Orekma 25

1 Len tolu tukun Festus el tuku nu in facl sac, el som Caesarea lac nu Jerusalem,

Da nu Festus hadde tiltrådt landshøvding-embedet, drog han tre dager derefter op til Jerusalem fra Cesarea.

2 yen ma mwet tol fulat ac mwet kol lun mwet Jew elos tukakunul Paul nu sel. Elos kwafe sel Festus

Yppersteprestene og jødenes første menn førte da klage hos ham mot Paulus og kom frem med en bønn til ham;

3 elan welulos ke nunak lalos in usalu Paul nu Jerusalem, mweyen elos akoo in unilya inkanek uh ke el tuku uh.

med ondt i sinne mot Paulus utbad de sig den nåde at han vilde la ham hente til Jerusalem; for de lå på lur for å slå ham ihjel på veien.

4 A Festus el fahk, “Paul el kapir oasr Caesarea, ac nga ac folokla nu we ke pacl na sa.

Men Festus svarte da at Paulus blev holdt i varetekt i Cesarea, og at han selv snart vilde dra dit;

5 Lela mwet kol lowos an in wiyu som nu Caesarea, ac srukak mwe alein lowos an we, fin oasr ma koluk el orala.”

de altså av eder, sa han, som har myndighet til det, kan jo dra ned med mig, om det er noget i veien med denne mann, og fremføre sin klage imot ham.

6 Festus el muta yorolos ke len oalkosr ku singoul, na el fah som nu Caesarea. Ke len se tok ah, el muta ke acn in nununku ac sap in utuku Paul.

Efterat han nu hadde vært bare åtte eller ti dager hos dem, drog han ned til Cesarea; dagen efter satte han sig på sitt dommersete og bød at Paulus skulde føres frem.

7 Ke Paul el utyak, mwet Jew ma tuku Jerusalem me elos tu raunella, ac tukakunul ke ma koluk na yohk puspis, a elos tia ku in akpwayei.

Da han var kommet, stilte de jøder som var kommet fra Jerusalem, sig rundt omkring ham og førte mange svære klager imot ham; men de var ikke i stand til å bevise dem,

8 Tusruktu Paul el sifacna loangel ac fahk, “Wangin ma koluk nga orala lain Ma Sap lun mwet Jew, ku lain Tempul, ku lain Tokosra Fulat lun mwet Rome.”

da Paulus forsvarte sig og sa: Hverken mot jødenes lov eller mot templet eller mot keiseren har jeg syndet i noget stykke.

9 Tusruktu Festus el lungse akinsewowoye mwet Jew uh, oru el siyuk sel Paul, “Ya kom lungse som nu Jerusalem in tuh nununkeyuk kom we ye mutuk, ke ma tukakinyuk kom kac inge?”

Men da Festus gjerne vilde vinne takk av jødene, svarte han Paulus og sa: Er du villig til å dra op til Jerusalem og der få dom av mig i denne sak?

10 Paul el fahk, “Inge nga tu ke acn in nununku lun Tokosra Fulat, yen se ma fal in nununkeyuk nga we. Wangin ma sufal nga orala nu sin mwet Jew uh, oana ke kom sifacna etu uh.

Da sa Paulus: Jeg står for keiserens domstol, og der er det min rett å dømmes. Mot jødene har jeg ingen urett gjort, som også du godt vet.

11 Nga fin kunausla ma sap, ku orala kutena ma koluk su fal in anwuki nga kac, nga tia suk in kaingkunla ma inge. Tusruk, fin tia pwaye ma elos tukakinyu kac uh, wangin mwet ku in eisyuyang nu selos. Nga lungse sruhk ma inge nu ke nununku lun Tokosra Fulat.”

Har jeg urett, og har jeg gjort noget som fortjener døden, da ber jeg mig ikke fri for å dø; men er det ikke noget i det som disse fører klagemål imot mig for, da kan ingen overgi mig til dem bare for å gjøre dem til lags; jeg innanker min sak for keiseren.

12 Na tukun Festus el lolngok yurin mwet kasru lal, el fahk, “Kom siyuk tari tuh kom in nununkeyuk sel Tokosra Fulat, ouinge ac fah supweyukla kom nwe yorol Tokosra Fulat.”

Festus talte da med sitt råd, og sa så: For keiseren har du innanket din sak; til keiseren skal du fare.

13 In kutu pacl tok, Tokosra Agrippa ac Bernice tuku nu Caesarea in tuh paingul Festus nu we.

Men da nogen dager var til ende, kom kong Agrippa og Berenike til Cesarea for å hilse på Festus.

14 Tukun eltal muta we ke kutu len, Festus el aketeya nu sin tokosra sac tukak ma orek lainul Paul. El fahk, “Mwet se oasr inge su Felix el tuh filiyana in presin ke el som.

Da de nu hadde vært der i flere dager, fortalte Festus kongen om Paulus og sa: Her er en mann, efterlatt av Feliks som fange;

15 Ac ke nga tuh som nu Jerusalem, mwet tol fulat ac un mwet matu lun mwet Jew elos tukakunul nu sik ac siyuk ngan fahk mu oasr mwatal.

da jeg kom til Jerusalem, førte yppersteprestene og jødenes eldste klage imot ham og bad om straff over ham.

