Imbombo incha Vasuhwa 14

1 Puyeikhahumila mugati mu Ikonio uPavuli nu Barnaba vaingile paninie mugati mu sinagogi lya Vayahudi nakhunchova umueikhei kundi eikhei vaha kya vanu Avayahudi na Vayunani vakheidikha.

Men det skete i Ikonium, at de sammen gik ind i Jødernes Synagoge og talte saaledes, at en stor Mængde, baade af Jøder og Grækere, troede.

2 Na Vayahudi avasavikhwedikha vakhan'chon'cheela uluhala khuvanya panji ukhuvavikha vavevivi khuvalukolo lwavo.

Men de Jøder, som vare genstridige, ophidsede Hedningernes Sind og satte ondt i dem imod Brødrene.

3 Puvakhatama ukhuu suikhei utali, nukhun'chova khumakha ga Daada, khunu vihumya uwayilweli ukhuhusu eikulongwi ya kheisa kya mwene. Avombile n'chei nukhuhumya iishara nifiswigo vivombekhe khumavokho ga Pauli nu Barnaba.

De opholdt sig nu en Tid lang der og talte med Frimodighed i Herren, som gav sin Naades Ord Vidnesbyrd, idet han lod Tegn og Undere ske ved deres Hænder.

4 Pu eilimenyu eilivaha lukhamenyukha: vaninie avanu vakhava paninie na Vayahudi, na vange vakhava paninie navasuhwa.

Men Mængden i Byen blev uenig, og nogle holdt med Jøderne, andre med Apostlene.

5 Vu avanya panji na Vayahudi vuvigela ukhuvavala avalongon'chi ukhuvavomba fivi nukhuvaponda na mawe uPauli nu Barnaba,

Men da der blev et Opløb, baade af Hedningerne og Jøderne med samt deres Raadsherrer, for at mishandle og stene dem,

6 vakhalimanya eilyo nukhunyilila khu Liakonia, Listra nakhu Derbe, namamenyu ag'inchungutila pala,

og de fik dette at vide, flygtede de bort til Byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og til det omliggende Land,

7 nukhu vakhalumbilila eilimenyu(eilivangeili).

og der forkyndte de Evangeliet.

8 Nukhu khu Listra khwale nu munu yumo uvaatamaga bila makha mumalunde ga mwene, indemale ukhuhuma mulitumbu lya mamaye sagelile ukhugenda.

Og i Lystra sad der en Mand, som var kraftesløs i Fødderne, lam fra Moders Liv, og han havde aldrig gaaet.

9 Umunu uyu ampulikhe upuuli vuinchova uPavuli akhakaseihin'cha amiho nu khivoni ukhuta alei nuluedikho lya khupona.

Han hørte Paulus tale; og da denne fæstede Øjet paa ham og saa, at han havde Tro til at frelses, sagde han med høj Røst:

10 Pu akhanchova khumwe nei savuti eimbaha, “Eimanamalunde gakho.” Nu munu ula akhanyela khu kianya nukhutengu ukhugenda.

„Staa ret op paa dine Fødder!” Og han sprang op og gik omkring.

11 Avanu vuvalolile eikhiavo mbile uPavuli, vakhinula isavuti n'cha vene vakhata mu lahaja ya Kilikaonio, “eiminguluve gikhile mukhivokho kya munu.”

Men da Skarerne saa, hvad Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde paa Lykaonisk: „Guderne ere i menneskelig Skikkelse stegne ned til os.”

12 Vakhamwii langa uBarnaba “Zeu,” nu Paulo “Herme” pakhuva aliinchovajiimbaha.

Og de kaldte Barnabas Zeus, men Paulus Hermes, fordi han var den, som førte Ordet.

13 Unchungaji umbaha va Zeu, uvi uyu eitembile ya mwene yale khunji khuu mji aletile eisenga nu tungo gwa mavuva eipakha pandiango gwa muji umwene na vanu voni vanogwagwa ukhuhumya ei sadakha.

Men Præsten ved Zeustemplet, som var uden for Byen, bragte Tyre og Kranse hen til Portene og vilde ofre tillige med Skarerne.

