Orekma 23
1 Paul el ngetang suiya Un Mwet Pwapa Fulat uh ac fahk, “Mwet Israel wiuk! Nga pulakin sik lah nga kulansupu God ke inse pwaye in moul luk nwe misenge.”
Da saa Paulus fast paa Raadet og sagde: „I Mænd, Brødre! jeg har med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag.”
2 Mwet Tol Fulat Ananias el sap mwet ma tu apkuran nu yorol Paul ah in sringilya oalul.
Men Ypperstepræsten Ananias befalede dem, som stode hos ham, at slaa ham paa Munden.
3 Paul el fahk nu sel, “Pwayena lah God El ac fah sringilkomi — kom orun luku! Kom muta insacn nununkeyu ke Ma Sap, sruk kom kunausla Ma Sap ke kom sap elos in sringilyu uh!”
Da sagde Paulus til ham: „Gud skal slaa dig, du kalkede Væg! Og du sidder for at dømme mig efter Loven, og tvært imod Loven befaler du, at jeg skal slaas.”
4 Mwet ma tu apkuran nu sel Paul ah fahk nu sel, “Kom aklusrongtenye Mwet Tol Fulat lun God!”
Men de, som stode hos, sagde: „Udskælder du Guds Ypperstepræst?”
5 Paul el fahk, “Mwet Israel wiuk, nga tiana akilen mu el Mwet Tol Fulat. Ma Simusla uh fahk mu, ‘Kom fah tia fahk kutena kas koluk ke mwet kol lun mwet lowos uh.’”
Og Paulus sagde: „Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk maa du ikke tale ondt imod.”
6 Ke Paul el akilen lah kutu selos mwet Sadducee ac kutu mwet Pharisee, na el wowoyak ye mutun Un Mwet Pwapa Fulat ac fahk, “Mwet Israel wiuk! Nga sie mwet Pharisee, wen nutin mwet Pharisee. Nununkeyuk nga inge ke sripen finsrak se ma oan yuruk lah mwet misa uh ac sifil moulyak!”
Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, raabte han i Raadet: „I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Haab og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes.”
7 Pacl se na el fahkla ma se inge ah, na mwet Pharisee ac mwet Sadducee mutawauk in akukuin, ac u sac nunak luoelik. (
Men da han udtalte dette, opkom der Splid imellem Farisæerne og Saddukæerne, og Mængden blev uenig.
8 Tuh mwet Sadducee elos fahk mu mwet misa uh ac tia sifil moulyak liki misa, ac elos fahk pac mu wangin lipufan ku ngun, a mwet Pharisee elos lulalfongi ke ma tolu inge kewa.)
Thi Saddukæerne sige, at der ingen Opstandelse er, ej heller nogen Engel eller Aand; men Farisæerne hævde begge Dele.
9 Pusren akukuin uh yokelik na, ac kutu mwet luti Ma Sap uh su mwet Pharisee elos tuyak ac liksrenina lain ac fahk, “Kut tia konauk kutena ma sutuu lun mwet se inge! Sahp acnu pwaye lah ngun se, ku lipufan se, kaskas nu sel!”
Men der opstod en stærk Raaben; og nogle af de skriftkloge af Farisæernes Parti stode op, strede heftigt og sagde: „Vi finde intet ondt hos dette Menneske; men hvad om en Aand eller en Engel har talt til ham!”
10 Akukuin sac arulana upala, oru leum se lun mwet mweun uh sensenak lah ac eiyuki manol Paul. Ouinge el sap mwet mweun lal uh in oatui ac eisalla Paul liki inmasrlon u sac, ac usalla nu inkul lalos uh.
Men da der blev stærk Splid, frygtede Krigsøversten, at Paulus skulde blive sønderslidt af dem, og befalede Krigsfolket at gaa ned og rive ham ud fra dem og føre ham ind i Borgen.
11 In fong sac, Leum el tu siskal Paul ac fahk nu sel, “Kom in pulaik na! Kom fahkyuyak tari in acn Jerusalem, ac kom ac fah oru oapana in acn Rome.”
Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: „Vær frimodig, thi ligesom du har vidnet om mig i Jerusalem, saaledes skal du ogsaa vidne i Rom.”
12 In lotu tok ah, oasr kutu mwet Jew fahsreni nu sie ac orek pwapa. Elos wulela na ku mu elos ac tia mongo ku nim kutena ma nwe ke na elos unilya Paul.
Men da det var blevet Dag, sloge Jøderne sig sammen og forpligtede sig under Forbandelser til hverken at spise eller drikke, førend de havde slaaet Paulus ihjel.
13 Pus liki mwet angngaul pa oru pwapa se inge.
Og de, som havde indgaaet denne Sammensværgelse, vare flere end fyrretyve i Tal.
14 Na elos som nu yurin mwet tol fulat ac un mwet matu ac fahk, “Kut orala tari wulela na ku lasr mu kut ac tiana kang kutena ma nwe ke na kut unilya Paul.
Disse gik da til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde: „Vi have under Forbandelser forpligtet os til ikke at smage noget, førend vi have slaaet Paulus ihjel.
15 Ke ma inge, kowos ac Un Mwet Pwapa Fulat uh in sapla nu sin leum lun mwet mweun Rome, ac fahk elan eisalu Paul nu yuruwos. Oru acnu mu kowos srakna enenu in etu kutu ma sel. A kut ac akola kut in unilya meet liki el sun acn inge.”
Saa giver nu I tillige med Raadet Krigsøversten Meddelelse, for at han maa føre ham ned til eder, som om I ville undersøge hans Sag nøjere; men vi ere rede til at slaa ham ihjel, førend han kommer derhen.”
16 Tusruktu wen se nutin mutan se wial Paul lohngak pwapa kutasrik se inge, na el som nu inkul sin mwet mweun uh ac fahkang nu sel Paul.
Men Paulus's Søstersøn, som havde hørt om dette Anslag, kom og gik ind i Borgen og fortalte Paulus det.
17 Na Paul el pangonma sie mwet kol lun mwet mweun uh ac fahk nu sel, “Eis mwet fusr se inge nu yurin leum fulat lun un mwet mweun uh. Oasr ma se el ke fahk nu sel.”
Men Paulus kaldte en af Høvedsmændene til sig og sagde: „Før denne unge Mand hen til Krigsøversten; thi han har noget at melde ham.”
18 Mwet leum sac eisal, pwanulla nu yurin leum fulat sac ac fahk, “Paul, mwet kapir sac, el pangonyu ac siyuk nga in pwanma mwet fusr se inge nu yurum, mweyen oasr ma el ke fahk nu sum.”
Da tog han ham og førte ham til Krigsøversten og siger: „Den fangne Paulus kaldte mig og bad mig føre denne unge Mand til dig, da han har noget at tale med dig om.”
19 Leum fulat sac sruokya paol, ac pwanulla nu saya ac siyuk sel, “Mea kom ke fahk nu sik uh?”
Men Krigsøversten tog ham ved Haanden, gik hen til en Side og spurgte: „Hvad er det, som du har at melde mig?”
20 Ac mukul fusr sac fahk, “Mwet fulat lun mwet Jew elos insesela in siyuk sum lutu kom in usalla Paul nu yurin Un Mwet Pwapa Fulat, na elos ac oru acnu mu srakna oasr ma elos ke etu kacl Paul.
Men han sagde: „Jøderne have aftalt at bede dig om at lade Paulus føre ned for Raadet i Morgen under Foregivende af at ville have nøjere Underretning om ham.
21 Tusruktu nimet lohngolos, mweyen pus liki mwet angngaul wikwik soanel. Elos fulahk mu elos ac tia mongo ku nim nwe ke na elos unilya. Elos akola tari, tuh elos soano lah mea ac wotla sum.”
Lad du dig nu ikke overtale af dem; thi mere end fyrretyve Mænd af dem lure paa ham, og de have under Forbandelser forpligtet sig til hverken at spise eller at drikke, førend de have slaaet ham ihjel; og nu ere de rede og vente paa dit Tilsagn.”
