Waebrania 9
1 Leno ulwedikhano ulwa vwutanchi lyale na pono pa khusayela pahelunga nu lwiho lwa nyesayo.
Vel havde ogsaa den første Pagt Forskrifter for Gudstjenesten og en jordisk Helligdom.
2 Mu ndyeve mwale neheyumba ekyahunji, patambuliwagwa pavalanche. Apa pupale ne khevelelo khya nyale, mesa ne mikate egya hwelolela.
Thi der var indrettet et Telt, det forreste, hvori Lysestagen var og Bordet og Skuebrødene, det, som jo kaldes det hellige.
3 Hunsana hu mwenda u gwa vele ne ekheyumba ekhenge, patambuliwagwa pavwuvalanche fiicho mwale ne ekhetehelelo ekhyakutehelela.
Men bag det andet Forhæng var et Telt, det, som kaldes det allerhelligste,
4 Mwale ne livohosi lya ndagano elyajengiwe nu talama lwene. Mgati mwale ne beseni lya lutalama elenya manna, ulusaga lwa Haruni ulumelile elinyasi, ni mbavo nzila incha mawe aga lwedehano.
som havde et gyldent Røgelsealter og Pagtens Ark, overalt beklædt med Guld, i hvilken der var en Guldkrukke med Mannaen, og Arons Stav, som havde blomstret, og Pagtens Tavler,
5 Pakyanya pa livohosi lya lwedehano pale ni fihwani vya wasung'wa avavalanche avagubehile amapapatelo gavene huvulongolo huhegoda kya husayanila, hekhyo twilemwa ukhupanga vononu.
men oven over den var Herlighedens Keruber, som overskyggede Naadestolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis.
6 Vwo vamalile ukhutesania ifinu ifi, avatekhenchi valekhwingela ekheyumba ekya khonji ekhyalieve mu hutekhela.
Idet nu dette er saaledes indrettet, gaa Præsterne til Stadighed ind i det forreste Telt, naar de forrette Tjenesten;
7 Untekhenchi umbakha alekhwingile mu kheyumba ekhya vele mwene khamo mwakha, salekhumihincha enekhelo ya mwene, kho mbivi incha vanu nchincho vavambile khetasaga.
men i det andet gaar alene Ypperstepræsten ind een Gang om Aaret, ikke uden Blod, hvilket han ofrer for sig selv og Folkets Forseelser,
8 Umepo umbalanche inchova ukhuta, enjela eya pavuvalanche sayede nduliwe ulwa khova elyeve elya khutengulila lenchige lyemile.
hvorved den Helligaand giver til Kende, at Vejen til Helligdommen endnu ikke er bleven aabenbar, saa længe det forreste Telt endnu staar,
9 Ekhe khehwani khya sekhe ugwa leno. Fyoni ifivonole ne sadakha ifihomenchiwe leno safiwesya ukhumala amasage ga unyakhutehela.
hvilket jo er et Sindbillede indtil den nærværende Tid, og stemmende hermed frembæres der baade Gaver og Ofre, som ikke i Henseende til Samvittigheden kunne fuldkomme den, der forretter sin Gudsdyrkelse,
10 Ifyakhulya nu uvwubaga fyene vafilonganche ne nekhelo eya khwesukha. Fyoni ifi fyale nu uvulongonchi uwa mbili fifyo vafitesanche pwu ululagelo ulupya uluyaheva luvekhiwa aponu palwene.
men som kun, ved Siden af Mad og Drikke og forskellige Tvættelser, ere kødelige Forskrifter, paalagte indtil den rette Ordnings Tid.
11 UKlisite ainchile ndu ntekhenchi umbaha uva imbombo inonu nchincho inhonchile. Uhugendela uvwuvaha nu kwilanila ne lyeve lelyo salyajengiwe na mavokho ga vanu, vavo sava khelunga ekhe ekhepeliwe.
Men da Kristus kom som Ypperstepræst for de kommende Goder, gik han igennem det større og fuldkomnere Telt, som ikke er gjort med Hænder, det er: Som ikke er af denne Skabning,
12 Yale siyo khunkhisa gwa mene ne ngwada, yale khunkisa gwa mwene uhuta u Klisite aingelaga pavuvalanche khamu nu lotelela khela yumo yumo nu ukhutupelela uwvupokhi wetu uwa majuva goni. (aiōnios g166)
og gik ikke heller med Blod af Bukke eller Kalve, men med sit eget Blod een Gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig Forløsning. (aiōnios g166)
13 Enave khu nkhisa gwa mene na amapongo nu ukhulagakhencha elyela elya ngwada khu avo avavalanche avakhaliwe khwa Nguluve nukhugevekha emivile gyavene geveminonu,
Thi dersom Blodet af Bukke og Tyre og Aske af en Kvie ved at stænkes paa de besmittede helliger til Kødets Renhed:
14 Uvwu loteleli wa nkhisa gwa Klisite ukhugendela umepo va sikhu nchoni aekhominche yuywa khesita nkole khwa Nguluve, ukhusukhiwa imbivi nchetu ukhuma imbombo imbivi ukhumbombela u Nguluve umwumi? (aiōnios g166)
Hvor meget mere skal da Kristi Blod, hans, som ved en evig Aand frembar sig selv lydeløs for Gud, rense eders Samvittighed fra døde Gerninger til at tjene den levende Gud? (aiōnios g166)
15 Ulwa khuva, Klisite insukhiwa va ndagano imya. Ukhumana nele uvufwe vuvalekhile nu vudekhedekhe woni vava va ndagano incha vutanchi, ukhuma mu nongwa nchavene, pwu vwoni avelangiwe nu Nguluve vambelele uvukhale wa vene uwa siku nchoni. (aiōnios g166)
Og derfor er han Mellemmand for en ny Pagt, for at de kaldede, da der har fundet Død Sted til Genløsning fra Overtrædelserne under den første Pagt, maa faa den evige Arvs Forjættelse. (aiōnios g166)
