Sie Tokosra 20
1 Tokosra Benhadad lun Syria el orani un mwet mweun nukewa lal. Oasr kasreyal sin tokosra tolngoul luo ke mutunfacl saya, wi horse ac chariot natulos. Elos fahsryak kuhlusya acn Samaria ac mweuni.
Og Benhadad, Kongen i Syrien samlede hele sin Hær, og der var to og tredive Konger med ham og Heste og Vogne; og han drog op og belejrede Samaria og stred imod den.
2 Tokosra Benhadad el supwala mwet utuk kas lal nu in siti uh nu yorol Tokosra Ahab lun Israel, in fahk, “Tokosra Benhadad el fahk ke sap ku lal
Og han sendte Bud til Akab, Israels Konge, til Staden.
3 mu kom in fuhleang silver ac gold lom nu sel, wi mutan kiom ac tulik nukewa nutum ma ku in mano.”
Og han lod ham sige: Saa siger Benhadad: Dit Sølv og dit Guld, det er mit, og dine smukkeste Hustruer og Børn, de ere mine.
4 Ac Ahab el topuk ac fahk, “Folokot ac fahk nu sel Tokosra Benhadad, leum luk, lah nga ac oru oana ma el fahk. El ku in eisyu ac ma nukewa luk.”
Og Israels Konge svarede og sagde: Efter dine Ord skal det være, min Herre Konge! jeg er din og alt det, jeg har.
5 Tok kutu, mwet utuk kas uh sifilpa foloko nu yorol Ahab ac us pac soko sap sel Benhadad su fahk ouinge: “Nga sapot tari nu sum kom in supwama silver, gold, mutan ac tulik.
Derefter kom Budene igen og sagde: Saa siger Benhadad: Efterdi jeg sendte til dig og lod sige: Du skal give mig dit Sølv og dit Guld og dine Hustruer og dine Børn:
6 A inge, nga ac supwaot mwet kol fulat lun mwet mweun luk in iluhsya kewa koanon inkul sum, oayapa lohm sin mwet kol fulat lom, ac eis ma nukewa ma elos pangon mu ma saok. Elos ac sun acn ingan pacl se pacna inge lutu.”
Saa vil jeg sende mine Tjenere til dig i Morgen paa denne Tid, og de skulle ransage i dit Hus og i dine Tjeneres Huse, og det skal ske, alt det, som er lysteligt for dine Øjne, skulle de lægge i deres Hænder og tage det bort.
7 Tokosra Ahab el pangoneni mwet kol nukewa lun facl sac ac fahk, “Kowos liye ke mwet se inge sukna in kunauskutla uh? El supwama kas nu sik ac sap ngan supwala mutan kiuk, tulik nutik, silver ac gold, ac nga tuh wi na sap lal.”
Da kaldte Israels Konge ad alle Landets ældste og sagde: Kære, mærker og ser, at denne søger det, som ondt er; thi han sendte til mig om mine Hustruer og om mine Børn og om mit Sølv og om mit Guld, og jeg har ikke nægtet ham det.
8 Na mwet kol ac mwet uh topuk, “Nimet lohng ma el fahk ingan. Nimet kom munasla.”
Da sagde alle de ældste og alt Folket til ham: Du skal ikke adlyde og ikke samtykke.
9 Ouinge Ahab el fahk nu sin mwet utuk kas lal Benhadad, “Fahkang nu sel tokosra, leum luk, lah nga ac oru sap soko lal meet ah, tusruktu sap soko tok an nga tia ku in lela.” Mwet utuk kas inge som twe sifilpa foloko ke soko pac sap
Da sagde han til Benhadads Bud: Siger min Herre Kongen: Alt det, du sendte til din Tjener første Gang om, vil jeg gøre, men denne Gerning kan jeg ikke gøre, og Budene gik og bragte ham Svar igen.
