Sie Samuel 11

1 Sahp malem se tukun ma inge, Nahash, tokosra lun mwet Ammon, el us mwet mweun lal ac som kuhlusya acn Jabesh su oan in facl Gilead. Na mwet in acn Jabesh elos fahk nu sel Tokosra Nahash, “Orala sie oakwuk ku inmasrlosr, na kut fah orekma nu sum.”

Men Ammoniteren Nahas drog op og lejrede sig mod Jabes i Gilead; og alle Mænd i Jabes sagde til Nahas: Gør en Pagt med os, saa ville vi tjene dig.

2 Tokosra Nahash el fahk, “Nga ac oru oakwuk se inmasrlosr, tuh meet liki, nga ac tipalla atronmotowos layen layot tuh in mwe akmwekin nu sin mwet Israel nukewa.”

Og Ammoniteren Nahas sagde til dem: Paa det Vilkaar vil jeg gøre Pagt med eder, at jeg maa stikke det højre Øje ud paa eder alle, og jeg vil lægge den Skændsel paa al Israel.

3 Mwet kol lun mwet Jabesh elos fahk, “Soano len itkosr tuh kut in supwalik kas nu fin acn Israel nufon. Fin wanginna mwet ku in kasrekut, na kut ac fah filikutwot nu inpoum.”

Da sagde de Ældste af Jabes til ham: Lader os være i Fred i syv Dage, at vi kunne sende Bud til alt Israels Landemærke; og dersom der er ingen, som frelser os, da ville vi gaa ud til dig.

4 Na ke mwet utuk kas elos tuku nu Gibeah, acn ma Saul el muta we, ac fahkak ma inge, mwet uh mutawauk tung ac asor.

Saa kom Budene til Sauls Gibea og talede Ordene for Folkets Øren; da opløftede alt Folket deres Røst, og de græd.

5 Ke pacl se inge Saul el tufahna folok inimae me, wi cow natul, ac el siyuk sin mwet uh, “Mea se? Efu ku mwet uh tung?” Na elos fahk nu sel ma mwet Jabesh elos fahk ah.

Og se, Saul kom bagefter Øksnene fra Marken, og Saul sagde: Hvad skader Folket, at de græde? Da fortalte de ham Mændenes Ord af Jabes.

6 Ke Saul el lohng ma inge, ngunin God tuku ke ku nu facl ac el arulana foloyak.

Da kom Guds Aand heftig over Saul, der han hørte disse Ord, og hans Vrede optændtes saare.

7 Saul el eis lukwa cow uh ac sipsipikya nu ke ip srisrik pukanten, ac sang mwet utuk kas in usalik nu in facl Israel nufon. Ac elos akkalemye nu sin mwet nukewa, fahk ouinge, “Kutena mwet fin tia welul Saul ac Samuel nu ke mweun uh, ac fah orek ouinge nu ke cow natul uh!” Mwet Israel elos sensen ke ma LEUM GOD El ac oru uh, pwanang elos nukewa fahsreni ke inse sefanna.

Og han tog et Par Øksne og huggede dem i Stykker og udsendte dem til al Israels Landemærke med Bud og lod sige: Hvo som ikke drager ud efter Saul og efter Samuel, med hans Øksne skal der gøres saaledes; da faldt Herrens Frygt paa Folket, at de droge ud som een Mand.

8 Pisen mwet su toeni nu yorol Saul in acn Bezek, oasr tolfoko tausin mwet Israel ac tolngoul tausin mwet Judah.

Og han talte dem i Besek, og Israels Børn vare tre Hundrede Tusinde, og Judas Mænd tredive Tusinde.

9 Ac elos fahk nu sin mwet utuk kas Jabesh me, “Kowos som ac fahk nu sin mwet lowos an lah meet liki infulwen len lutu, elos ac fah moliyukla.” Ke mwet Jabesh elos lohng kas inge, elos engan ma lulap,

Da sagde de til Budene, som vare komne: Saa skulle I sige til Mændene i Jabes i Gilead: I Morgen skal eder vederfares Frelse, naar Solen bliver hed. Der Budene kom og kundgjorde det for Mændene i Jabes, da bleve de glade.

10 ac elos fahk nu sel Tokosra Nahash, “Lutu kut ac fah srasrapo nu sum, ac kom ku in oru kutena ma kom lungse oru nu sesr.”

Og Mændene i Jabes sagde: I Morgen ville vi gaa ud til eder, saa maa I gøre os efter alt det, som er godt for eders Øjne.

11 Ke fong sac, Saul el kitalik mwet mweun lal nu ke u tolu. Toang in len tok ah, elos utyak nu nien aktuktuk lun mwet Ammon uh ac mweunelos nwe ke sun infulwen len, ac elos onelosla. Mwet su painmoulla sin mwet Ammon elos kaingelik, kais sie ke inkanek lal sifacna.

Og det skete den næste Dag, da satte Saul Folket i tre Hobe, og de kom midt i Lejren i Morgenvagten, og de sloge Ammoniterne, indtil Dagen blev hed; og det skete, at de, som bleve tilovers, bleve saa adspredte, at der ikke blev tilovers af dem to sammen.

12 Na mwet Israel elos fahk nu sel Samuel, “Ku pia mwet ma fahk mu Saul el tia fal in tokosra facsr uh? Usalosme ac kut fah onelosla!”

Da sagde Folket til Samuel: Hvo er den, som sagde: Skulde Saul regere over os? giver de Mænd hid, saa ville vi slaa dem ihjel.

13 A Saul el fahk, “Wangin mwet ac fah anwuki misenge, tuh pa inge len se LEUM GOD El molela mwet Israel.”

Men Saul sagde: Der skal ingen Mand dø paa denne Dag; thi Herren har i Dag givet Frelse i Israel.

14 Na Samuel el fahk nu sin mwet uh, “Lela kut nukewa in som nu Gilgal, ac sifilpa fahkak lah Saul el tokosra lasr.”

Og Samuel sagde til Folket: Kommer og lader os gaa til Gilgal, og der ville vi paa ny give ham Riget.

15 Ke ma inge elos nukewa som nu Gilgal, ac fahkak in acn mutal we lah Saul el tokosra lalos. Elos oru mwe kisa in akinsewowo, ac Saul ac mwet nukewa elos arulana engan ac akfulatye len sac.

Da gik alt Folket til Gilgal og gjorde der Saul til Konge for Herrens Ansigt i Gilgal og slagtede der Takofre for Herrens Ansigt; og Saul glædede sig der og alle Israels Mænd saare meget.