Mateo 27
1 Ri e kꞌamal taq kibꞌe ri chꞌawenelabꞌ cho ri Dios xuqujeꞌ ri e kꞌamal taq bꞌe rech ri tinimit sibꞌalaj aqꞌabꞌil xkichomaj ukamisaxik ri Jesús.
Da det nu var blitt morgen, holdt alle yppersteprestene og folkets eldste råd imot Jesus, at de kunde drepe ham,
2 Xkiyut bꞌik, xkikꞌam bꞌik, xekijacha choch ri Pilato ri taqanel.
og de bandt ham og førte ham bort og overgav ham til landshøvdingen Pilatus.
3 Are xril ri Judas ri xjachow ri Jesús, chi xqꞌat tzij puꞌwiꞌ ri Jesús rech kakamisaxik, xkꞌaxir ranimaꞌ rumal ri xubꞌano, xeꞌek xuꞌtzalij kanoq ri juwinaq laluj saq pwaq chike ri e kꞌamal taq kibꞌe ri chꞌawenelabꞌ cho ri Dios xuqujeꞌ ri e kꞌamal taq bꞌe rech ri tinimit.
Da nu Judas, som forrådte ham, så at han var blitt domfelt, angret han det, og han kom tilbake til yppersteprestene og de eldste med de tretti sølvpenninger og sa:
4 Ri Judas xubꞌij: Xinmakunik, xinjach ri jun winaq ri maj umak. Ri achyabꞌ xkibꞌij che: Maj qe uj laꞌ che. At laꞌ at etaꞌmaninaq.
Jeg har syndet da jeg forrådte uskyldig blod. Men de sa: Hvad kommer det oss ved? Se du dertil!
5 Ri Judas kꞌut xukꞌyaq kanoq ri pwaq pa ri Templo kꞌa te riꞌ xel bꞌik, xuꞌjitzꞌaj ribꞌ.
Da kastet han sølvpengene inn i templet, og gikk bort og hengte sig.
6 Ri e kinimaꞌqil ri chꞌawenelabꞌ xkisikꞌ ri pwaq xkibꞌij: Ri taqanik man kuya ta bꞌe chaqe kaqayak we pwaq riꞌ pa ri kꞌolibꞌal rech pa ri Templo, rumal cher we pwaq riꞌ tojbꞌal rech kikꞌ.
Men yppersteprestene tok sølvpengene og sa: Det er ikke tillatt å legge dem i tempelkisten; for det er blodpenger.
7 Xaq jeriꞌ xkichomaj uloqꞌik jun ulew ubꞌiꞌ ukꞌolibꞌal ri bꞌanal bꞌoꞌj rukꞌ ri pwaq riꞌ, rech keꞌkimuq ri winaq ri man aꞌj pa ri tinimit taj.
Og de holdt råd med hverandre, og kjøpte for pengene pottemakerens aker til gravsted for fremmede.
8 Rumal riꞌ ri ulew ubꞌiꞌnam kꞌa pa taq ri qꞌij kamik Kikꞌ ulew.
Derfor heter denne aker Blodakeren den dag idag.
9 Jeriꞌ xkꞌulmajik ri xubꞌij loq ri qꞌalajisal utzij ri Dios, Jeremías: Xkikꞌamawaꞌj ri winaq juwinaq lajuj saq pwaq jetaq ri xkichomaj loq ri winaq aꞌj Israel.
Da blev det opfylt som er talt ved profeten Jeremias, som sier: Og de tok de tretti sølvpenninger, den verdsattes verdi, han som Israels barn lot verdsette,
10 Rukꞌ riꞌ xkiloqꞌ ri ulew rech ri bꞌanal bꞌoꞌj, jewaꞌ xubꞌij ri Ajawxel chwe.
og de gav dem for pottemakerens aker, således som Herren bød mig.
11 Are xopan ri Jesús choch ri Pilato, xuta che: ¿La at riꞌ ri at nim taqanel kech ri winaq aꞌj Israel? Ri Jesús xubꞌij che: Are laꞌ le xabꞌij.
Men Jesus blev stilt frem for landshøvdingen. Og landshøvdingen spurte ham: Er du jødenes konge? Jesus sa til ham: Du sier det.
12 Xa ta ne jun tzij xubꞌij ri Jesús are xtzujux kumal ri e kꞌamal taq kibꞌe ri e chꞌawenelabꞌ choch ri Dios e kachiꞌl ri e kꞌamal taq bꞌe rech ri tinimit.
Og på alle yppersteprestenes og de eldstes klagemål svarte han intet.
