Mateo 20
1 Ri ajawarem rech ri Dios kajunumataj xuqujeꞌ rukꞌ ri jun patrón ri sibꞌalaj aqꞌabꞌ xwaꞌjil bꞌik, xeꞌ chikitzukuxik rajchakibꞌ rech keꞌchakun rukꞌ.
For himlenes rike er likt en husbond som gikk ut tidlig om morgenen for å leie arbeidere til sin vingård.
2 Are xuꞌriq jujun ajchakibꞌ, xuꞌtaq bꞌik pa ri uchak, xubꞌij chike chikutoj jun denario ri kiqꞌij.
Og da han var blitt enig med arbeiderne om en penning om dagen, sendte han dem bort til sin vingård.
3 Pa ri bꞌelejebꞌ qꞌotaj rech ri qꞌij ri patrón xeꞌ chi junmul chikitzukuxik ri ajchakibꞌ, are xeꞌril chi nikꞌaj winaq ri maj kakichakuj.
Og han gikk ut ved den tredje time og så andre stå ledige på torvet,
4 Xubꞌij chike: “Jix xuqujeꞌ ix, jix e chakun pa ri wulew. Kintoj na ri qas xaqareꞌ chiꞌwe.”
og til dem sa han: Gå også I bort til vingården, og hvad rett er, vil jeg gi eder. Og de gikk avsted.
5 Jaꞌe, xechaꞌ. Xebꞌe pa ri chak. Ri patrón xel bꞌik pa ri nikꞌaj qꞌij, xuqujeꞌ pa ri nikꞌaj bꞌenaq qꞌij, xubꞌutzukuj chi na nikꞌaj ajchakibꞌ, je xubꞌij chike jetaq ri xubꞌij chike ri nikꞌaj winaq, aqꞌabꞌil.
Atter gikk han ut ved den sjette og den niende time og gjorde likeså.
6 Pa ri uroꞌ qꞌotaj rech ri bꞌenaq qꞌij xel chi na bꞌik ri patrón, xuꞌriq chi na nikꞌaj winaq ri maj kichak, xuta chike: “¿Jas che xaq ix kꞌo waral maj kichakuj?”
Og han gikk ut ved den ellevte time og fant andre stående der, og han sa til dem: Hvorfor står I her ledige hele dagen?
7 Ri winaq xkibꞌij che: “Maj jachin tzujuwinaq qachak.” Ri patrón xubꞌij chike: “Jix xuqujeꞌ ix, jix e chakun pa ri wulew.”
De sa til ham: Fordi ingen har leid oss. Han sa til dem: Gå også I bort til vingården!
8 Are xqaj ri qꞌij, ri ajchoqꞌe ri ulew xubꞌij che ri yakol urajil: “Chaꞌsikꞌij ri ajchakibꞌ, chatojo bꞌik ri kiqꞌij, are nabꞌe kaꞌtoj ri kꞌisbꞌal xuꞌlik, kꞌa te riꞌ kaꞌtoj ri nabꞌe xuꞌlik.”
Men da det var blitt aften, sa vingårdens herre til sin forvalter: Kall arbeiderne frem og gi dem deres lønn; begynn med de siste og end med de første!
9 Xoꞌpan ri ajchakibꞌ ri xeꞌmok pa ri uroꞌ rech ri bꞌenaq qꞌij, xya bꞌik ri kirajil rech ri jun qꞌij kichak.
Så kom de som var leid ved den ellevte time, og de fikk hver sin penning.
10 Are xoꞌpan ri winaq ri xemok nabꞌe pa ri chak, pa kikꞌuꞌx chi nim kirajil kaya chikiwach ri nikꞌaj chik. Xaq kꞌu junam ri xya chike, xa rech jun qꞌij chak.
Men da de første kom, tenkte de at de skulde få mere; men de fikk hver sin penning de også.
