Ecclesiastes 8
1 Mwet lalmwetmet mukena pa etu lah mea na pwaye kalmen ma uh. Lalmwetmet uh oru elos israsr srisrik ac tia ngetnget in sulung.
Hvo er som den vise? og hvo forstaar Sagens Udtydning? Menneskens Visdom opklarer hans Ansigt, og hans Ansigts Haardhed forandres.
2 Oru ma tokosra el fahk, ac nik kom oru kutena wuleang ingunyar nu sin God.
Jeg siger: Agt paa Kongens Mund, og det formedelst Eden til Gud.
3 Tokosra el ku in oru kutena ma el lungse, ke ma inge fahsr liki yen el muta we, ac nimet muta in acn sensen se inge.
Vær ikke hastig til at gaa bort fra hans Ansigt, bliv ikke staaende ved en slet Sag; thi han kan gøre alt, hvad han har Lyst til,
4 Tokosra el orekma ke ku lun wal lal; wangin mwet ku in kusen siyuk ke ma el oru.
efterdi Kongens Ord er et Magtsprog; og hvo tør sige til ham: Hvad gør du?
5 Ke lusen na pacl kom akos sap lal, wangin ma koluk ac sikyak nu sum; ac sie mwet lalmwetmet el etu lah pia pacl wo, ac el ac oru fuka ma inge.
Hvo som holder Budet, skal intet ondt forfare, og den vises Hjerte kender Tid og Ret.
6 Oasr pacl wo se, ac inkanek pwaye se in oru kutena ma, tuh sriklana etu lasr!
Thi for enhver Idræt er der Tid og Ret; thi Menneskets Ulykke hviler svar over ham.
7 Wangin sesr etu lah mea ac sikyak uh, ac wangin mwet in fahkma nu sesr.
Thi han ved ikke, hvad der skal ske: Thi hvo kan tilkendegive ham, hvorledes det skal vorde?
8 Wangin sie mwet oasr ku la fin ngun, ac wangin sie ku in kolla len in misa lal. Pa inge sie mweun kut koflana kaingkunla. Kom ac tia ku in molla kom fin oru na ma koluk.
Mennesket har ikke Magt over Aanden til at holde Aanden tilbage og ingen Magt over Dødens Dag og kan i Striden ikke undslippe, og Ugudelighed kan ikke redde sin Ejermand.
9 Nga liye ma inge nukewa ke nga sang insiuk in arulana nunku ke ma orek fin facl se inge — sie facl su kutu mwet uh funmweti kutu, ac kewana ac keok.
Alt dette har jeg set, og jeg har lagt Mærke til al den Gerning, som gøres under Solen; der er en Tid, da Mennesket hersker over et Menneske til dettes Ulykke.
10 Aok, nga liye ke mwet koluk uh pukpuki in kulyuk lalos, sruk ke elos moul elos uti utyak nu in acn mutal. Na ke mwet uh folok liki kulyuk uh elos kaksakin mwet misa inge in siti se na ma elos tuh oru ma koluk we. Ma inge wangin sripa.
Og da saa jeg de ugudelige at begraves og komme hjem og at gaa bort fra den Helliges Sted og at glemmes i Staden efter at have gjort saaledes; ogsaa dette er Forfængelighed.
11 Efu ku mwet uh pulaikna in oru ma koluk? Mweyen kaiyen ma koluk uh pahtla in orek.
Efterdi der ikke fældes en Dom, haster Ondskabens Gerning; derfor er Menneskenes Børns Hjerte inden i dem fuldt af at gøre ondt.
12 Sie mwet koluk el ku in orala ma koluk pacl siofok ac loesna moul lal. Tusruktu nga etu na pwaye lah, “Elos su sangeng sin God ac akfulatyal pa ac wo nu se,
Lad endog en Synder gøre hundrede Gange ondt og leve længe! thi jeg ved dog, at det skal gaa dem vel, som frygte Gud, og som frygte for hans Ansigt.
13 a ac tia wo nu sin mwet koluk uh. Moul lalos oana sie ohk, ac elos fah fusr na misa, mweyen elos tiana sangeng sin God.”
Men det skal ikke gaa den ugudelige vel, og han skal ikke leve længe, han skal gaa bort ligesom en Skygge, fordi han ikke frygter for Guds Ansigt.
14 Tusruktu ma inge wangin pac sripa. Liyewin ma sikyak fin faclu: kutu pacl uh kaiyuk mwet suwoswos uh oana mwet koluk, ac mwet koluk elos eis mwe insewowo ma fal nu sin mwet suwoswos. Nga ku in fahk mu arulana wangin sripa.
Der er en Forfængelighed, som sker paa Jorden: At der er retfærdige, hvem det rammer efter de ugudeliges Gerning, og at der er ugudelige, hvem det rammer efter de retfærdiges Gerning; jeg sagde, at ogsaa dette er Forfængelighed.
15 Ke ma inge nga arulana akkeye tuh sie mwet in engan ke moul lal, mweyen pwayena mwe akwoyal in moul se inge pa in mongo, ac nim, ac insewowo ke ma su oasr yorol. Pa inge ma el ku in oru ke pacl el orekma in moul se inge su God El sang nu sel fin faclu.
Og jeg prisede Glæden, efterdi et Menneske intet bedre har under Solen end at æde og at drikke og at være glad; og saadant følger ham for hans Arbejde i hans Livsdage, som Gud har givet ham under Solen.
16 Pacl nukewa nga tuh srike in eis lalmwetmet ac lutlut ke ma orek fin faclu, nga akilenak lah mwet se ku in ngetngetna ac tia motul ke fong ac len,
Eftersom jeg gav mit Hjerte hen til at forstaa Visdom og til at se den Møje, som man gør sig paa Jorden, at der er den, som hverken Dag eller Nat ser Søvn i sine Øjne:
17 ac tiana ku in kalem ke ma God El oru. Mwet se finne suk ke kuiyal, el tia ku in konauk. Mwet lalmwetmet uh ac ku in fahk mu elos etu, tusruktu elos tiana etu.
Da saa jeg al Guds Gerning, at et Menneske ikke kan udfinde den Gerning, som sker under Solen, idet Mennesket arbejder paa at udgranske den uden at kunne finde den; og selv om den vise vilde sige sig at forstaa den, kan han dog ikke finde den.