13 Ri Pilato xubꞌij che: ¿La man kata ri tajin kakibꞌij chawe?
Da sa Pilatus til ham: Hører du ikke hvor meget de vidner imot dig?
14 Ri Jesús xa ta ne jun tzij xubꞌij, xuqujeꞌ man xutzalij ta uwach ri xbꞌix che. Rumal riꞌ sibꞌalaj xmayijanik ri qꞌatal tzij.
Og han svarte ham ikke på et eneste ord, så landshøvdingen undret sig storlig.
15 Pa ri nimaqꞌij, naqꞌatal che ri Pilato kutzoqopij jun winaq ri tzꞌapital pa cheꞌ, xapachin ri kakita ri winaq.
Men på høitiden pleide landshøvdingen å gi folket en fange fri, hvem de vilde.
16 Kꞌo kꞌu jun achi sibꞌalaj etaꞌmatal uwach ubꞌiꞌ Barrabás, tzꞌapital pa che.
Nu hadde de dengang en vel kjent fange, som hette Barabbas.
17 Ri Pilato xuta chike wi winaq: ¿Jachin kiwaj kintzoqopij, la are ri Jesús, ri kabꞌix Cristo che o are ri Barrabás?
Da de nu var samlet, sa Pilatus til dem: Hvem vil I jeg skal gi eder fri, Barabbas eller Jesus, som de kaller Messias?
18 Ri Pilato retaꞌm chi ri e kꞌamal taq bꞌe rumal koyawal xkijach ri Jesús.
For han visste at det var av avind de hadde overgitt ham til ham.
19 Are tꞌuyul ri Pilato pa ri utem rech qꞌatbꞌal tzij, ri rixoqil xutaq ubꞌixik che: Maj jas kabꞌan che ri sukꞌ achi riꞌ, rumal rech xinriq kꞌax pa ri nuwaram.
Men mens han satt på dommersetet, sendte hans hustru bud til ham og lot si: Ha ikke noget med denne rettferdige å gjøre! for jeg har lidt meget i drømme idag for hans skyld.
20 Ri kinimaꞌqil ri chꞌawenelabꞌ choch ri Dios pa kiwiꞌ ri winaq e kachiꞌl ri e kꞌamal ta bꞌe kech ri tinimit xeꞌkimenkꞌetij ri winaq rech are kakita katzoqopix ri Barrabás. Are kꞌu ri Jesús kamisaxoq.
Men yppersteprestene og de eldste overtalte folket til å be om å få Barabbas fri, og Jesus avlivet.
21 Ri Pilato xuta chike ri winaq: ¿Jachin chike we kebꞌ achyabꞌ riꞌ kiwaj kintzoqopij? Ri winaq xkibꞌij: Are ri Barrabás.
Landshøvdingen tok nu til orde og sa til dem: Hvem av de to vil I jeg skal gi eder fri? De sa: Barabbas!
22 Ri Pilato xubꞌij: ¿Jas kꞌu kinbꞌan che le Jesús, ri kabꞌix Cristo che? Konojel ri winaq xkibꞌij: ¡Ripoq!
Pilatus sier til dem: Hvad skal jeg da gjøre med Jesus, som de kaller Messias? De sier alle: La ham korsfeste!
23 Ri Pilato xubꞌij: ¿Jas rumal? ¿Jas kꞌax ubꞌanom? Konojel ri winaq rukꞌ chuqꞌabꞌ xkibꞌij: ¡Ripoq!
Han sa da: Hvad ondt har han da gjort? Men de ropte enda sterkere: La ham korsfeste!
24 Are xril ri Pilato chi maj kubꞌij kikꞌuꞌx ri winaq chutzoqopixik ri Jesús, xane xa tajin kechꞌuꞌjarik, xtaqanik rech kakꞌam loq ujaꞌ, xuchꞌaj kꞌu uqꞌabꞌ chikiwach konojel ri winaq, kꞌa te riꞌ xubꞌij: Man numak ta in we kakam we achi riꞌ, imak ix laꞌ.
Da Pilatus så at han intet utrettet, men at det bare blev større opstyr, tok han vann og vasket sine hender for folkets øine og sa: Jeg er uskyldig i denne rettferdiges blod; se I dertil!
25 Ri winaq xkibꞌij: Uj, xuqujeꞌ ri e qijaꞌl uj aꞌjmakibꞌ che ri ukamikal we achi riꞌ.
Og alt folket svarte og sa: Hans blod komme over oss og over våre barn!
26 Ri Pilato xutzoqopij ri Barrabás xuqujeꞌ xtaqan chuchꞌayik ri Jesús, kꞌa te riꞌ xujach bꞌik chike ri winaq rech karipik.
