommes; men han skal dø i sin Uretfærdighed, som han gjorde.

14 Nga ku pac in sensenkakin sie mwet koluk lah el ac misa, tusruktu el fin tui liki orekma koluk lal, ac oru ma wo ac suwohs —

Og naar jeg siger til den ugudelige: Du skal visselig dø, og han omvender sig fra sin Synd og gør Ret og Retfærdighed,

15 kalmac pa el fin folokunla mwe akpwaye nu sin mwet se ma ngusr mani sel, ku el folokunla ma el tuh pisrala — el fin tui liki orekma koluk lal, ac moul fal nu ke ma sap su sang moul nu sel, el ac fah tiana misa, a el fah moul.

saa at den ugudelige giver Pant tilbage, betaler det, han har røvet, vandrer efter Livets Bud og ikke gør Uret, da skal han visselig leve, han skal ikke dø.

16 Nga ac fah nunak munas ke ma koluk nukewa el tuh orala, na el ac fah moul mweyen el oru ma wo ac suwohs.

Ingen af hans Synder, som han har begaaet, skal kommes ham i Hu; han har gjort Ret og Retfærdighed, han skal Visselig leve.

17 “Mwet lom ingan fahk mu ma nga oru uh tia suwohs! Mo — ma elos oru uh pa tia suwohs uh.

Dog sige dit Folks Børn: Herrens Vej er ikke rigtig; men det er dem selv, hvis Vej ikke er rigtig.

18 Sie mwet wo fin tui liki orekma wo lal ac mutawauk in orekma koluk, el ac fah misa kac.

Naar den retfærdige vender om fra sin Retfærdighed og gør Uret, da skal han dø derfor.

19 Sie mwet koluk fin tui liki orekma koluk, ac oru ma suwohs ac wo, el fah moul.

Og naar den ugudelige vender om fra sin Ugudelighed og gør Ret og Retfærdighed, da skal han leve derved.

20 A mwet Israel, kowos fahk mu ma nga oru uh tia suwohs. Nga ac fah nununkekowos fal nu ke ma kowos oru uh.”

Og dog sige I: Herrens Vej er ikke rigtig; jeg skal dømme eder, Israels Hus! hver efter hans Veje.

21 In len aklimekosr in malem aksingoul ke yac aksingoul luo in sruoh lasr, sie mukul su kaingla liki acn Jerusalem el tuku fahk nu sik lah siti sac musalla.

Og det skete i det tolvte Aar, i den tiende Maaned, paa deri femte Dag i Maaneden efter vor Bortførelse, da kom een til mig, som var undkommen fra Jerusalem, og sagde: Staden er indtagen.

22 In eku se meet liki el tuku ah, nga pulakin ku lun LEUM GOD oan fuk. Na ke mukul sac tuku ke lotu se tok ah, LEUM GOD El sifilpa folokunma ku nu sik tuh ngan ku in kaskas.

Og Herrens Haand var kommen over mig om Aftenen, før den undslupne kom, og han oplod min Mund, inden denne kom til mig om Morgenen; saa oplodes min Mund, og jeg var ikke ydermere stum.

23 LEUM GOD El kaskas nu sik

Og Herrens Ord kom til mig saaledes:

24 ac fahk, “Mwet sukawil, mwet su muta in siti musalla lun Israel elos fahk mu: ‘Abraham el mwet sefanna, ac facl se inge nufon itukyang nu sel. Inge kut arulana pus, ouinge acn uh ituku in ma lac lasr.’

Du Menneskesøn! de, som bo paa disse øde Steder i Israels Land, sige saaledes: Abraham var een og ejede Landet, og vi ere mange, os er Landet givet til Ejendom.

25 “Fahk nu selos ma nga, LEUM GOD Fulatlana, fahk inge: Kowos kang ikwa ma srakna oasr srah kac. Kowos alu nu ke ma sruloala. Kowos akmas. Efu ku kowos nunku mu acn uh ma lowos?

