< 잠언 5 >

1 내 아들아 내 지혜에 주의하며 내 명철에 네 귀를 기울여서
Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
2 근신을 지키며 네 입술로 지식을 지키도록 하라
at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
3 대저 음녀의 입술은 꿀을 떨어뜨리며 그 입은 기름보다 미끄러우나
Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
4 나중은 쑥 같이 쓰고 두 날 가진 칼같이 날카로우며
Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
5 그 발은 사지로 내려가며 그 걸음은 음부로 나아가나니 (Sheol h7585)
Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)
6 그는 생명의 평탄한 길을 찾지 못하며 자기 길이 든든치 못하여 그것을 깨닫지 못하느니라
For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
7 그런즉 아들들아 나를 들으며 내 입의 말을 버리지 말고
Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
8 네 길을 그에게서 멀리하라 그 집 문에도 가까이 가지 말라
Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
9 두렵건대 네 존영이 남에게 잃어버리게 되며 네 수한이 잔포자에게 빼앗기게 될까 하노라
at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
10 두렵건대 타인이 네 재물로 충족하게 되며 네 수고한 것이 외인의 집에 있게 될까 하노라
at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
11 두렵건대 마지막에 이르러 네 몸 네 육체가 쇠패할 때에 네가 한탄하여
saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
12 말하기를 내가 어찌하여 훈계를 싫어하며 내 마음이 꾸지람을 가벼이 여기고
og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
13 내 선생의 목소리를 청종치 아니하며 나를 가르치는 이에게 귀를 기울이지 아니하였던고
saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
14 많은 무리들이 모인 중에서 모든 악에 거의 빠지게 되었었노라 하게 될까 하노라
Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
15 너는 네 우물에서 물을 마시며 네 샘에서 흐르는 물을 마시라
Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
16 어찌하여 네 샘물을 집 밖으로 넘치게 하겠으며 네 도랑물을 거리로 흘러가게 하겠느냐
Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
17 그 물로 네게만 있게 하고 타인으로 더불어 그것을 나누지 말라
Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
18 네 샘으로 복되게 하라! 네가 젊어서 취한 아내를 즐거워하라
Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 그는 사랑스러운 암사슴 같고 아름다운 암노루 같으니 너는 그 품을 항상 족하게 여기며 그 사랑을 항상 연모하라
en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
20 내 아들아 어찌하여 음녀를 연모하겠으며 어찌하여 이방 계집의 가슴을 안겠느냐
Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
21 대저 사람의 길은 여호와의 눈 앞에 있나니 그가 그 모든 길을 평탄케 하시느니라
Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
22 악인은 자기의 악에 걸리며 그 죄의 줄에 매이나니
Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
23 그는 훈계를 받지 아니함을 인하여 죽겠고 미련함이 많음을 인하여 혼미하게 되느니라
Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.

< 잠언 5 >