Luo Corinth 1

1 Ma sel Paul, sie mwet sap lun Christ Jesus ke lungse lun God, ac oayapa Timothy, mwet wiasr in lulalfongi — Nu sin church lun God in acn Corinth, ac nu sin mwet lun God nukewa apunla acn Achaia:

Paulus, ved Guds Villie Kristi Jesu Apostel, og Broderen Timotheus til Guds Menighed, som er i Korinth, tillige med alle de hellige, som ere i hele Akaja:

2 Lungkulang ac misla nu suwos sin God Papa tumasr ac Leum Jesus Christ.

Naade være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!

3 Lela kut in sang kulo nu sin God, Papa tumun Leum lasr Jesus Christ, Papa su arulana pakoten, ac God su kasrekut ac akwoyekut!

Lovet være Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader, Barmhjertighedens Fader og al Trøsts Gud,

4 El kasrekut in mwe lokoalok nukewa lasr, tuh kut in ku in kasru mwet ngia ke kutena mwe lokoalok ma oasr yorolos, ke ouiyen kasru se pacna ma God El kasrekut kac.

som trøster os under al vor Trængsel, for at vi maa kunne trøste dem, som ere i alle Haande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv trøstes af Gud!

5 In oana ke kut wi ipeis ke mwe keok puspis lun Christ, ouinge in Christ kut oayapa ipeis ke kasru lulap lun God.

Thi ligesom Kristi Lidelser komme rigeligt over os, saaledes bliver ogsaa vor Trøst rigelig ved Kristus.

6 Kut fin keok, ma inge mwe kasru ac mwe molela nu suwos; fin kasreyuk kut, na kasreyuk pac kowos, ac ac fah itukot pac ku nu suwos tuh kowos in ku in mongfisrasr in mutangla mwe keok pacna ma kut mutangla.

Men hvad enten vi lide Trængsel, sker det til eders Trøst og Frelse, eller vi trøstes, sker det til eders Trøst, som viser sin Kraft i, at I udholde de samme Lidelser, som ogsaa vi lide; og vort Haab om eder er fast,

7 Ke ma inge finsrak lasr in kowos arulana ku, ac kut etu lah ke kowos wi ipeis ke keok lasr, kowos oayapa ipeis ke mwe kasru nu sesr.

efterdi vi vide, at ligesom I ere delagtige i Lidelserne, saaledes ere I det ogsaa i Trøsten.

8 Mwet lili ac lulu, kut kena akesmakye kowos ke ma upa su kut tuh pulakin in acn Asia. Ma toasr su filiyuki facsr arulana yohk ac toasrlana, oru kut fuhleak finsrak nukewa lasr mu kut ac moul.

Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om den Trængsel, som kom over os i Asien, at vi bleve overvættes besværede, over Evne, saa at vi endog mistvivlede om Livet.

9 Kut nunku mu kut ac misa. Tusruktu ma inge sikyak tuh kut in tia lulalfongi kacsr sifacna, a kut in lulalfongi God mukena, su akmoulyauk mwet misa.

Ja, selv have vi hos os selv faaet det Svar: „Døden‟, for at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som oprejser de døde,

10 El molikutla liki mwe sensen puspis ma kut ac ku in misa kac, ac El ac fah sifil molikutla; ouinge kut filiya finsrak lasr in El tuh El ac fah sifilpa molikutla

han, som friede os ud af saa stor en Dødsfare og vil fri os, til hvem vi have sat vort Haab, at han ogsaa fremdeles vil fri os,

11 oana ke kowos oayapa kasrekut ke pre lowos. Ouinge pre puspis lun mwet uh kacsr ac fah topukyuk, ac God El fah akinsewowoye kut, ac mwet puspis fah sang kulo nu sin God kacsr.

idet ogsaa I komme os til Hjælp med Bøn for os, for at der fra mange Munde maa blive rigeligt takket for os, for den Naade, som er bevist os.

12 Kut sifacna konkin lah ma kut pulakin insiasr uh akkalemye lah ouiyen moul lasr fin faclu pwayena ac suwohs ye mutun God, ac yokna ke kut tuh muta inmasrlowos, ke sripen ku lun kulang lun God, ac tia ke lalmwetmet lun mwet.

Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at i Guds Hellighed og Renhed, ikke i kødelig Visdom, men i Guds Naade have vi færdedes i Verden, men mest hos eder.

13 Tuh kut sim nu suwos ke ma na kowos ku in riti ac kalem kac. Nga finsrak kowos in arulana kalem kac,

Thi vi skrive eder ikke andet til end det, som I læse eller ogsaa erkende; men jeg haaber, at I indtil Enden skulle erkende,

14 kowos finne soenna arulana kalem kac inge — tuh ke Len lun Leum Jesus, kowos ac fah ku in insewowo kacsr oana ke kut insewowo keiwos.

ligesom I ogsaa til Dels have erkendt om os, at vi ere eders Ros, ligesom I ere vor, paa den Herres Jesu Dag.

15 Ke sripen nga etu na lah ouinge, pwanang nga tuh akoo in fahsrot nu yuruwos meet, tuh kowos in akinsewowoyeyuk pacl luo.

Og i Tillid hertil havde jeg i Sinde at komme først til eder, for at I skulde faa Naade to Gange,

16 Mweyen nga lumahla tari ngan mutwata yuruwos ke fahsr se luk nu Macedonia, ac sifilpa ke folok luk we me uh, tuh nga in eis kasru luk suwos nu ke fahla luk nu Judea.

og om ad eder at drage til Makedonien og atter fra Makedonien at komme til eder og blive befordret videre af eder til Judæa.

17 Ke nga ako ouinge, ya kowos nunku mu nga oana mwet ma sa in ekulla nunak la uh? Pacl nga oru pwapa luk uh, ya nga oru ke lungse luk sifacna, akola na in fahk, “Aok, aok” meet, na tok nga ekulla fahk mu “Mo, mo?”

Naar jeg nu havde dette i Sinde, mon jeg da saa handlede i Letsindighed? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kødet, for at der hos mig skal være Ja, Ja og Nej, Nej?

18 A oana ke God El pwaye ke ma El fahk uh, wulela luk nu suwos tiana “Aok’ ac oayapa “Mo.”

Saa sandt Gud er trofast, er vor Tale til eder ikke Ja og Nej.

19 Tuh Jesus Christ, Wen nutin God, su nga ac Silas ac Timothy tuh luti nu suwos kacl, el tia sie su sisani “Aok” ac “Mo.” Pacl nukewa el “Aok” na.

Thi Guds Søn, Kristus Jesus, som blev prædiket iblandt eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, han blev ikke Ja og Nej, men Ja er vorden i ham.

20 Mweyen el pa “Aok” nu ke wuleang nukewa lun God. Ke ma inge kut fahk “Amen” inen Jesus Christ, nu ke wolana lun God.

Thi saa mange som Guds Forjættelser ere, i ham have de deres Ja; derfor faa de ogsaa ved ham deres Amen, Gud til Ære ved os.

21 God sifacna pa akkeye kut oayapa kowos ke kut kupasryang nu sin Christ. God sifacna pa srikutelik,

Men den, som holder os med eder fast til Kristus og salvede os, er Gud,

22 ac filiya sie mwe akul facsr in akkalemye lah kut ma lal, ac El ase Ngun Mutal in oan insiasr tuh in mwe akpwayei ke ma nukewa su El akoela nu sesr.

som ogsaa beseglede os og gav os Aandens Pant i vore Hjerter.

23 Nga pang nu sin God tuh El etu nunak lun insiuk! Nga tuh tila fahsrot nu Corinth ke sripen nga tia lungse akelyaye kowos.

Men jeg kalder Gud til Vidne over min Sjæl paa, at det var for at skaane eder, at jeg ikke igen kom til Korinth.

24 Kut tia srike in sapkin ma kowos in lulalfongi; kut etu lah kowos tu ku in lulalfongi. A kut wi kowos orekma, tuh in mwe akenganye kowos.

Ikke at vi ere Herrer over eders Tro, men vi ere Medarbejdere paa eders Glæde; thi i Troen staa I.