Apocalipsis 17
1 Xpe kꞌu jun chike ri wuqubꞌ angelibꞌ ri rukꞌaꞌm jun chike ri wuqubꞌ qumubꞌal, xinuchꞌabꞌej xubꞌij chwe: Chatampe loq, kinkꞌut chawach ri kꞌaxkꞌolal ri kuriq na ri nimalaj ajmak ixoq ri sibꞌalaj e kꞌi rachajil ri tꞌuyul puꞌwiꞌ sibꞌalaj kꞌi jaꞌ.
Og en af de syv Engle, som havde de syv Skaaler, kom og talte med mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skøge, som sidder over mange Vande,
2 Konojel ri e taqanelabꞌ xuqujeꞌ ri winaq rech ri uwachulew xemakun rukꞌ, xeqꞌabꞌarik xuqujeꞌ xeꞌkiqꞌijilaꞌj e bꞌanom taq dios.
med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo paa Jorden, ere blevne drukne af hendes Utugts Vin.
3 Ri Uxlabꞌixel rech ri Dios xinukꞌam bꞌik pa ri kꞌolibꞌal ri katzꞌinowik. Chilaꞌ xinwil jun ixoq tꞌuyul chirij jun kyaq nimalaj awaj, we awaj riꞌ nojinaq che ubꞌiꞌ awas taq tzij. Kꞌo wuqubꞌ ujolom xuqujeꞌ lajuj rukꞌaꞌ.
Og han førte mig i Aanden ud i en Ørken; og jeg saa en Kvinde siddende paa et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Horn.
4 Ri ixoq ukojom jun kyaq rachiꞌl moraꞌt ratzꞌyaq uwiqiqem ribꞌ rukꞌ qꞌana pwaq xuqujeꞌ rukꞌ abꞌaj ri sibꞌalaj paqal rajil, rachiꞌl abꞌaj ri kachuplinik, pa ri uqꞌabꞌ rukꞌaꞌm jun qumubꞌal nojinaq che xaꞌwibꞌal taq jastaq xuqujeꞌ etzelal rachiꞌl mak kukꞌ taq achyabꞌ.
Og Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og straalede af Guld og Ædelstene og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Haand, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.
5 Chupalaj tzꞌibꞌatal jun bꞌiꞌaj ri man kꞌo ta jun kachꞌobꞌowik, jewaꞌ kubꞌij: Ri nimalaj tinimit Babilonia are kinan ri kakibꞌan mak kukꞌ taq achyabꞌ xuqujeꞌ ri kakibꞌan xaꞌwibꞌal taq jastaq cho ri uwachulew.
Og paa hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon den store, Moderen til Jordens Skøger og Vederstyggeligheder.
6 Xinwilo chi ri ixoq xqꞌabꞌarik rumal cher xuqumuj ri kikikꞌel konojel ri e kojonelabꞌ ri xekamisaxik rumal cher xjeqiꞌ kikꞌuꞌx chirij ri Jesús, sibꞌalaj xinmayijanik are xinwil we riꞌ.
Og jeg saa Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg saa hende.
7 Ri ángel xubꞌij chwe: ¿Jas che sibꞌalaj katmayijanik? Chanim kinbꞌij chawe jas kel kubꞌij ri ixoq ri kꞌo wuqubꞌ ujolom xuqujeꞌ lajuj rukꞌaꞌ.
Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som bærer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn.
8 Ri nimalaj awaj ri xawilo are waꞌ ri kꞌo kanoq nabꞌe, man kꞌo ta chi kꞌu chanim, jubꞌiqꞌ karaj kel loq pa ri nimalaj jul ri maj ukꞌisik kꞌa te riꞌ kakꞌam bꞌik rech jeriꞌ kakꞌis tzij puꞌwiꞌ, ri winaq ri man tzꞌibꞌatal ta ri kibꞌiꞌ pa ri wuj rech kꞌaslemal pa ri uwokotajik loq ri uwachulew, kemayijan na are kakil we awaj riꞌ, ri kꞌo kanoq nabꞌe, man kꞌo ta chi kꞌu kamik, katzalij kꞌu na loq. (Abyssos g12)
Dyret, som du saa, har været og er ikke, og det skal stige op af Afgrunden og gaa bort til Fortabelse; og de, som bo paa Jorden, skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog fra Verdens Grundlæggelse, naar de se, at Dyret var og er ikke og skal komme. (Abyssos g12)
9 We jastaq riꞌ xwi kachꞌobꞌow ri kꞌo retaꞌmabꞌal: Ri wuqubꞌ jolomaj kel kubꞌij wuqubꞌ juyubꞌ jawjeꞌ ri tꞌuyul wi ri ixoq.