Da gav han dem Barabbas fri; men Jesus lot han hudstryke og overgav ham til å korsfestes.
27 Ri e rajchꞌoꞌjabꞌ ri Pilato xkikꞌam bꞌik ri Jesús cho ri nimalaj ja qꞌatbꞌal tzij kꞌa te riꞌ xkimulij kibꞌ chirij.
Da tok landshøvdingens stridsmenn Jesus med sig inn i borgen og samlet hele vakten omkring ham.
28 Xkesaj ri ratzꞌyaq kꞌa te riꞌ xkikoj jun moraꞌt manta chirij.
Og de klædde ham av og hengte en skarlagens kappe om ham,
29 Xkikem jun kꞌix korona, xkikoj pa ujolom, kꞌa te riꞌ xkiya jun aj pa ri uqꞌabꞌ, xkichapleꞌj uyoqꞌik, xexukiꞌk choch xkibꞌij: Nim aqꞌij taqanel kech ri winaq ri aꞌj Israel.
og de flettet en krone av torner og satte på hans hode, og gav ham et rør i hans høire hånd, og de falt på kne for ham og hånte ham og sa: Vær hilset, du jødenes konge!
30 Xkichubꞌaj ri upalaj, kꞌa te riꞌ xkichꞌey pa ujolom rukꞌ ri aj.
Og de spyttet på ham og tok røret og slo ham i hodet.
31 Are xetoꞌtaj chuyakik kitzeꞌ che ri Jesús, xkesaj ri manta chrij, xkitzalij ri ratzꞌyaq chirij, kꞌa te riꞌ xkikꞌam bꞌik pa ripik.
Og da de hadde hånet ham, tok de kappen av ham og klædde ham i hans egne klær, og førte ham bort for å korsfeste ham.
32 Are e bꞌenaq pa ri bꞌe, xkiriq jun achi ubꞌiꞌ Simón, aj Cirene, xkikoj kichuqꞌabꞌ xkibꞌij che chi kukꞌam bꞌik ri ripbꞌal.
Men mens de var på veien, traff de en mann fra Kyrene ved navn Simon; ham tvang de til å bære hans kors.
33 Kꞌa te riꞌ xoꞌpan pa ri jun leꞌaj ubꞌiꞌ Gólgota (ri kel kubꞌij Kꞌolibꞌal rech ri bꞌaqilaj).
Og da de kom til et sted som kalles Golgata, det er Hodeskallestedet,
34 Chilaꞌ xkiya wi vino rachiꞌl hiel che ri Jesús. Ri Jesús are xunaꞌ jubꞌiqꞌ, man xraj taj xuqumuj.
gav de ham vin å drikke, blandet med galle; men da han smakte det, vilde han ikke drikke.
35 Kꞌa te riꞌ xkiripo xuqujeꞌ xoꞌk pa etzꞌanem rech kakilo jachin kachꞌekow bꞌik ri ratzꞌyaq.
De korsfestet ham da, og delte hans klær imellem sig ved loddkasting;
36 Xuqujeꞌ xetꞌuyiꞌk chuchajixik.
og de satt der og holdt vakt over ham.
37 Pa uwiꞌ ri ujolom ri Jesús xkitzꞌibꞌaj jas ri xumakuj, ri kubꞌij: ARE WAꞌ RI JESÚS, RI NIM TAQANEL PA KIWIꞌ RI WINAQ AꞌJ ISRAEL.
Og over hans hode satte de klagemålet imot ham, således skrevet: Dette er Jesus, jødenes konge.
38 Pa uxukut ri Jesús xeꞌkirip xuqujeꞌ e kebꞌ eleqꞌomabꞌ, jun pa ri umox, jun pa ri uwiqiqꞌabꞌ.
Da blev to røvere korsfestet sammen med ham, en på den høire og en på den venstre side.
39 Ri winaq ri kiꞌkꞌow bꞌik chilaꞌ, kakisutusa ri kijolom, kakiyoqꞌ kanoq, kakibꞌij:
Og de som gikk forbi, spottet ham og rystet på hodet og sa:
40 At, ri katukij ri Templo kꞌa te riꞌ pa oxibꞌ qꞌij kayak ukꞌaxel, chakolo awibꞌ, we qas at ri at uKꞌojol ri Dios, chatqaj loq cho le ripbꞌal.
Du som bryter ned templet og bygger det op igjen på tre dager, frels dig selv! Er du Guds Sønn, da stig ned av korset!