10 sel Benhadad, fahk mu, “Nga ac fahsrot ac us pisen mwet ma ac ku in kunausla siti sum an, ac usla nufon ipin eot mokutkuti inpaolos. Lela god uh in uniyuwi ngan misa, nga fin tia orala!”
Da sendte Benhadad til ham og lod sige: Guderne gøre mig nu og fremdeles saa og saa, om Støvet af Samaria skal blive nok til, at alt Folket, som er i Følge med mig, skal kunne føre hver en Haandfuld derfra.
11 Tokosra Ahab el topuk, “Fahkang nu sel Tokosra Benhadad lah mwet mweun pwaye se oru konkin lal tukun mweun, tia meet liki.”
Da svarede Israels Konge og sagde: Siger: Den, som ombinder Bæltet, skal ikke rose sig som den, der løser det.
12 Benhadad el eis top lal Ahab ke pacl se ma el, ac tokosra saya ma welul ah, nimnim in lohm nuknuk selos. El sapkin nu sin mwet mweun lal in akola in mweuni siti sac, na elos fahsryang nu yen elos ac mweun we.
Og det skete, der han hørte dette Ord, medens han drak, han og Kongerne i Teltene, da sagde han til sine Tjenere: Sætter an; og de satte an imod Staden.
13 In pacl sac, mwet palu se som nu yorol Tokosra Ahab ac fahk, “LEUM GOD El fahk, ‘Nikmet sangeng sin un mwet mweun lulap se ingan. Nga ac sot kom in kutangulosla misenge, na kom fah etu lah nga pa LEUM GOD.’”
Og se, en Profet gik frem til Akab, Israels Konge, og sagde: Saa sagde Herren: Har du set hele denne store Hob? se, jeg vil give den i Dag i din Haand, at du skal fornemme, at jeg er Herren.
14 Ahab el siyuk, “Su ac us mweun uh?” Ac mwet palu sac fahk, “LEUM GOD El fahk mu mwet mweun fusr su kolyuk sin kais sie governor in acn Israel pa ac us mweun uh.” Na tokosra el siyuk, “Ac su ac sapsap nu sin mwet nukewa?” Mwet palu sac fahk, “Kom.”
Og Akab sagde: Ved hvem? og han sagde: Saa siger Herren: Ved Landshøvdingenes Drenge; og han sagde: Hvem skal begynde Striden? og han sagde: Du.
15 Ouinge tokosra el pangoneni mwet mweun fusr nukewa su muta ye kolyuk lun governor lun kais sie acn in facl Israel, su pisalos mwet luofoko tolngoul luo nufon. Na el pangonak un mwet mweun lun Israel, su pisalos mwet itkosr tausin.
Saa talte han Landshøvdingenes Drenge, og de vare to Hundrede og to og tredive; og efter dem talte han hele Folket, alle Israels Børn, syv Tusinde.
16 Mweun sac mutawauk ke infulwen len, ke Benhadad ac tokosra tolngoul luo su welul elos sruhila in lohm nuknuk selos.
Og de droge ud om Middagen; og Benhadad drak og var drukken i Teltene, han og Kongerne, nemlig de to og tredive Konger, som hjalp ham.
17 Mwet mweun fusr Israel elos fahsr meet. Benhadad el tuh supwala mwet kalngeyuk lal in liye acn meeto, ac elos foloko ac fahk nu sel lah un mwet mweun se pa tuku Samaria me.
Og Landshøvdingenes Drenge droge først ud; og Benhadad sendte nogle hen, og de gave ham til Kende og sagde: Der drager Mænd ud fra Samaria.
18 Benhadad el sapkin, “Elos finne tuku in mweun ku in suk misla, sruokolosi a nimet onelosla.”
Og han sagde: Dersom de ere uddragne for Freds Skyld, saa griber dem levende, og dersom de ere uddragne for Krigs Skyld, saa griber dem levende!
