Sie Corinth 15
1 Inge, mwet lili ac lulu, nga lungse akesmakinye kowos ke Pweng Wo su nga fahkak kac nu suwos, ac su kowos eis, ac su lulalfongi lowos tu ku kac.
Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I ogsaa modtoge, i hvilket I ogsaa staa,
2 Pa inge Wosasu su nga fahkak nu suwos. Kowos moliyukla ke sripen Wosasu, kowos fin sruokya na ku — a kowos fin tia, na lulalfongi lowos wangin sripa.
ved hvilket I ogsaa frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det — ellers troede I forgæves.
3 Nga tafweot nu suwos ma nga eis tari, su arulana yohk sripa: tuh Christ el misa ke ma koluk lasr, oana simla in Ma Simusla;
Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg ogsaa har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
4 el tuh pukpuki, ac akmolyeyukyak el ke len se aktolu, fal nu ke Ma Simusla;
og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
5 el sikyang nu sel Peter, ac toko nu sin mwet sap singoul luo.
og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
6 Na sie pacl tok, el sikyang nu sin mwet pus liki lumfoko sin mwet fahsr tokol meet. Pus selos srakna moul, a kutu selos misa tari.
derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre paa een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
7 Na el sikyang nu sel James, ac toko nu sin mwet sap nukewa.
derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
8 Na e tok, el sikme pac nu sik — finne nga oana sie su isusla meet liki pacl fal.
men sidst af alle blev han set ogsaa af mig som det ufuldbaarne Foster;
9 Tuh nga srik sin mwet sap nukewa — nga tia pac fal in pangpang sie mwet sap, mweyen nga tuh kalyei church lun God.
thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
10 Tuh kulang lun God pa oru nga sie mwet sap inge, ac kulang lal nu sik tia wangin sripa. Tuh nga orekma yohk liki kutena mwet sap saya. Tusruktu tia nga pa oru uh, a lungkulang lun God su orekma in nga.
Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
11 Ke ma inge, oana sie finne ma sik ku ma selos, tuh pa inge ma kut nukewa fahkak in luti lasr, ac pa inge ma kowos lulalfongi.
Hvad enten det da er mig eller de andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.
12 Inge, mwe fahkak lasr uh pa Christ el akmoulyeyukyak liki misa, na efu ku kutu suwos fahk mu wangin moulyak liki misa?
Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
13 Fin pwaye, kalmac pa Christ el tiana moulyak;
Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
14 ac Christ el fin tia moulyak liki misa, na wangin sripen mwe luti lasr, ac wangin pac sripen lulalfongi lowos.
Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom.
15 Tia ma inge mukena, a kut orek loh kikiap ke God, mweyen kut fahk mu El akmoulyelak Christ liki misa — a fin pwaye lah mwet misa elos tia moulyak, na El tia pac akmoulyelak Christ.
Men vi blive da ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt døde virkelig ikke oprejses.
16 Tuh mwet misa fin tia moulyak, Christ el tia pac moulyak.
Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
17 Ac Christ el fin tia moulyak, na lulalfongi lowos wangin sripa, ac kowos srakna tuhlac in ma koluk lowos.
Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder;
18 Ac oayapa kalmac pa mwet lulalfongi in Christ su misa tari, elos wanginla.
da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
19 Finsrak lasr in Christ fin ma na nu ke moul se inge mukena, na fal mwet uh in pakomutasr yohk liki mwet nukewa.
Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
20 Tusruktu suwosiya pa Christ el akmoulyeyukyak liki misa, in mwe akpwayei lah elos su motul in misa fah oayapa akmoulyeyukyak.
Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
21 Tuh oana ke misa tuku ke sie mwet, in lumah sacna moulyak liki misa tuku pac ke sie mwet.
Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er ogsaa dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
22 Tuh oana ke mwet nukewa misa ke sripen kupasr lalos nu sel Adam, in lumah sacna mwet e nukewa fah akmoulyeyukyak ke sripen kupasr lalos nu sin Christ.
Thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus.
23 Tusruktu kais sie fah akmoulyeyukyak fal nu ke pacl oakwuki nu sel: Christ pa emeet; na elos nukewa su ma lal fah akmoulyeyukyak pac ke pacl se el ac foloko.
Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
24 Na ac fah safla faclu. Christ el fah kutangla ku nukewa lun ngun koluk, oayapa mwet kol ac wal lun ngun inge, ac el ac fah sang Tokosrai nu sin God Papa.
Derpaa kommer Enden, naar han overgiver Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
25 Tuh Christ el fah leum nwe ke God El kutangla mwet lokoalok nukewa ac fuhlelosi ye nien Christ.
Thi han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
26 Mwet lokoalok se ma ac fah kutangyukla oetok uh pa misa.
Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
27 Tuh Ma Simusla uh fahk, “God El likiya [ma] nukewa nu ye nial.” Kalem lah God sifacna El tia oasr in kas se inge “ma nukewa” mweyen El pa filiya ma nukewa ye Christ.
Han har jo „lagt alle Ting under hans Fødder”. Men naar han siger: „Alt er underlagt” — aabenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt —
28 Tusruktu ke ma nukewa filiyuki tari nu ye kolyuk lun Christ, na el, Wen, fah sifacna likilya ye God, su likiya ma nukewa yal; ac God El fah leum fin ma nukewa.
naar da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
29 Inge, fuka mwet su baptaisla inen mwet misa? Efu ku elos in oru? Fin pwaye lah mwet misa tia moulyak, oana ke kutu mwet uh fahk, na efu ku mwet inge baptaisla ke inen mwet misa?
Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
30 Ac funu kut, efu ku kut moul in sensen ke ao nukewa?
Hvorfor udsætte da ogsaa vi os hver Time for Fare?