22 Leum fulat sac fahk, “Nimet kom fahk nu sin kutena mwet lah kom fahk ma inge nu sik.” Na el supwalla mwet fusr sac in som.
Da lod Krigsøversten det unge Menneske fare og bød ham: „Du skal ingen sige, at du har givet mig dette til Kende.”
23 Na leum fulat sac solama luo sin mwet leum lun solse lal ac fahk, “Akoela luofoko mwet mweun an in som nu Caesarea, wi mwet kasrusr fin horse itngoul ac mwet utuk osra in mweun luofoko, ac mukuiyak ke ao eu ofong.
Og han kaldte et Par af Høvedsmændene til sig og sagde: „Gører to Hundrede Stridsmænd rede til at drage til Kæsarea og halvfjerdsindstyve Ryttere og to Hundrede Spydkastere fra den tredje Time i Nat;”
24 Akoela kutu horse an Paul elan kasrusr fac, ac liyalang akwoye nwe ke na el sonol Governor Felix.”
og at de skulde bringe Lastdyr for at kunne lade Paulus ride og føre ham sikkert til Landshøvdingen Feliks.
25 Na leum sac simusla leta se, fahk ouinge:
Og han skrev et Brev af følgende Indhold:
26 “Claudius Lysias, nu sel Governor Fulat Felix: Paing kom.
„Klaudius Lysias hilser den mægtigste Landshøvding Feliks.
27 Mwet Jew elos sruokya mwet se inge ac akola in unilya. Nga lohngak lah el mwet Rome, pa nga us mwet mweun luk som, ac molella.
Denne Mand havde Jøderne grebet og vilde have slaaet ham ihjel; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer.
28 Nga tuh kena etu lah mea elos tukakunul kac uh, ouinge nga usalla nu yurin Un Mwet Pwapa Fulat lalos.
Og da jeg vilde vide Aarsagen, hvorfor de anklagede ham, førte jeg ham ned for deres Raad
29 Nga konauk lah wangin ma el oru ma ac fal elan misa ku kapir kac. Ma elos nununkal kac uh ma na nu ke kusen siyuk ke ma sap lalos sifacna.
og fandt ham anklaget i Anledning af nogle Stridsspørgsmaal i deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel.
30 Ac ke nga lohngak lah oasr kutu mwet Jew pwapa sulallal lainul, in pacl sacna nga wotela mu nga in supwalot nu yurum. Nga fahk nu sin mwet ma nununkal uh in oru tukak lalos uh ye motom.”
Men da jeg har faaet Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg straks sendt ham til dig efter ogsaa at have befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham.”
31 Mwet mweun uh oru oana ma sapkinyuk nu selos uh. Elos eisal Paul ac usalla in fong sac nwe sun acn Antipatris.
Da toge Stridsmændene Paulus, som det var dem befalet, og førte ham om Natten til Antipatris.
32 In len tok ah mwet mweun ma fahsr elos folokla nu yen selos, na mwet kasrusr ke horse uh welul na Paul som.
Men næste Dag lode de Rytterne drage videre med ham og vendte selv tilbage til Borgen.
33 Elos usalla na nwe Caesarea, ac sang leta sac nu sel Governor, ac eisalang pac Paul nu sel.
Da hine nu kom til Kæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de ogsaa Paulus for ham.
34 Governor el ritela leta sac ac siyuk sel Paul lah el mwet ya. Ke el konauk lah el mwet Cilicia,
Men da han havde læst Brevet og spurgt, fra hvilken Provins han var, og havde erfaret, at han var fra Kilikien, sagde han:
35 el fahk, “Nga fah oru lohngyuk keim ke pacl mwet ma tukakin kom uh sun acn inge.” Na el sap mwet topang in taranul Paul ke inkul lal Governor uh.
„Jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme til Stede.” Og han bød, at han skulde holdes bevogtet i Herodes's Borg.