41 Xkitzeꞌj xuqujeꞌ uwach ri Jesús ri kinimaꞌqil ri e chꞌawenelabꞌ cho ri Dios pa kiwiꞌ ri winaq e kachiꞌl ri aꞌjtijabꞌ rech ri taqanik, xuqujeꞌ ri e kꞌamal taq bꞌe ke ri tinimit.
Likeså spottet også yppersteprestene tillikemed de skriftlærde og de eldste ham og sa:
42 Xkibꞌij: Man kakwin taj kukol ribꞌ pune xuꞌkol chi nikꞌaj, kubꞌij kꞌut chi are nimalaj taqanel pa Israel. Qaj loq cho le ripbꞌal rech kujkojon che.
Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse! Han er jo Israels konge; la ham nu stige ned av korset, så skal vi tro på ham!
43 We qas kuꞌl ukꞌuꞌx chirij ri Dios, Toꞌq bꞌa rumal ri Dios, we qas kaloqꞌaxik. ¿La man kꞌu xubꞌij: In in uKꞌojol ri Dios?
Han har satt sin lit til Gud; han fri ham nu om han har behag i ham! Han har jo sagt: Jeg er Guds Sønn.
44 Ri eleqꞌomabꞌ xuqujeꞌ ri xerip chuxukut ri Jesús kakibꞌij apanoq itzel taq tzij che.
På samme måte hånte også røverne ham, de som var korsfestet med ham.
45 Pa ri nikꞌaj qꞌij xqꞌequꞌmataj ronojel ri uwachulew kꞌa te xtaniꞌk pa ri urox hora bꞌenaq qꞌij.
Men fra den sjette time blev det mørke over hele landet like til den niende time.
46 Teqꞌ qas pa ri urox hora rech bꞌenaq qꞌij, ri Jesús xuraq uchiꞌ rukꞌ chuqꞌabꞌ xubꞌij: Eli, Eli ¿lama sabactani? Ri kel kubꞌij NuDios, nuDios, ¿jas che xintzaq la kanoq nutukel?
Og ved den niende time ropte Jesus med høi røst og sa: Eli! Eli! lama sabaktani? det er: Min Gud! Min Gud! hvorfor har du forlatt mig?
47 E jujun chike ri e kꞌo chilaꞌ xkibꞌij: Xa tajin kusikꞌij apanoq ri Elías.
Men da nogen av dem som stod der, hørte det, sa de: Han roper på Elias!
48 Aninaq jun chike ri winaq xuꞌtzukuj loq jun qꞌux, xumubꞌa pa vinagre kꞌa te riꞌ xuxekebꞌaꞌ che jun aj, xuya apanoq pa uchiꞌ ri Jesús.
Og straks løp en av dem frem og tok en svamp og fylte den med eddik og stakk den på et rør og gav ham å drikke.
49 E nikꞌaj chik xkibꞌij: Chiwayeꞌj na, qilampeꞌ we qas kape ri Elías chutoꞌik.
Men de andre sa: Vent, la oss se om Elias kommer for å frelse ham!
50 Junmul chik ri Jesús xuraq uchiꞌ rukꞌ chuqꞌabꞌ, kꞌa te riꞌ xkamik.
Men Jesus ropte atter med høi røst og opgav ånden.
51 Qas pa ri qꞌotaj riꞌ, ri tasbꞌal pa ri Tyoxalaj kꞌolibꞌal ri kꞌo pa ri Templo xraqin pa kebꞌ, xuchapleꞌj loq puꞌwiꞌ xulkꞌis chuxeꞌ. Kꞌa te riꞌ xubꞌan jun nimalaj kabꞌraqan, ri aꞌbꞌaj xepaqꞌinik.
Og se, forhenget i templet revnet i to stykker fra øverst til nederst, og jorden skalv, og klippene revnet,
52 Xejaqataj loq ri muqbꞌal taq kaminaqibꞌ, e kꞌi e ralkꞌwaꞌl ri Dios ri e kaminaq, xekꞌastajik.
og gravene åpnedes, og mange av de hensovede helliges legemer stod op,
53 Xeꞌl loq pa taq ri muqbꞌal are kꞌastajinaq chi ri Jesús, xoꞌk bꞌik pa Jerusalén ri utinimit ri Dios, e kꞌi winaq xiꞌlowik.
og de gikk ut av gravene efter hans opstandelse, og kom inn i den hellige stad og viste sig for mange.
54 Are xkil ri kinimaꞌqil ri ajchꞌoꞌjabꞌ xuqujeꞌ konojel ri e chajininaq ri Jesús, ri kabꞌraqan xuqujeꞌ ronojel ri xkꞌulmatajik, sibꞌalaj xkixiꞌj kibꞌ, xkibꞌij: Qas tzij wi, we achi riꞌ qas uKꞌojol ri Dios wi.