16 Inave khuile endagano inchitama, levonekhe mu mbufwe uwa munu ola uvealevombile.
Thi hvor der er en Arvepagt, der er det nødvendigt, at hans Død, som har oprettet Pagten, skal godtgøres.
17 Ulwa khuva endagano yiiva na makha upwuvuhumila uvufwe, gasikholi amakha unsekhe unyakhole vomba wipitama.
Thi en Arvepagt er urokkelig efter døde, da den ingen Sinde træder i Kraft, medens den, som har oprettet den, lever.
18 Vwulevule endagano eya khatale yavekhiwe khenchila nkhisa.
Derfor er heller ikke den første bleven indviet uden Blod.
19 U Mose avile akhominche ululagelo khu vanu voni, atolile ukhisa gwa senga nu gwa mene, paninie na magasi, umwenda undukhu, ne sabuni, nu ukhuminchulila elivangeli na avanu voni.
Thi da hvert Bud efter Loven var forkyndt af Moses for hele Folket, tog han Kalve- og Bukkeblod med Vand og skarlagenrød Uld og Isop og bestænkede baade Bogen selv og hele Folket, idet han sagde:
20 Pwu akhanchova, “Ugu gwu nkhisa gwa ndagano gugwa avapile u Nguluve ululagilo.”
„Dette er den Pagts Blod, hvilken Gud har paalagt eder.”
21 Vwulevule, akhaminchulila ukhisa pakhianya pa lieve ni ifivombelo ifyavombile khu nekhelo.
Og Tabernakelet og alle Tjenestens Redskaber bestænkede han ligeledes med Blodet.
22 Ukhukongana nu lulagilo, khela khenu khisukhiwa nu nkhisa. Khetaduda ukhisa lusikhuli ulusyekhelo.
Og næsten alt bliver efter Loven renset med Blod, og uden Blods Udgydelse sker der ikke Forladelse.
23 Pwu yelekhuva ifivchwani vya yinu ifya khukyanya yelekhuva fisukhiwe ne nekhelo eya fidemo. Pwu, ifinu ifya khu kyanya filikhusukhiwa nu nkhisa unonu.
Altsaa var det en Nødvendighed, at Afbildningerne af de himmelske Ting skulde renses herved, men selve de himmelske Ting ved bedre Ofre end disse.
24 Ulwa khuva Klisite sakhingele pavuvalanche apanchengiwe na mavokho, yeyo khehwani khya khenu. Pwu akhingela khukyanya yoywa, upwalepo leno alepamikho ga Nguluve khu nongwa ncheto.
Thi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med Hænder og kun var et Billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds Ansigt til Bedste for os;
25 Saingele ukhu ukhwekhomja enekhelo emisekhe gyoni, ndu umwivombela untekhenchi umbakha, uveaikhwingela pa vuvalanche khela mwakha paninie nu nkhisa gwa yonge,
ikke heller for at han skulde ofre sig selv mange Gange, ligesom Ypperstepræsten hvert Aar gaar ind i Helligdommen med fremmed Blod;
26 enave yale ya lweli, pwu ya yiva agatanchiwage khu khingi ukhuma khu vutengulilo wa khelunga. Unsekhe ugu yivombikha khamo na khuvumalelo uwa miakha egyaevonisye nu ukhuhencha uvutulanongwa khu nekhelo ya mwene. (aiōn g165)
ellers havde han maattet lide mange Gange fra Verdens Grundlæggelse; men nu er han een Gang for alle ved Tidernes Fuldendelse aabenbaret for at bortskaffe Synden ved sit Offer. (aiōn g165)
27 Enave khila munu ukhufwa mara khamo, vwukonga uvukhegi,
Og ligesom det er Menneskene beskikket at dø een Gang og derefter Dom,
28 ulwa khuva u Klisite aekhominehe mara khamo ukhusukha umbivi incha vingi, aivonekha ulwavele, ukhusita nchivombela imbivi, ulwakhuva khuvupokhi khuvavo vakhulelaga khuluhuvile.
saaledes skal ogsaa Kristus, efter at være bleven een Gang ofret for at bære manges Synder, anden Gang, uden Synd, vise sig for dem, som forvente ham til Frelse.
