Sie Samuel 4
1 In pacl se inge mwet Philistia elos fahsreni in som ac mweun lain mwet Israel, ac mwet Israel elos akola pac in lainulos. Mwet Israel elos tulokunak iwen aktuktuk selos in acn Ebenezer, ac mwet Philistia elos tulokunak iwen aktuktuk selos in acn Aphek.
Og Samuels ord kom til hele Israel, og Israel drog ut for å stride mot filistrene; de leiret sig ved Eben-Eser, og filistrene leiret sig i Afek.
2 Mwet Philistia elos mutawauk lain mwet Israel, ac tukun mweun upa lalos, mwet Philistia elos kutangla mwet Israel, ac uniya akuran akosr tausin mwet Israel yen elos mweun we.
Og filistrene stilte sig i fylking mot Israel, og striden bredte sig ut, og Israel blev slått av filistrene; og filistrene felte på slagmarken omkring fire tusen mann.
3 Ke mwet lula sin mwet Israel elos foloko nu nien aktuktuk lalos, mwet kol lalos asiyuki ac fahk, “Efu ku LEUM GOD El lela mwet Philistia inge in kutangkutla misenge? Wona kut in som use Tuptup in Wuleang lun LEUM GOD Shiloh me, tuh Elan kasrekut ac molikutla liki mwet lokoalok lasr.”
Og da folket kom til leiren, sa Israels eldste: Hvorfor har Herren idag latt oss bli slått av filistrene? La oss hente Herrens pakts-ark til oss fra Silo, så den kan komme hit iblandt oss og frelse oss av våre fienders hånd.
4 Na elos supwala kutu mwet nu Shiloh in tuh use Tuptup in Wuleang lun LEUM GOD Kulana, su nien muta lal oan fin cherub lukwa. Wen luo natul Eli, Hophni ac Phinehas, eltal wi na Tuptup in Wuleang tuku.
Så sendte folket bud til Silo, og de hentet derfra Herrens, hærskarenes Guds pakts-ark, hans som troner på kjerubene; og begge Elis sønner, Hofni og Pinehas, var med og fulgte Guds pakts-ark.
5 Ke Tuptup in Wuleang tuku sun nien aktuktuk, mwet Israel nukewa elos sala ke pusren engan lulap, oru infohk uh kusrusryak.
Med det samme Herrens pakts-ark kom til leiren, satte hele Israel i et stort fryderop, så jorden rystet.
6 Ke mwet Philistia elos lohng pusren sasa elos fahk, “Mea kalmen sa lulap se ma tuku liki nien aktuktuk lun mwet Israel inge?” Ke elos lohng lah Tuptup in Wuleang lun LEUM GOD sun acn we,
Og da filistrene hørte lyden av fryderopet, sa de: Hvad er dette for et stort fryderop i hebreernes leir? Og de fikk vite at Herrens ark var kommet til leiren.
7 elos sangeng ac fahk, “Sie god el tuku oasr nien aktuktuk lalos ah! Kut ac wanginla! Tufahna pacl se in sikyak lumah ouinge nu sesr oemeet me!
Da blev filistrene redde; for de tenkte: Gud er kommet til leiren. Og de sa: Ve oss! Sådant har ikke hendt før.
8 Su ku in molikutla liki god ku lalos inge? Pa inge god lalos ma tuh uniya mwet Egypt yen mwesis ah!
Ve oss! Hvem skal fri oss av disse veldige guders hånd? Dette er de guder som slo Egypten med alle slags plager i ørkenen.
9 Mwet Philistia, kowos in pulaikna! Kowos in mweun oana mukul. Kowos fin tia, na kowos ac tufah mwet kohs nu sin mwet Hebrew, oana ke elos tuh mwet kohs nu sesr ah. Ke ma inge, kowos mweun oana mukul!”
Ta mot til eder og vær menn, I filistrer, forat I ikke skal komme til å træle for hebreerne, likesom de har trælet for eder! Vær menn og strid!
10 Mwet Philistia elos mweun arulana upa, ac elos kutangla mwet Israel, ac mwet Israel elos kaing nu acn selos. Mwet puspis anwuki. Oasr tausin tolngoul mwet mweun lun Israel misa.
Da gikk filistrene til strid, og Israel blev slått, og de flyktet hver til sitt telt, og der blev et meget stort mannefall - det falt tretti tusen mann av Israels fotfolk.