14 Pu avasuhwa, nu Barnaba nu Paul vuva pulikhe eleivakhalalula emienda gywa vene vakhanyila uluvilo khunji khuvanu, vakhalila

Men da Apostlene, Barnabas og Paulus, hørte dette, sønderreve de deres Klæder og sprang ind i Skaren,

15 nu khun'chova, “Umwe mwei vanu, kheikhii muvomba imbombo iinchii? Na yufye tulivanu vanyalioyo ndumwe tuvagegile eikhulongwei enonu ukhuta mupeendukha ukhuhuma mufinu ifi ifisafinogile nukhundola Unguluve umwumii, uviavumbile khukianya nei khuilunga iinyanja nifinu fyooni ifivonekha.

raabte og sagde: „I Mænd! hvorfor gøre I dette? Vi ere ogsaa Mennesker, lige Kaar undergivne med eder, og vi forkynde eder Evangeliet om at vende om fra disse tomme Ting til den levende Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alt, hvad der er i dem;

16 Musikhei Unguluve avalufutisye avanyapanji ukhugenda munjila n'cha vene vavo.

han, som i de forbigangne Tider lod alle Hedningerne vandre deres egne Veje,

17 Pakhuva badu, sahen'chiin'che kheinchila saidi, pa eilei avombile vunonu akhavapa eifula ukhuhuma khukianya usikhei gwa kyakhulya akhavadin'cheihein'cha inumbula n'cheinyo nei fyakhulya nuluhekhelo”

ihvorvel han ikke lod sig selv være uden Vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav eder Regn og frugtbare Tider fra Himmelen og mættede eders Hjerter med Føde og Glæde.”

18 Ate mumamenyu aga, uPauli nu Barnaba khuu sida vavasigile avanu ukhuhumya esadakha.

Og det var med Nød og næppe, at de ved at sige dette afholdt Skarerne fra at ofre til dem.

19 Pu avanu va khuhuma khu Vayahudi va khuu Antiokia nakhu Ikonio vikhiincha khukhuvasawisi. Vakhantove uPauli na mawe nu khundundun'cha mpakha khunji vakhakhei hamo afuile.

Men der kom Jøder til fra Antiokia og Ikonium, og de overtalte Skarerne og stenede Paulus og slæbte ham uden for Byen i den Tro, at han var død.

20 Pakhuva avakongi va emile kalibu nave akhasisimukha akheingila mjini. Eisikhu ya veile akhaluta khu Derbe nu Barnaba.

Men da Disciplene omringede ham, stod han op og gik ind i Byen. Og den næste Dag gik han med Barnabas bort til Derbe.

21 Vuamanyisye eilimenyu mumiji gula nukhuvavikha avakongi vingi, vikhavuya khuu Listra, hadi Ikoniamu hadi Antiokia.

Og da de havde forkyndt Evangeliet i denne By og vundet mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia

22 Vaendelile ukhudulusya inumbula n'cha vakongi nukhuvapa amakha ukhun'chiga mu ndwedikho, akhanchova(akhata), “Pupanogile ukhuta twingile mundudeva lya Nguluve eisida(eitabu) yu nyingi.”

og styrkede Disciplenes Sjæle og paamindede dem om at blive i Troen og om, at vi maa igennem mange Trængsler indgaa i Guds Rige.

23 Vuvavahalile khuunjila ya vagogolo kheila lulundamano lya veidekhii vakhava vadovile nukhufunga, vava vekhiile mwa Daada, uvi uyuva mweidekhee.

Men efter at de i hver Menighed havde udvalgt Ældste for dem, overgave de dem under Bøn og Faste til Herren, hvem de havde givet deres Tro.

24 Pu vakhagenda khuu Pisidia, vakhafikha khuu Pamfilia.

Og de droge igennem Pisidien og kom til Pamfylien.

25 Vuvanchovile amamenyu khuu Perga, vakhikha ukhuluta khuu Atalia.

Og da de havde talt Ordet i Perge, droge de ned til Attalia.

26 Ukhuhuma ukhu vaipakhile ei meli ipakhaa khu Antiokia khukhwa vaeihumin'che khuu kheisa kya Nguluve khuu mbombo yeiyo vamaleisin'ehe.

Og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de vare blevne overgivne til Guds Naade til den Gerning, som de havde fuldbragt.

27 Vuvafikhee ukhu khu Antiokia, nukhuvunganwa(ukhulundamanwa) ululundamano lya paninie vakhahumya ei taarifa ya mbombo eiye Unguluve avombile khuu vene nei njila yeyo Unguluve avadindulile undiango gwa lunon'chehencho khuu vanu Avanyapanji.

Men da de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort med dem, og at han havde aabnet en Troens Dør for Hedningerne.

28 Vaataamile usikhei utali navakongi.

Men de opholdt sig en ikke liden Tid sammen med Disciplene.