Ezekiel 11

1 Ngun lun God srukyuyak ac usyula nu ke mutunpot se layen kutulap ke Tempul. Nga liye mukul longoul limekosr sisken mutunpot sac, ac luo selos mwet kol lun mutunfacl sac: Jaazaniah wen natul Azzur, ac Pelatiah wen natul Benaiah.

Saa løftede Aanden mig og bragte mig til HERRENS Hus's Østport, den der vender mod Øst. Og se, ved Indgangen til Porten var der fem og tyve Mænd, og jeg saa iblandt dem Ja'azanja, Azzurs Søn, og Pelatja, Benajas Søn, Folkets Fyrster.

2 God El fahk nu sik, “Mwet sukawil moul la, mwet inge elos orek pwapa koluk ac sang kas in kasru koluk nu sin mwet in siti se inge.

Og han sagde til mig: »Menneskesøn! Det er de Mænd, som pønser paa Uret og lægger onde Raad op i denne By,

3 Elos fahk, ‘Ac tia paht kut ac sifil musai lohm sesr uh. Siti uh oana luman sie tup, ac kut oana ikwa loac uh, tusruktu tup sac el loangkutla liki e uh.’

idet de siger: «Er Husene ikke nys bygget? Byen er Gryden, vi Kødet!»

4 Inge, kom mwet sukawil, fahkak lah ma elos oru uh koluk.”

Profetér derfor imod dem, profetér, Menneskesøn!«

5 Ngun lun LEUM GOD putati fuk, ac LEUM GOD El fahk nu sik in fahkang kas inge nu sin mwet uh: “Mwet Israel, nga etu ma kowos fahk, ac ma kowos akoo in oru.

Saa faldt HERRENS Aand paa mig, og han sagde til mig: Sig: Saa siger HERREN: Saaledes taler I, Israels Hus; jeg kender godt, hvad der stiger op i eders Aand.

6 Kowos uniya mwet puspis in siti uh, oru inkanek uh nwanala ke monin mwet misa.

Mange har I dræbt i denne By; I har fyldt dens Gader med dræbte.

7 “Na pa inge ma nga, LEUM GOD Fulatlana, fahk nu suwos. Pwaye lah siti se inge oana sie tup, a mea ikwa loac uh? Pa monin mwet misa kowos uniya! Kowos ac tia muta inge, mweyen nga ac siskowosla liki siti uh.

Derfor, saa siger den Herre HERREN: De, som I dræbte og henslængte i dens Midte, de er Kødet, og Byen er Gryden; men eder vil jeg føre ud af den.

8 Ya kowos sangeng ke cutlass? Nga ac use mwet utuk cutlass in mweuni kowos.

I frygter for Sværd, og Sværd vil jeg bringe over eder, lyder det fra den Herre HERREN.

9 Nga ac uskowosla liki siti uh ac eiskowosyang nu inpoun mutunfacl saya. Nga wotela mu kowos in misa,

Jeg vil føre eder ud af den og give eder i fremmedes Haand, og jeg vil holde Dom over eder.

10 ac kowos ac fah anwuki in facl suwos ke mweun. Na mwet nukewa ac fah etu lah nga pa LEUM GOD.

For Sværd skal I falde; ved Israels Grænse vil jeg dømme eder. Og I skal kende, at jeg er HERREN.

11 Siti se inge ac tia loangekowosla in oana ke tup se ac loangela ikwa loac uh. Nga ac kalyei kowos yen nukewa kowos muta we in facl Israel.

Byen skal ikke være eder en Gryde, og I skal ikke være Kødet deri; ved Israels Grænse vil jeg dømme eder.

12 Kowos ac fah etu lah nga pa LEUM GOD. Ke kowos liyaung ma sap lun facl atulani nu suwos, kowos kunaus ma sap luk, ac seakos ma nga sapkin.”

Og I skal kende, at jeg er HERREN, hvis Vedtægter I ikke fulgte, og hvis Lovbud I ikke levede efter, hvorimod I levede efter eders Nabofolks Lovbud. —

13 Ke nga srakna orek palu, Pelatiah el topla misa. Na nga faksufi ac wola, “We, LEUM GOD Fulatlana! Ku kom ac uniya nufon mwet lula in Israel?”