11 Are xkꞌamtaj ri tojbꞌal ke xkichapleꞌj utzijoxik rij ri Patrón.
Men da de fikk den, knurret de mot husbonden og sa:
12 Xkibꞌij: “We ajchakibꞌ ri xetoj la nabꞌe, xa jun hora xechakunik, junam xbꞌan la chikitojik qukꞌ, uj naj xujchakunik xqakochꞌ ri chak xuqujeꞌ ri qꞌij.”
Disse siste har bare vært her en time, og du har gjort dem like med oss som har båret dagens byrde og hete.
13 Ri patrón xubꞌij che jun chike ri ajchakibꞌ: “Ala maj kꞌaxal tajin kinbꞌan chawe ¿Man xakꞌam ta kꞌut uqꞌabꞌ ri tojbꞌal awe xintzuju are xatinmoko?
Men han svarte en av dem og sa: Min venn! jeg gjør dig ikke urett, blev du ikke enig med mig om en penning?
14 Jat, chakꞌama bꞌik ri tojbꞌal awe, kawaj kintoj chi na ri kꞌisbꞌal ajchak, jetaq ri xinbꞌan che atojik at.
Ta ditt og gå! Men jeg vil gi denne siste like så meget som dig.
15 ¿Man kꞌu yaꞌtal chwe kinbꞌan rukꞌ ri nurajil jacha ri kawaj in? ¿O xa kꞌax chawe chi sibꞌalaj in utz winaq?”
Eller har jeg ikke lov til å gjøre med mitt hvad jeg vil? eller er ditt øie ondt fordi jeg er god?
16 Jeriꞌ, ri e nabꞌe kuꞌx na kꞌisbꞌal, xuqujeꞌ ri e kꞌisbꞌal kuꞌx na e nabꞌe.
Således skal de siste bli de første, og de første de siste; for mange er kalt, men få utvalgt.
17 Are xpaqiꞌ ri Jesús pa Jerusalén, xuꞌkaꞌm bꞌik ri e kabꞌlajuj utijoxelabꞌ, xubꞌij chike:
Og da Jesus drog op til Jerusalem, tok han de tolv disipler til side og sa til dem på veien:
18 Chanim kujeꞌ pa ri tinimit Jerusalén, chilaꞌ ri in ri uKꞌojol ri Achi kinjach na pa kiqꞌabꞌ ri e kꞌamal taq bꞌe kech ri e chꞌawenelabꞌ cho ri Dios pa kiwiꞌ ri winaq xuqujeꞌ ri aꞌjtijabꞌ rech ri taqanik. Aꞌreꞌ kakiqꞌat na tzij pa nuwiꞌ xuqujeꞌ kinkikamisaj na.
Se, vi går op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgis til yppersteprestene og de skriftlærde, og de skal dømme ham til døden
19 Xuqujeꞌ kinkijach na pa kiqꞌabꞌ ri winaq ri man aꞌj Israel taj rech kakitzꞌeꞌj na nuwach, kinkirapuj na, xuqujeꞌ kinkirip na. Churox qꞌij kꞌut kinkꞌastaj na.
og overgi ham til hedningene til å spottes og hudstrykes og korsfestes; og på den tredje dag skal han opstå.
20 Ri unan ri Jacobo xuqujeꞌ ri Juan e rachiꞌl ri ral xqebꞌ rukꞌ ri Jesús, xukiꞌ choch, kꞌa te riꞌ xuta jun toqꞌobꞌ che.
Da gikk Sebedeus-sønnenes mor til ham med sine sønner, falt ned for ham og bad ham om noget.
21 Ri Jesús xuta che: ¿Jas kawaj? Ri chuchuꞌ xubꞌij: Taqan la chi pa ri ajawarem la jun chike we wal riꞌ katꞌuyiꞌ pa ri wiqiqꞌabꞌ la, ri jun chik katꞌuyiꞌ pa ri mox la.
Han sa til henne: Hvad vil du? Hun sa til ham: Si at disse mine to sønner skal sitte, den ene ved din høire og den andre ved din venstre side i ditt rike!
