Orekma 28

1 Ke kut sun finmes ah kut etauk lah inen tuka sac pa Malta.

Og da vi nu vare reddede, saa fik vi at vide, at Øen hed Malta.

2 Mwet in acn sac arulana kulang nu sesr. Elos tanak e se, paing kut, ac suli kut nu kac, mweyen mutawauk in af ac arulana upa ohu ah.

Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Baal og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.

3 Paul el orani kahp in etong se ac mutawauk in sang nu ke e uh, na serpent pwasin soko pulauk fol uh ac orakak ac ngalisya paol ac atlana kac.

Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde paa Baalet, krøb der en Øgle ud paa Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Haand.

4 Mwet in acn sac liye ke serpent soko ah atla ke paol Paul, ac elos fahk nu sin sie sin sie, “Sahp mwet se inge mwet akmas se, mweyen el nwe tia misa meoa, tusruk Oakwuk Lucng uh pa el ac misa.”

Da nu Barbarerne saa Dyret hænge ved hans Haand, sagde de til hverandre: „Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet.”

5 Tusruktu Paul el osroklana serpent soko ah nu in e uh, ac wangin ma musalla kacl.

Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.

6 Elos soano na lah ac fafwak paol, ku el ac topla misa. Tusruk tukun elos soano ke pacl na loes se ac tia liye kutena ma sikyak nu sel, na elos ekulla nunak lalos ac fahk, “god se pa el!”

Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og saa, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de paa andre Tanker og sagde, at han var en Gud.

7 Oasr sie acn apkuran nu in acn sac su ma lal Publius, leum lun tuka sac. El paing kut ac arulana kulang nu sesr, ac kut muta yorol len tolu.

Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og laante os venligt Herberge i tre Dage.

8 Papa tumal Publius uh mas ac oanna fin mwe oan kial uh ke mas fol ac musen fohk srah. Paul el utyak nu infukil sel uh ac pre kacl, el filiya paol facl ac akkeyalla.

Men det traf sig, at Publius's Fader laa syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne paa ham og helbredte ham.

9 Ke ma se inge orekla ah, na mwet mas nukewa fin tuka sac tuku ac wi pac akkeyeyukla.

Da dette var sket, kom ogsaa de andre paa Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredede.

10 Elos use mwe kite puspis nu sesr, ac tok ke kut mukuiyak in som, elos use ma nukewa kut enenu uh nu fin oak uh.

De viste os ogsaa megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.

11 Tukun malem tolu, kut kalla fin oak soko Alexandria me, ma tuh muta ke tuka sac ke pacl in mihsrisr uh. Inen oak soko ah pa “God Fak.”

Men efter tre Maaneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.

12 Kut oai ke siti Syracuse ac muta we len tolu.

Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.

13 Kut sifilpa kal we lac ac oai ke siti Rhegium. Ke len tok ah eng se mutawauk in tuhtuh eir me, ac tukun len luo kut sun siti srisrik Puteoli.

Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.

14 Oasr kutu mwet lulalfongi we su siyuk kut in muta yorolos ke wik se. Na kut fah som nu Rome.

Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og saa droge vi til Rom.

15 Mwet lulalfongi in acn Rome elos lohngkutyak, ac tuku osun nu sesr e ke acn se pangpang “Nien Kuka lun Appius” ac “Lohm in Mongla Tolu Lun Mwet Fahsr.” Ke Paul el liyelosyak el sang kulo nu sin God, ac arulana kui nunkal.

Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus saa dem, takkede han Gud og fattede Mod.

16 Ke kut sun acn Rome, elos lela Paul elan sifacna muta ke sie lohm, tusruktu oasr sie mwet mweun in taranul.

Men da vi kom til Rom, [overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog] blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.