Men medens jeg profeterede saaledes, døde Pelatja, Benajas Søn. Da faldt jeg paa mit Ansigt og raabte med høj Røst: »Ak, Herre, HERRE, vil du da helt udrydde Israels Rest?«

14 LEUM GOD El kaskas nu sik,

Saa kom HERRENS Ord til mig saaledes:

15 ac fahk, “Mwet sukawil, mwet su muta in acn Jerusalem elos kaskas keim ac ke mwet Israel wiom su muta in sruoh. Elos fahk mu, ‘Mwet sruoh elos muta yen loessula, oru elos tia ku in alu nu sin LEUM GOD, pwanang El ase facl se inge in ma lac sesr.’

Menneskesøn! Dine Brødre, dine Medfanger og alt Israels Hus, alle de, om hvem Jerusalems Indbyggere siger: »De er langt borte fra HERREN, os er Landet givet i Eje!« —

16 “Inge, fahkang nu sin mwet wiom su muta in sruoh ma nga ac fahk nu sum uh. Nga pa supwalosla nu in facl loesla, ac akfahsryeloselik nu in mutunfacl saya. Tusruktu in pacl inge nga ac welulos na in kutena facl elos oasr we.

derfor skal du sige: Saa siger den Herre HERREN: Ja, jeg har ført dem langt bort blandt Folkene og spredt dem i Landene, og kun i ringe Maade var jeg dem en Helligdom i de Lande, hvor de kom hen.

17 “Ouinge fahkang nu selos ma nga, LEUM GOD Fulatlana, fahk uh. Nga ac fah eisaloseni liki mutunfacl nga tuh akfahsryaloselik we, ac folokunang facl Israel nu selos.

Men derfor skal du sige: Saa siger den Herre HERREN: Jeg vil samle eder sammen fra Folkeslagene og sanke eder op i Landene, hvor I er spredt, og give eder Israels Jord.

18 Ke elos ac foloko, elos enenu in sisla ma sruloala fohkfok ac srungayuk nukewa elos konauk we.

Derhen skal de komme og fjerne alle dets væmmelige Guder og alle dets Vederstyggeligheder;

19 Nga ac sang nu selos inse sasu ac nunak sasu, ac nga ac eisla lukelos inse upa ac likkeke, ac sang nu selos inse akosten.

jeg giver dem et nyt Hjerte og indgiver dem en ny Aand; jeg tager Stenhjertet ud af deres Legeme og giver dem et Kødhjerte,

20 Ouinge elos ac liyaung ma sap luk ac oaru in akos ma nukewa ma nga sapkin. Elos ac fah mwet luk ac nga ac fah God lalos.

for at de maa følge mine Vedtægter og holde mine Lovbud og gøre efter dem. Saa skal de være mit Folk, og jeg vil være deres Gud.

21 Tusruk nga ac fah kai mwet su lungsena alu nu ke ma sruloala fohkfok ac srungayuk. Nga ac kalyaelos ke ma elos oru inge.” LEUM GOD Fulatlana pa fahk ma inge.

Men hines Hjerter holder sig til deres væmmelige Guder og deres Vederstyggeligheder; dem gengælder jeg deres Færd, lyder det fra den Herre HERREN.

22 Na cherub uh mutawauk in sohkak, ac wheel uh welulos pac. Kalem saromrom lun God lun Israel oan faclos.

Saa løftede Keruberne Vingerne og samtidig Hjulene; og Israels Guds Herlighed var oven over dem.

23 Na kalem saromrom sac som liki siti uh, ac mukuila nu ke fineol su oan layen kutulap.

Og HERRENS Herlighed steg op fra Byen og stillede sig paa Bjerget østen for.

24 Ke aruruma se inge, ngun lun God srukyuyak ac folokinyula nu yurin mwet sruoh in acn Babylonia. Ouinge aruruma sac wanginla.

Derpaa løftede Aanden mig og bragte mig ved Guds Aand i Synet til de landflygtige i Kaldæa; og Synet, som jeg havde skuet, steg op og svandt bort.

25 Ac nga fahkang nu sin mwet sruoh ma nukewa ma LEUM GOD El tuh akkalemye nu sik.

Saa kundgjorde jeg de landflygtige alle de Ord, HERREN havde aabenbaret mig.