Deuteronomy 19
1 “Tukun LEUM GOD lowos el kunausla mwet ma la acn El ac asot nu suwos, ac tukun kowos eis siti selos ac lohm selos ac oakwuki we,
Naar Herren din Gud har udryddet Hedningerne, hvis Land Herren din Gud giver dig, og du ejer dem og bor i deres Stæder og i deres Huse:
2 kowos fah srela tolu siti an ke facl se su LEUM GOD lowos El asot nu suwos.
Da skal du udskille dig tre Stæder midt udi dit Land, hvilket Herren din Gud giver dig til Eje.
3 Kowos fah srikeya facl sac, ac kitalik nu ke ip tolu — kais sie ip inge in oasr siti in molela se we ma ac firsrasr nu sin sie mwet in kaing nu we. Na fin sie mwet el uniya sie pacna mwet, el ac ku in kaing ac moulla we.
Du skal berede dig Vej til dem, og i tre Dele skal du dele dit Landemærke, som Herren din Gud lader dig arve; og det skal være saaledes, at hver Manddraber kan fly hen til den.
4 “Sie mwet fin ongla ouiya uniya sie mwet su tia mwet lokoalok lal, na el ku in kaing nu in sie sin siti inge ac moulla.
Og saaledes skal der forholdes med den Manddraber, som tør fly derhen og blive ved Live: Den, som slaar sin Næste af Vanvare og har ikke hadet ham tilforn;
5 Fin pa mwet luo tukeni som nu insak uh in pakpuk sak, na sie seltal paki sak soko, ac mutun tuhla ah tufwacla liki fung ah, ac uniya mwet se ngia, el ku in kasrusr nu in sie sin siti tolu an ac moulla.
og den, som gaar ud med sin Næste i Skoven for at hugge Træer, og hans Haand slaar til med Øksen for at afhugge Træet, og Jernet farer af Skaftet og rammer hans Næste, saa at denne dør: Han kan fly til en af disse Stæder, at han maa leve,
6 Fin siti sefanna, ac ku in arulana loesla, pwanang mwet se ma suk in foloksak ke misa sac ac ku in sruokilya, ac in kasrkusrak lal el uniya sie mwet wangin mwata. Wangin mwatal mweyen el tia oru in ouiya, ac mwet sac tia pac mwet lokoalok lal.
saa at Blodhævneren ikke skal forfølge Manddraberen, medens hans Hjerte er ophidset, og naa ham, naar Vejen er lang, og slaa ham ihjel, skønt ingen Dødsdom er over ham; efterdi han ikke havde hadet ham tilforn.
7 Pa inge sripa se sis nga sapkin kowos in srela siti in molela tolu.
Derfor byder jeg dig og siger: Du skal udskille dig tre Stæder.
8 “Pacl LEUM GOD lowos El ac akyokyelik facl suwos, oana ke El tuh fahk nu sin papa matu tomowos mu El ac oru, ac sot nu suwos acn nukewa El tuh wulela kac,
Og dersom Herren din Gud gør dit Landemærke videre, saaledes som han har tilsvoret dine Fædre, og giver dig alt det Land, som han sagde at ville give dine Fædre;
9 na kowos fah sulela tolu pac siti an. (El ac sot nu suwos facl inge kowos fin oru ma nukewa ma nga sapkin nu suwos misenge, ac kowos fin lungse LEUM GOD lowos, ac moul fal nu ke mwe luti lal.)
naar du holder alle disse Bud, saa du gør det, hvilket jeg befaler dig i Dag, at elske Herren din Gud og at vandre i hans Veje alle Dage: Da skal du endnu lægge dig tre Stæder til disse tre,
10 Oru ma inge, tuh mwet su wangin mwata fah tia misa, ac in wangin pac mwatuwos ke sripen mwet se ma wangin mwata tiana anwuki in facl se ma LEUM GOD El sot nu suwos.
at der ikke skal udøses uskyldigt Blod midt i dit Land, som Herren din Gud giver dig til Arv, og der skulde være Blodskyld paa dig.
11 “Tusruktu, fin pa sie mwet el nuna oru elan akmuseya mwet lokoalok se lal, ac el kaing nu in sie siti ingo elan moulla.
Men naar der er en Mand, som hader sin Næste og lurer paa ham og rejser sig imod ham og slaar ham ihjel, at han dør, og han flyr til en af disse Stæder:
12 Ke lumah ouinge, na mwet kol lun siti sel sifacna ac fah sap in utuku el, ac eisalang nu inpoun mwet foloksak ke akmas, tuh elan anwuki.
Da skulle de Ældste af hans Stad sende hen og hente ham derfra og give ham i Blodhævnerens Haand, og han skal dø.
13 Kowos fah tia pakomutal. Sisla mwet akmas se inge liki Israel tuh ma nukewa in wo nu suwos.
Dit Øje skal ikke spare ham, og du skal borttage det uskyldige Blod af Israel, at det maa gaa dig vel.
14 “Kowos in tia mokle masrol ke acn lun mwet tulan lowos, ma oakwuki in pacl oemeet me in facl se su LEUM GOD lowos El asot nu suwos.
Du skal ikke flytte din Næstes Markskel, som Forfædrene satte til Skel i din Arv, som du arver i dit Land, hvilket Herren din Gud giver dig at eje.
15 “Mwet loh sefanna tia fal in akkeyala lah oasr mwatan sie mwet ke kutena ma koluk ku ma sutuu. Enenu na in oasr mwet loh luo, ku pus liki, in akpwayeye lah oasr mwatan mwet se.
Eet Vidne skal ikke staa frem imod nogen for nogen Misgerning eller for nogen Synd, i hvad Haande Synd nogen har syndet; efter to Vidners Mund eller efter tre Vidners Mund skal en Sag stadfæstes.
16 Sie mwet fin srike in akkolukye sie pac mwet ke el orek loh kikiap mu mwet sac orala ma koluk se,
Naar et uretfærdigt Vidne staar frem imod nogen, at vidne imod ham om en Overtrædelse:
17 eltal na kewa enenu in som nu ke acn in alu se ma solla, tuh in nununkeyuk eltal sin mwet tol ac mwet nununku su orekma in pacl sac.
Da skulle de to Mænd, som have Trætte, staa frem for Herrens Ansigt, for Præsternes og Dommernes Ansigt, dem som ere i de Dage,
18 Mwet nununku elos fah sokak akwoya lah mea sripen tukak sac. Mwet se ma tukak lain mwet Israel se wial fin sutuu,
og Dommerne skulle ransage; og se, er det Vidne et falsk Vidne, som har vidnet falskeligen imod sin Broder,
19 el pa ac eis kaiyuk ma akoeyuk nu sin mwet tukakyak sac. In ouiya se inge kowos ac fah sisla ma koluk se inge liki inmasrlowos.
da skulle I gøre ved ham, saaledes som han havde tænkt at gøre ved sin Broder; og du skal borttage den onde af din Midte,
20 Na mwet nukewa fah lohng ke ma sikyak inge, ac elos ac fah sangengla ac wangin mwet ac fah sifil oru ouiya koluk se inge.
at de øvrige maa høre det og frygte og ikke blive ved at gøre ydermere efter denne onde Handel iblandt eder.
21 Kowos in tiana pakomuta. Kaiyuk nu ke ouiya sie inge pa: moul molin moul, atronmuta molin atronmuta, wihs molin wihs, pao molin pao, nia molin nia.
Og dit Øje skal ikke spare: Liv for Liv, Øje for Øje, Tand for Tand, Haand for Haand, Fod for Fod.