Men da høvedsmannen og de som holdt vakt med ham over Jesus, så jordskjelvet og det som skjedde, blev de såre forferdet og sa: Sannelig, denne var Guds Sønn!
55 Ri ixoqibꞌ ri xkitereneꞌj loq ri Jesús are xel loq pa Galilea, naj e kꞌo wi kekaꞌy apanoq.
Men mange kvinner som hadde fulgt Jesus fra Galilea og tjent ham, stod der og så på i frastand;
56 Chkixoꞌl ri ixoqibꞌ riꞌ e kꞌo ri María Magdalena, ri María ri unan ri Jacobo rachiꞌl ri José, xuqujeꞌ ri kinan ri e ralkꞌwaꞌl ri Zebedeo.
blandt dem var Maria Magdalena, og Maria, Jakobs og Joses' mor, og Sebedeus-sønnenes mor.
57 Okem kubꞌan ri aqꞌabꞌ, xpe jun qꞌinom achi, ubꞌiꞌ José, kel pa ri tinimit Arimatea, xubꞌan na utijoxel ri Jesús.
Men da det var blitt aften, kom en rik mann fra Arimatea ved navn Josef, som også var blitt en Jesu disippel;
58 Xopan rukꞌ ri Pilato, xuꞌta ri utyoꞌjal ri Jesús, ri Pilato xtaqanik kaya loq che.
han gikk til Pilatus og bad om Jesu legeme. Da bød Pilatus at det skulde gis ham.
59 Ri José xubꞌolqꞌotij ri utyoꞌjal ri Jesús pa jun saq atzꞌyaq.
Og Josef tok legemet og svøpte det i et rent, fint linklæde
60 Xuya kanoq pa jun kꞌakꞌ muqbꞌal ri kꞌottal pa jun abꞌaj ri kꞌo pa ri rulew. Xuwolqotij jun nimalaj abꞌaj xutzꞌapibꞌej kanoq ri uchiꞌ ri jul. Kꞌa te riꞌ xel bꞌik chilaꞌ.
og la det i sin nye grav, som han hadde latt hugge i klippen, og han veltet en stor sten for døren til graven, og gikk bort.
61 Choch ri muqbꞌal e tꞌuyul apanoq ri María Magdalena xuqujeꞌ ri jun María chik.
Men Maria Magdalena og den andre Maria var der og satt like imot graven.
62 Jun qꞌij ikꞌowinaq ri sukꞌumam qꞌij rech uxlanem, ri e kinimaꞌqil ri e chꞌawenelabꞌ cho ri Dios pa kiwiꞌ ri winaq e kachiꞌl ri fariseos, xoꞌpan rukꞌ ri Pilato.
Men den næste dag, som var dagen efter beredelses-dagen, kom yppersteprestene og fariseerne sammen hos Pilatus
63 Xkibꞌij che: Ajawxel, kanaꞌtaj chaqe are kꞌas na ri jun achi ri bꞌanal tzij xubꞌij: “Kinkꞌastaj na pa oxibꞌ qꞌij.”
og sa: Herre! vi kommer i hu at mens denne forfører ennu var i live, sa han: Tre dager efter står jeg op.
64 Rumal ri, taqan la katzꞌapix ri uchiꞌ ri jul, tzꞌaqat na oxibꞌ qꞌij, rech man kepe ta ri utijoxelabꞌ kulkeleqꞌaj ri utyoꞌjal kꞌa te riꞌ kakibꞌij na chike ri winaq chi xa xkꞌastajik. Ri bꞌanoj tzij riꞌ sibꞌalaj nim na cho ri nabꞌe.
Byd derfor at de vokter graven vel til den tredje dag, forat ikke hans disipler skal komme og stjele ham og så si til folket: Han er opstanden fra de døde, og den siste forførelse bli verre enn den første.
65 Ri Pilato xubꞌij chike: Chikꞌama bꞌik jun wok ajchꞌoꞌjabꞌ rech kakichajij ri uchiꞌ ri jul.
Pilatus sa til dem: Der har I vakt; gå bort og vokt graven som best I kan!
66 Jeriꞌ xebꞌek, xeꞌkikojo kanoq jun abꞌaj chutzꞌapixik ri jul, xkikoj kanoq retal, xuqujeꞌ xeꞌkiya kanoq ri e chajil taq rech.
De gikk bort og voktet graven sammen med vakten, efterat de hadde satt segl på stenen.