Derfor sig til dem: Saa siger den Herre, Herre: I æde Kød tillige med Blod og opløfte eders Øjne til eders Afguder og udøse Blod! og I skulle eje Landet!

26 Kowos filiya lulalfongi lowos ke cutlass nutuwos. Kowos oru mwe srungayuk. Mwet nukewa orek kosro. Efu ku kowos nunku mu acn uh ma lowos?

I stole paa eders Sværd, I gøre Vederstyggeligheder og vanære hver sin Næstes Hustru; og I skulle eje Landet.

27 “Fahkang nu selos lah nga, LEUM GOD Fulatlana, fahk mu ke sripen nga pa God moul, mwet su muta in siti musalla uh ac fah anwuki ke mweun. Elos su muta inima uh ac fah mongola sin kosro lemnak. Ac elos su wikwik fineol uh ac in luf uh ac fah misa ke mas upa.

Saaledes skal du sige til dem: Saa siger den Herre, Herre: Saa sandt jeg lever, de, som ere paa de øde Steder, skulle falde for Sværdet, og den, som er paa Marken, ham har jeg givet til de vilde Dyr, at de skulle æde ham, og de, som ere i Fæstningerne og i Hulerne, skulle dø af Pest.

28 Nga fah sukela facl selos in mwesisla, ac ku se su elos arulana inse fulat kac ac fah safla. Finne eol in facl Israel, ac fah wanginla ma oan fac, oru wangin mwet ku in fahla we.

Og jeg vil gøre Landet til en Ødelæggelse og en Ørk, og dets Magts Stolthed skal ophøre; og Israels Bjerge skulle ligge øde, at ingen skal gaa over dem.

29 Ke pacl se nga ac kalyei mwet uh ke ma koluk lalos ac oru facl selos in sie acn sikiyukla, na elos ac fah etu lah nga pa LEUM GOD.”

Saa skulle de fornemme, at jeg er Herren, naar jeg gør Landet til en Ødelæggelse og en Ørk, formedelst alle deres Vederstyggeligheder, som de have gjort.

30 LEUM GOD El fahk, “Mwet sukawil, mwet lom uh kaskas keim ke pacl elos ac osun sisken pot lun siti uh, ku ke mutunoa in lohm selos. Elos fahk nu sin sie sin sie, ‘Kut som lohng lah kas fuka tuku sin LEUM GOD me.’

Og du Menneskesøn! dit Folks Børn tale indbyrdes om dig ved Væggene og i Husdørene, og den ene taler med den anden, hver med sin Broder, sigende: Kære, kommer og hører, hvad det er for et Ord, som udgaar fra Herren.

31 Na mwet luk elos ac fahsreni in lohng lah mea kom ac fahk, tusruktu elos tia oru ma kom fahk elos in oru uh. Elos fahk kas na wowo, a elos sikalani in oru rapku lalos.

Og de skulle komme til dig, som et Folk kommer, og sidde for dit Ansigt som mit Folk, og de skulle høre dine Ord og ikke gøre efter dem; men det, der er behageligt i deres Mund, gøre de, og deres Hjerte gaar efter deres egen Fordel.

32 Elos oru mu kom sie mwet onkakin on in lungse, mwe na akpwaryalos — wo pusrem ac kom sumat in srital ke harp. Elos lohng kas nukewa kom fahk, a tiana akos siefanna.

Og se, du er dem som en behagelig Sanger, der har en dejlig Røst; og som kan spille smukt; derfor skulle de høre dine Ord, men dog ikke gøre efter dem.

33 Tusruktu, pacl se kas lom uh ac akpwayeyeyuk — aok, ac akpwayeyeyuk — na elos ac fah etu lah oasr sie mwet palu inmasrlolos.”

Men naar det kommer — se, det kommer! — da skulle de fornemme, at der har været en Profet midt iblandt dem.