11 Tuptup in Wuleang lun LEUM GOD sruhu, ac anwuki pac Hophni ac Phinehas, wen luo natul Eli.
Og Guds ark blev tatt, og begge Elis sønner, Hofni og Pinehas, mistet livet.
12 Sie mukul in sruf lal Benjamin el kasrusr tuku liki nien mweun uh nu Shiloh, ac sun acn we ke len sacna. El seya nuknuk lal ac sang kutkut nu fin sifal in akkalemye asor lal.
Da løp en mann av Benjamin fra slagmarken og kom samme dag til Silo med sønderrevne klær og med jord på sitt hode.
13 Eli el nunku yohk ke Tuptup in Wuleang, ac el mutana ngetnget fin mwe muta lal sisken inkanek ah. Ke mwet sac el tuku ac sulkakin pweng inge nu in siti uh, na mwet nukewa elos wowoyak ke sangeng.
Da han kom frem, da satt Eli på sin stol ved siden av veien og så bortefter, for hans hjerte var fullt av angst for Guds ark. Da nu mannen kom til byen med buskapet, da satte hele byen i et jammerskrik.
14 Ke Eli el lohng pusren mwet uh el siyuk, “Mea kalmen wowon ingan?” Na mwet sac sulaklak nu yorol ac fahkak ma sikyak nu sel. (
Eli hørte skriket og sa: Hvad er dette for en larm? Da skyndte mannen sig og kom og fortalte det til Eli.
15 Eli el yac eungoul oalkosr in pacl se inge, ac apkuran in kunla na pwaye mutal.)
Eli var da åtte og nitti år gammel, og hans øine var stive - han kunde ikke se.
16 Na mwet sac fahk, “Nga kaingla liki nien mweun uh, ac kasrusr na oe we me misenge.” Ac Eli el siyuk sel, “Wen nutik, fuka mweun ah?”
Da nu mannen sa til Eli: Det er jeg som er kommet fra slagmarken, jeg flyktet fra slagmarken idag, så spurte han: Hvorledes er det gått, min sønn?
17 Mwet sac fahk nu sel, “Mwet Israel elos kaing liki mwet Philistia. Kut kuf na pwaye! Oayapa anwuki wen luo nutum, Hophni ac Phinehas, ac Tuptup in Wuleang lun God sruhu!”
Den som kom med buskapet, svarte: Israel er flyktet for filistrene, og det har vært et stort mannefall blandt folket; dine to sønner, Hofni og Pinehas, har og mistet livet, og Guds ark er tatt.
18 Ke pacl se mwet sac fahk ke Tuptup in Wuleang, na Eli el topla nu tok liki mwe muta lal sisken mutunpot in siti uh. El arulana matu ac toasr ke lupal, pwanang kaptelik inkawal ac el misa. El mwet kol fin Israel ke lusen yac angngaul.
Med det samme han nevnte Guds ark, falt Eli baklengs ned av stolen ved siden av porten, brakk nakkebenet og døde; for mannen var gammel og tung. Han hadde dømt Israel i firti år.
19 Mutan kial Phinehas, wen natul Eli, el pitutu ac apkuran in isusla. Ke el lohng lah sruhu Tuptup in Wuleang lun God, ac ke papa talupal oayapa mukul tumal ah tukeni misa, na ngal in isus lal tuyang, ac el isusla.
Hans sønnekone, Pinehas' hustru, var fruktsommelig og nær ved å føde, og da hun hørte buskapet om at Guds ark var tatt, og at hennes svigerfar og hennes mann var død, seg hun i kne og fødte; for veene kom brått over henne.
20 Ke el keok ac apkuran in misa, mutan in akisus lal elos fahk nu sel, “Akkeye kom, tuh kom oswela tari wen se!” Tusruktu el tiana lohang, ku topkolos.
I hennes dødsstund sa de kvinner som stod hos henne: Vær ved godt mot; du har født en sønn! Men hun svarte ikke og aktet ikke derpå.
21 El sang inen tulik sac Ichabod, su kalmah “Wolana lun God som liki Israel,” ke sripen sruhu Tuptup in Wuleang, oayapa papa talupal ac mukul tumal tukenina misa.
Hun kalte gutten Ikabod og sa: Bortveket er herligheten fra Israel - fordi Guds ark var tatt, og for hennes svigerfars og hennes manns skyld.
22 El fahk mu, “Wolana lun God fahsr liki Israel mweyen Tuptup in Wuleang lun God sruhu.”
Hun sa: Bortveket er herligheten fra Israel; for Guds ark er tatt.