17 Tukun len tolu, Paul el pangon mwet kol lun mwet Jew in acn sac elos in tukeni nu sie. Ke elos fahsreni, el fahk nu selos, “Mwet Israel wiuk, nga nwe tia orala kutena ma koluk lain mwet wiasr, ku kunausla kutena ouiya ma mwet matu lasr somla elos oakiya nu sesr, a elos tuh filiyuwi sie mwet kapir in acn Jerusalem, ac eisyuyang nu sin mwet Rome uh.

Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldte de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: „I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder,

18 Tukun mwet Rome elos kusen siyuk nu sik, elos ke tuleyula mweyen elos tia konauk kutena ma koluk fal in anwuki nga kac.

og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.

19 A ke mwet Jew elos tia insese nu kac, pwanang nga tuh suk in nununkeyuk nga sin Tokosra Fulat, finne wangin mwe tukak luk in lain mwet luk kac.

Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.

20 Pa inge sripen nga siyuk nga in liye kowos ac in sramsram nu suwos. Aok, nga kapiri ke sein inge ke sripen el su mwet Israel elos finsrak kac.”

Af denne Aarsag har jeg altsaa ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Haabs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke.”

21 Ac elos fahk nu sel, “Wanginna leta kut eis Judea me keim, ac wangin pac mwet lasr tuku we me in tuh srumun nu sesr ma orek we, ku in fahk kutena ma koluk keim.

Men de sagde til ham: „Hverken have vi faaet Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.

22 Tusruktu kut ke lohng nunak lom, mweyen kut lohng lah in acn nukewa, mwet uh lain u sasu se ma kom wi ingan.”

Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse.”

23 Na elos pakiya sie len elos in osun nu sel Paul, ac ke sun len sac mwet puspis tukeni nu yorol yen el muta we. Mutawauk ke lotutang nwe ke fongeni, el aketeya nu selos kalmen Tokosrai lun God, ac el srike in furokolosla in lulalfongi ke Jesus ke el luti ke Ma Sap lal Moses ac ke ma simusla lun mwet palu.

Efter saa at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, baade ud af Mose Lov og af Profeterne, fra aarle om Morgenen indtil Aften.

24 Kutu selos lulalfongi lah ma el fahk uh pwaye, ac kutu tiana lulalfongi.

Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.

25 Na ke elos tiana nunak se lac inmasrlolos ke mwe luti lal Paul, elos mutaweak in fahsrelik, tukun Paul el fahkla kas se inge: “Pwayena kas lun Ngun Mutal nu sel mwet palu Isaiah, ma el tuh fahk nu sin mwet matu lowos somla,

Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: „Rettelig har den Helligaand talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:

26 fahk mu: ‘Som ac fahk nu sin mutunfacl se inge: Kowos ac fah lohng na lohng, a tia kalem kac; Kowos ac fah liye na liye, a tia akilenak,

„Gaa hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstaa og se med eders Øjne og ikke se;

27 Mweyen nunak lun mutunfacl se inge upa, Ac elos fonosya insraclos Ac kaliya mutalos. Funu tia ouinge mutalos lukun liye, Ac sraclos lukun lohng, Ac nunak lalos lukun kalem kac, Ac elos lukun forma nu sik, God El fahk, Ac nga lukun akkeyalosla.’”

thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstaa med Hjertet og omvende sig, saa jeg kunde helbrede dem.”

28 Na Paul el aksafye sramsram lal uh ac fahk, “Kowos in etu lah pweng ke molela sin God me uh supweyukla tari nu sin mwet sayen mwet Jew, ac elos ac fah porongo!” [

Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle ogsaa høre.”

29 Tukun Paul el fahk ma inge, na mwet Jew elos fahsrelik, akukuin na upa inmasrlolos.]

[Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.]

30 Ke lusen yac luo, Paul el muta in sie lohm ma el moli elan muta kac, ac el paing mwet nukewa su tuku nu yorol.

Men han blev hele to Aar i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,

31 El pulaik in fahkak ke Tokosrai lun God, ac wangin mwet ikolilya in luti nu sin mwet uh ke Leum Jesus Christ.

idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.