Her gælder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, paa hvilke Kvinden sidder,
10 Xuqujeꞌ e wuqubꞌ taqanelabꞌ rech ri uwachulew: E kaminaq chi jobꞌ chike, jun kꞌa tajin kataqan na, ri jun chik majaꞌ kulik, we kꞌu xulik tzi choqꞌaqꞌ wi chi man naj taq kataqanik.
og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og naar han kommer, skal han blive en liden Tid.
11 Ri nimalaj awaj ri kꞌo kanoq, ri man kꞌo ta chi kamik, xa kꞌu katzalij na loq, are waꞌ ri wajxaq taqanel, kajunumataj kukꞌ ri wuqubꞌ taqanelabꞌ, xa kꞌu kakꞌis na tzij puꞌwiꞌ.
Og Dyret, som var og er ikke, er baade selv en ottende og er en af de syv og farer bort til Fortabelse.
12 Ri lajuj ukꞌaꞌ ri xawilo, e lajuj taqanelabꞌ ri kꞌamajaꞌ kakichapleꞌj taqanik, kayaꞌtaj kꞌu na ri taqanik pa kiqꞌabꞌ jun hora junam rukꞌ ri nimalaj awaj.
Og de ti Horn, som du saa, ere ti Konger, som endnu ikke have faaet Rige, men faa Magt som Konger een Time sammen med Dyret.
13 Ri lajuj taqanelabꞌ kakijunamaj na kichomanik kakijach na ri kikwinem xuqujeꞌ ri kichuqꞌabꞌ puꞌqꞌabꞌ ri nimalaj awaj.
Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.
14 Kechꞌoꞌjin na rukꞌ ri alaj Chij, ri alaj Chij kꞌut kachꞌeken na chike rumal cher Areꞌ Ajawxel pa kiwiꞌ konojel ri ajawxelabꞌ xuqujeꞌ are taqanel pa kiwiꞌ konojel taqanelabꞌ. Kekꞌojiꞌ na rukꞌ konojel ri e tereneꞌl taq rech. Ri Dios uꞌchaꞌom xuqujeꞌ uꞌsikꞌim apanoq rumal e jeqel pa ri utzij.
Disse skulle føre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem — fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge — og de, som ere med det, de kaldede og udvalgte og trofaste.
15 Xubꞌij xuqujeꞌ chwe: Ri nimaꞌ ri xawilo jawjeꞌ ri tꞌuyul wi ri ixoq ri sibꞌalaj e kꞌi rachajil, are karetwachij e nitzꞌ xuqujeꞌ e nimaq taq tinimit xuqujeꞌ tzijobꞌal.
Og han sagde til mig: De Vande, som du saa, der hvor Skøgen sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungemaal.
16 Ri lajuj ukꞌaꞌ ri xawilo, rachiꞌl ri nimalaj awaj kaketzelaj na ri ixoq ri sibꞌalaj e kꞌi rachajil, kakimaj na ronojel ri kꞌo rukꞌ, kakitij na ri utyoꞌjal kꞌa te riꞌ kakiporoj na pa qꞌaqꞌ.
Og de ti Horn, som du saa, og Dyret, disse ville hade Skøgen og gøre hende øde og nøgen og æde hendes Kød og opbrænde hende med Ild.
17 Ri Dios xuya bꞌe chike ri lajuj taqanelabꞌ chi jewaꞌ kakibꞌano. Xubꞌan chike chi kakijunamaj kichomanik rukꞌ ri nimalaj awaj, kakinimaj kꞌu na kꞌa pa ri qꞌij are katzꞌaqat ri uchomanik loq ri Dios.
Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gøre efter hans Sind og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.
18 Ri ixoq ri xawilo, are karetwachij ri nimalaj tinimit ri kabꞌan rech pa kiwiꞌ konojel ri taqanelabꞌ cho ri uwachulew.
Og Kvinden, som du saa, er den store Stad, som har Herredømme over Jordens Konger.