19 Mwet mweun fusr uh pa us mutun mweun uh, ac un mwet mweun lun Israel fahsr tokolos.
Da de vare uddragne af Staden, nemlig Landshøvdingenes Drenge og Hæren, som fulgte dem:
20 Kais sie sin mwet mweun lun Israel inge uniya mwet se ma el anwuk nu se. Mwet Syria elos kaing, ac mwet Israel ukwalos na. A Benhadad el kaingla fin horse natul, wi pac kutu mwet mweun lal su kasrusr fin horse.
Da sloge de hver sin Mand, og Syrerne flyede, og Israel forfulgte dem; og Benhadad, Kongen af Syrien, undkom paa en Hest med Rytterne.
21 Tokosra Ahab el som nu yen mweun uh orek we, ac sruokya horse ac chariot, ac orala kutangla na lulap se fin mwet Syria.
Og Israels Konge drog ud og slog Heste og Vogne og slog Syrerne med et stort Slag.
22 Na mwet palu sac som nu yorol Tokosra Ahab ac fahk, “Folokla ac musaeak un mwet mweun lom an, akola akwoye, mweyen tokosra lun Syria el ac sifil foloko mweuni kom meet liki infulwen yac fahsru.”
Da gik Profeten frem til Israels Konge og sagde til ham: Gak, forstærk dig, og vid og se, hvad du skal gøre; thi naar Aaret er omme, vil Kongen af Syrien drage op imod dig.
23 Mwet kol fulat lal Tokosra Benhadad elos fahk nu sel, “God lun mwet Israel ingan elos god fineol, pa pwanang mwet Israel elos kutangkutla. Tuh kut lulalfongi na yohk lah kut ac kutangulosla kut fin mweunelos yen tupasrpasr.
Og Kongen af Syriens Tjenere sagde til ham: Deres Guder ere Bjergenes Guder, derfor ere de stærkere end vi; men lader os stride imod dem paa det jævne Land; hvad gælder det, om vi ikke skulle blive stærkere end de?
24 Inge kom eisla tokosra tolngoul luo liki kunokon lalos, ac sang mwet kol ma pisrla ke mweun yen tupasrpasr in aolulos.
Og gør denne Gerning: Tag Kongerne bort, hver fra sin Plads, og sæt Statholdere i deres Sted!
25 Na kom pangoneni mwet mweun lom an in pus oana pisen mwet ma tuh kaingkinkomla, ac sokak horse ac chariot in oana pisen ma wanginla. Kut ac mweuni mwet Israel yen tupasrpasr, ac kut ac fah kutangulosla ke fwil se inge.” Tokosra Benhadad el insese ke kas in kasru lalos inge, ac el oru oana.
Og tæl dig en Hær, som denne Hær var, som er falden for dig, og Heste som de Heste og Vogne som de Vogne, og lader os stride imod dem paa det jævne Land; hvad gælder det, om vi ikke skulle blive stærkere end de? og han adlød deres Røst og gjorde saa.
26 Meet liki infulwen yac se tok ah, el pangoneni mwet lal ac welulos som nwe ke siti Aphek in mweuni mwet Israel.
Og det skete, der Aaret var omme, da talte Benhadad Syrerne og drog op til Afek, til Krigen imod Israel.
27 Mwet Israel uh pangonyukeni ac akola kufwen mwe mweun natulos, ac som nu nien aktuktuk lalos, ac orekelik nu ke u luo, ac tu forang nu sin mwet Syria. Mwet Israel inge elos oana u srisrik luo ke nani fin lumweyuk elos nu ke pisen mwet Syria, su fahsrelik ac nwakla in polo acn sac nufon.
Og Israels Børn bleve talte og forsynede, og de droge imod dem; og Israels Børn lejrede sig imod dem som to smaa Gedehjorde; men Syrerne havde opfyldt Landet.
28 Sie mwet palu som nu yorol Tokosra Ahab ac fahk, “Pa inge ma LEUM GOD El fahk: ‘Mweyen mwet Syria elos fahk mu nga sie god fineol uh ac tia god nu yen tupasrpasr, nga ac sot kom in kutangla un mwet mweun lulap se inge, na kom ac mwet lom nukewa fah etu lah nga pa LEUM GOD.’”