16 Tuh nga fahkang nu selos mu kut mwet Rome uh tia wi sang mwatan mwet tukakyak ke ma koluk nwe ke na el, ac mwet ma tukakunul uh, ngetani in nununku, elan ku in loangel sifacna ye mutun mwet lainul uh.

Jeg svarte dem da at det ikke er sedvane hos romerne å utlevere et menneske for å gjøre nogen til lags; men den som klagen gjelder, må først stilles frem for sine anklagere og få adgang til å forsvare sig mot klagemålet.

17 Ke elos tuku nu yenu, nga tia sisla pacl, a ke len se na tok ah nga som nu ke nien nununku, ac sap in utuku mwet sac.

Da de så var kommet sammen her, utsatte jeg ikke saken, men satte mig næste dag på dommersetet og bød at mannen skulde føres frem.

18 Mwet ma lainul uh elos tuyak, tusruktu elos tiana lainul ke kutena ma koluk ma nga nunku mu elos ac tukakunul kac uh.

Men da anklagerne stod omkring ham, fremførte de ikke nogen klage for slikt som jeg hadde tenkt;

19 Pwayena ma elos lainul kac uh pa akukuin na ke alu lalos uh, ac ke mwet se pangpang Jesus su misa tari, tuh Paul el fahk mu el moul.

men de hadde nogen stridsspørsmål med ham om sin egen gudsdyrkelse og om en ved navn Jesus, som var død, men som Paulus sa var i live.

20 Nga tuh tia ku in etu lah nga ac eis fuka mwe akpwayeye ma inge, pwanang nga tuh siyuk sel Paul lah el ac tia lungse som nu Jerusalem in orek lohngyuk se inge we ke ma tukakinyuk el kac uh.

Da jeg nu var rådvill og ikke visste hvorledes denne sak burde undersøkes, spurte jeg om han vilde reise til Jerusalem og der få dom i saken.

21 Tusruktu Paul el tuh sruhk lohngyuk kacl uh in nununkeyuk sel Tokosra Fulat, ac elan mutana ke acn se ac taranyuk el sin mwet liyaung presin. Na pa nga sap elan mutana in presin nwe ke na nga ku in supwalla nu yorol Tokosra Fulat.”

Men da Paulus innanket sin sak for å bli holdt i varetekt til keiserens dom, bød jeg at han skulde holdes i varetekt inntil jeg kan sende ham til keiseren.

22 Agrippa el fahk nu sel Festus, “Nga ke sifacna lohng sramsram lun mwet se inge.” Na Festus el fahk, “Kom ac fah lohngol lutu.”

Agrippa sa da til Festus: Jeg vilde også gjerne høre denne mann. Han svarte: Imorgen skal du få høre ham.

23 Ke len tok ah Agrippa ac Bernice eltal tuku nu ke lohm in tukeni lulap, ac ke eltal utyak mwet uh akfulatyaltal ke kain in akfulat puspis. Mwet kol fulat lun un mwet mweun, oayapa leum lun siti uh wi pac tukeni sac. Na Festus el sap in utuku Paul.

Dagen efter kom da Agrippa og Berenike med stor prakt og gikk inn i salen sammen med de øverste høvedsmenn og de gjæveste menn i byen, og på Festus' bud blev Paulus ført frem.

24 Festus el fahk, “Tokosra Agrippa, ac kowos nukewa su wi tukeni se inge! Kowos liye mwet se inge, su mwet Jew nukewa in acn Jerusalem, ac elos su muta yenu, elos use kas in lain puspis kacl nu yuruk. Elos wowoyak mu in tia lela elan moul.

Festus sier da: Kong Agrippa og alle I menn som her er samlet med oss! Her ser I den om hvem hele jødenes hop søkte mig både i Jerusalem og her, og ropte på at han ikke burde få leve lenger.

25 Tuh nga tiana ku in konauk lah oasr ma koluk el orala ma fal in anwuki el kac. Ac ke el sifacna siyuk lohngyuk kacl uh in orek sel Tokosra Fulat, nga wotela tari nga in supwalla nu yorol.

Men da jeg kom efter at han ikke har gjort noget som fortjener døden, og da han også selv innanket sin sak for keiseren, satte jeg mig fore å sende ham dit.

26 Tuh wanginna kas kalem kacl yuruk ma fal nga in sim fahk nu sin Tokosra Fulat. Pa inge sripa se oru nga usalu nu ye motowos — yokna nu sum, Tokosra Agrippa! — tuh ke tari lohngyuk kacl uh, na ac fah oasr ma nga ku in simis fahk kacl.

Noget pålitelig å skrive til min herre om ham har jeg ikke; derfor førte jeg ham frem for eder, og mest for dig, kong Agrippa, forat jeg kan ha noget å skrive når han er blitt forhørt.

27 Mweyen wangin sripa nga in supwala sie mwet kapir, nga fin tia akkalemye ma lainyuk el kac uh.”

For det tykkes mig meningsløst, når jeg sender en fange, da ikke å gi oplysning om klagene mot ham.