31 Mwet lili ac lulu, nga suiya misa len nukewa! Konkin luk keiwos, ke sripen kupasr lasr yurin Christ Jesus Leum lasr, pa oru ngan fahkla ma se inge.
Jeg dør daglig, saa sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
32 Fin pa nga anwuk lain mwet su oana “kosro sulallal” in Ephesus, oana mwet su ac nuna misa na, ac mwe mea nu sik? Tusruktu fin mwet misa ac tia akmoulyeyukyak, na tari kut in oru oana kas se ma fahk mu, “Lela kut in mongo ac nim, tuh kut ac misa lutu.”
Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg saa deraf? Dersom døde ikke oprejses, da „lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi.”
33 Kowos in tia kiapweyukla. “Mwet kawuk koluk uh ku in kunausla elah wo uh.”
Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
34 Kowos in asmakla ac tulokinya ouiya koluk lowos. Nga fahk ma inge in akmwekinye kowos: kutu suwos tia etu God.
Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
35 Oasr mwet ac siyuk, “Mwet misa uh ac akmoulyeyukyak fuka? Ac kain in mano fuka lalos?”
Men man vil sige: „Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?”
36 Kom lalfon! Ke kom yukwiya sie fita infohk uh, tia ku in srunak fin tia misa meet.
Du Daare! det, som du saar, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
37 Ac ma kom yukwiya uh tia monin sak nufon soko, a fita se na — sahp fiten wheat se ku fiten sie pacna kain.
Og hvad du end saar, da saar du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
38 God El sang sie mano nu ke kais sie fita, fal nu ke lungse lal; El sang nu sin kais sie fita mano se ma ac fal nu kac.
Men Gud giver det et Legeme, saaledes som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
39 Ac ikwen ma moul nukewa tia kain ikwa sefanna. Ikwen mwet uh sie kain, ikwen ma orakrak uh sie pac kain, ikwen won uh sie pac kain, ac ikwen ik uh sie pacna kain.
Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fiskes.
40 Ac oasr pac mano lun ma inkusrao, ac mano lun ma fin faclu. Wolana lun mano ke ma inkusrao sie liki wolana lun mano ke ma oan fin faclu.
Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
41 Oasr wolana lun faht uh, ac sie pac wolana lun malem, ac oasr sie pacna wolana lun itu uh, tuh kais sie itu tia oana sie wolana la.
Een er Solens Glans og en anden Maanens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
42 Ac fah oapana inge ke pacl se God El ac akmoulyauk mwet misa. Ke mano se pukpuki, ma ac kulawi; ke ac akmoulyeyukyak, mano sac ac tia kulawi.
Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
43 Mano se ma pukpuki, sukato ac munas; a mano se ma akmoulyeyukyak ac fah oasku ac ku.
det saaes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
44 Ke pukpuki, el sie mano ikwa; ke akmoulyeyukyak, el ac fah sie mano ngun. Ke sripen oasr mano ikwa se, ouinge enenu pac in oasr mano ngun se.
der saaes et sjæleligt Legeme, der oprejses et aandeligt Legeme. Naar der gives et sjæleligt Legeme, gives der ogsaa et aandeligt.
45 Tuh Ma Simusla uh fahk, “Mwet se oemeet ah, Adam, el orekla tuh sie ma moul”; a Adam se safla el Ngun in sang moul.
Saaledes er der ogsaa skrevet: „Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;” den sidste Adam blev til en levendegørende Aand.
46 Tia moul in ngun pa meet, a moul in ikwa, na toko fah moul in ngun.
Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.
47 Adam se meet orekla ke fohk lun faclu; Adam se akluo el tuku inkusrao me.
Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
48 Elos su ma lun faclu, elos oana el su orekla ke fohk lun faclu; elos su ma lun kusrao elos oana el su tuku inkusrao me.
Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske.
49 Oana ke kut nukum luman mwet se ma orekla ke fohk uh, ouinge kut ac fah nokomang luman Mwet se ma tuku inkusrao me.
Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede!
50 Mwet lulalfongi wiuk, kalmen ma nga fahk uh pa ma orekla ke ikwa ac srah koflana ipeis ke Tokosrai lun God, ac ma kulawi koflana ipeis ke ma ac tia kulawi.
Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
51 Porongo ke nga ac akkalemye sie ma lukma: tia kut nukewa ac fah misa, tusruktu kut nukewa fah ekla
Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles,
52 in kitin pacl na, oana sarup se, ke mwe ukuk safla uh ac kasla. Tuh pacl se mwe ukuk uh kas, mwet misa ac fah akmoulyeyukyak ac tia sifil misa, ac kut nukewa ac fah ekla.
i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
53 Tuh ma su kulawi enenu in ekla ac nokomang ma su ac tia kulawi; ma su ac misa enenu in ekla ac nokomang ma su tia ku in misa.
Thi dette forkrænkelige maa iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
54 Na ke ma su misa ac kulawi ekla tari nu ke ma ac tia ku in misa ku kulawi, na Ma Simusla se inge ac fah akpwayeiyuk, “Misa kutangyukla tari!”
Men naar dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: „Døden er opslugt til Sejr.”
„Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?” (Hadēs g86)
56 Mwe anwuk lun misa pa ma koluk, ac ku lun ma koluk pa Ma Sap.
Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
57 A kulo nu sin God, su ase kutangla nu sesr ke Leum lasr Jesus Christ!
Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
58 Ke ma inge, mwet wiuk in lulalfongi su arulana saok sik, kowos in tu na ku ac tia mokuikui. Kowos in moniyuk in orekma nu sin Leum pacl nukewa, ke sripen kowos etu lah orekma lowos nu sin Leum tia ma pilasr.
Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