Og der kom en Guds Mand frem og talte til Israels Konge og sagde: Saa sagde Herren: Fordi Syrerne have sagt: Herren er Bjergenes Gud og ikke Dalenes Gud, derfor har jeg givet hele denne store Hob i din Haand, for at I skulle fornemme, at jeg er Herren.
29 Mwet Syria ac mwet Israel elos mutana in acn elos aktuktuk we ac ngetani nu sie ke len itkosr. Ke len se akitkosr elos mutawauk in mweun, ac mwet Israel elos uniya siofok tausin mwet mweun lun Syria.
Og disse lejrede sig over for dem syv Dage, og det skete paa den syvende Dag, da begyndte Slaget, og Israels Børn sloge Syrerne, hundrede Tusinde Fodfolk paa een Dag.
30 Mwet Syria ma lula elos kaingla nu in siti Aphek, twe pot we ah topla ac toanya pac longoul itkosr tausin selos. Benhadad el kaingla pac nu in siti uh ac wikla in sie fukil oan etok ke sie lohm.
Og de, som bleve tilovers, flyede til Afek ind i Staden, og Muren faldt paa syv og tyve Tusinde Mænd, som vare blevne tilovers; og Benhadad flyede og kom i Staden, fra et Kammer til et andet.
31 Mwet pwapa fulat lal ah som nu yorol ac fahk, “Kut lohng mu tokosra lun mwet Israel elos mwet na kulang. Filikutla kut in losya infulwasr ke nuknuk yohk eoa ac pwelah insifasr ke sucl, ac som nu yorol tokosra lun Israel. Na sahp el ac nunak munas nu sum ac tia unikomi.”
Da sagde hans Tjenere til ham: Kære, se, vi have hørt, at Israels Konger ere naadige Konger; kære, lader os lægge Sække om vore Lænder og Reb om vore Hoveder og gaa ud til Israels Konge, maaske han lader din Sjæl leve.
32 Ouinge elos losya infulwalos ke nuknuk yohk eoa, ac pwelah inkwawalos ke sucl, ac som nu yorol Ahab ac fahk, “Benhadad, mwet kulansap lom, el kwafe nu sum tuh kom in lela elan moul.” Ac Ahab el fahk, “Ku el srakna moul? Wona! El oana tamulel se nu sik!”
Og de bandt Sække om deres Lænder og Reb om deres Hoveder, og de kom til Israels Konge og sagde: Benhadad, din Tjener siger: Kære, lad min Sjæl leve; og han sagde: Lever han endnu? han er min Broder.
33 Mwet pwapa fulat lal Benhadad elos tupan lah oasr akul wo elos ac liye, ac ke Ahab el fahk “tamulel” na elos sulaklak na fahk, “Pwaye sum, Benhadad el tamulel lom!” Na Ahab el sap, “Usalu nu yuruk.” Ke Benhadad el sun acn we, Ahab el solal elan fanyak welul fin chariot natul uh.
Og Mændene udlagde sig det til det gode og skyndte sig med at faa ham til at sige, om det var hans Alvor, og de sagde: Benhadad er din Broder; og han sagde: Gaar ind, henter ham hid; da gik Benhadad ud til ham, og han lod ham stige op paa Vognen.
34 Benhadad el fahk nu sel, “Nga ac folokonot siti nukewa ma papa tumuk ah tuh eisla sin papa tomom ah, ac kom fah orala sie acn in kuka ah lom in acn Damascus, oana ke papa tumuk el tuh oru in acn Samaria.” Ahab el topuk, “Ke sripen ma kital aetuila kac inge, nga ac aksukosokyekomla.” Na el orala sie wulela ku inmasrloltal, ac aksukosokyalla.
Og Benhadad sagde til ham: Jeg vil give dig igen de Stæder, som min Fader tog fra din Fader, og du maa anlægge dig Gader i Damaskus, ligesom min Fader anlagde i Samaria; og jeg, sagde Akab, vil med den Pagt lade dig fare. Saa gjorde han en Pagt med ham og lod ham fare.
35 Ke sap lun LEUM GOD, sie mwet palu inmasrlon un mwet palu el sap sie pac selos in puokilya. Tusruktu el srangesr oru.
Og en Mand af Profeternes Børn sagde til sin Næste ved Herrens Ord: Kære, slaa mig; men Manden vægrede sig ved at slaa ham.
36 Na mwet se ma sapkin el fahk nu sel, “Mweyen kom tia akos ma LEUM GOD El sapkin, lion soko ac unikomi ke kom ac tufahna fahla likiyu.” Na ke el tufahna fahla lukel, lion soko fahsryak twe unilya.
Da sagde han til ham: Fordi du ikke adlød Herrens Røst, se, da skal en Løve slaa dig, naar du gaar fra mig; og han gik fra ham, og en Løve traf ham og slog ham.
37 Na mwet palu sac sifilpa som nu yurin sie pac mwet ac fahk, “Puokyuwi!” Na el oru oana el fahk — el liksrenina puokilya na el kineta.
Og han traf en anden Mand og sagde: Kære, slaa mig; og Manden slog ham haardt og saarede ham.
38 Mwet palu sac pwela mutal ke nuknuk se tuh in tia akilenyuk el, ac el som tu inkanek ah, soano tokosra Israel elan tuku.
Da gik Profeten og stod for Kongen paa Vejen og gjorde sig ukendelig med et Klæde over sine Øjne.
39 Ke pacl se tokosra el tuku, na mwet palu sac wola ac fahk, “Leum fulat, ke nga tuh muta ke mweun ah, sie sin mwet mweun ah use sie mwet lokoalok ma el tuh sruokya, ac fahk nu sik, ‘Taranul el uh. El fin kaingla, mwata ac oan fom: fin tia anwuki kom, kom ac moli ke tolu tausin ipin silver.’
Og det skete, da Kongen drog forbi, at han raabte til Kongen og sagde: Din Tjener var dragen ud midt i Krigen, og se, en Mand veg af Vejen og førte en Mand til mig og sagde: Forvar denne Mand; dersom han savnes, da skal dit Liv være i Stedet for hans Liv, eller du skal betale et Centner Sølv.
40 Tusruk nga tuh kafofo ke kutepacna ma saya, na mwet sac kaingla.” Tokosra el fahk, “Kom sifacna pakiya mwe kalya nu sum uh, ac kom fah akkeokyeyuk fal nu kac.”
Og det skete, der din Tjener havde at gøre her og der, da var han ikke mere der; og Israels Konge sagde til ham: Saa er din Dom, du har selv fældet den.
41 Mwet palu sac tulakunla ipin nuknuk sac liki mutal, na tokosra el akilenulak lah sie sin mwet palu ah pa el.
Da skyndte han sig og tog Klædet bort fra sine Øjne, og Israels Konge kendte ham, at han var en af Profeterne.
42 Na mwet palu sac fahk nu sel tokosra, “Pa inge kas sin LEUM GOD: ‘Mweyen kom tuh lela mwet se nga sap in anwuki in kaingla, kom ac fah moli ke moul lom, ac un mwet mweun lom ac fah kunausyukla mweyen elos lela un mwet mweun lal in kaingla.’”
Og han sagde til ham: Saa sagde Herren: Fordi du slap den Mand, som jeg har sat i Band, af din Haand, da skal din Sjæl være i Stedet for hans Sjæl, og dit Folk i Stedet for hans Folk.
43 Tokosra el folokla nu in acn sel Samaria, ac el fosrnga ac inse toasr.
Saa drog Israels Konge til sit Hus, ilde tilfreds og vred; og han kom til Samaria.