22 Ri Jesús xubꞌij che: Man iwetaꞌm ta ri tajin kitoqꞌij. ¿La kixkwin ix kiwikꞌowisaj ri kꞌaxkꞌolal ri kakꞌulmataj na wukꞌ in? Ri tijoxelabꞌ xkibꞌij: Kujkwinik.
Men Jesus svarte og sa: I vet ikke hvad det er I ber om. Kan I drikke den kalk jeg skal drikke? De sa til ham: Det kan vi.
23 Ri Jesús xubꞌij chike: Qas kixkwin wi riꞌ kiriq ri kꞌax ri kinriq in, man in ta kꞌut kabꞌan we kinya itꞌuyulibꞌal pa ri nuwiqiqꞌabꞌ xuqujeꞌ pa ri numox. Are ri nuTat riꞌ etaꞌmaninaq e jachinaq.
Han sa til dem: Min kalk skal I nok drikke; men å sitte ved min høire og ved min venstre side, det tilkommer det ikke mig å gi nogen, men det gis dem som det er beredt av min Fader.
24 Are xkita ri lajuj tijoxelabꞌ ri xkibꞌan ri e kebꞌ kachiꞌl xeyojtaj kukꞌ.
Da de ti hørte dette, blev de harme på de to brødre.
25 Ri Jesús xuꞌsikꞌij xubꞌij chike: Ix iwetaꞌm ri e qꞌatal taq tzij pa taq ri tinimit kakibꞌan kꞌax chike ri winaq xuqujeꞌ ri e kipatanijelabꞌ, rukꞌ che ri kꞌo kikwinem.
Men Jesus kalte dem til sig og sa: I vet at fyrstene hersker over sine folk, og deres stormenn bruker makt over dem.
26 Man yaꞌtal ta kꞌut jewaꞌ kakꞌulmataj iwukꞌ ix. Xane ri karaj kux nim uqꞌij chiꞌxoꞌl ix rajawaxik kux patanil iwe.
Så skal det ikke være blandt eder; men den som vil bli stor iblandt eder, han skal være eders tjener,
27 Xuqujeꞌ xapachin ri karaj kux nabꞌe chiꞌwe ix, rajawaxik kux kajchak konojel.
og den som vil være den første blandt eder, han skal være eders træl,
28 Jeꞌ jetaq ri uKꞌojol ri Achi man xpe taj rech kapatanixik, xane xpe chikipatanixik xuqujeꞌ chuyaꞌik ri ukꞌaslemal kumal ke e kꞌi winaq.
likesom Menneskesønnen ikke er kommet for å la sig tjene, men for selv å tjene og gi sitt liv til en løsepenge for mange.
29 Are xel bꞌik ri Jesús pa ri tinimit Jericó e rachiꞌl ri utijoxelabꞌ, sibꞌalaj kꞌi winaq e teren bꞌik chirij.
Og da de gikk ut fra Jeriko, fulgte meget folk ham.
30 E kꞌo kꞌu kebꞌ achyabꞌ e tꞌuyul chuchiꞌ ri bꞌe, are xkito chi tajin kikꞌow bꞌik ri Jesús chilaꞌ xkiraq kichiꞌ, xkibꞌij: Ajawxel, ralkꞌwaꞌl ri David, toqꞌobꞌisaj la qawach.
Og se, to blinde satt ved veien, og da de hørte at det var Jesus som gikk forbi, ropte de: Miskunn dig over oss, Herre, du Davids sønn!
31 Ri winaq xeꞌkiyajo rech kuꞌxlanik, man xkita ta kꞌut ri xbꞌix chike xane rukꞌ chuqꞌabꞌ xkiraq kichiꞌ xkibꞌij: Ajawxel, Ralkꞌwaꞌl ri David, toqꞌobꞌisaj la qawach.
Folket truet dem at de skulde tie; men de ropte enda mere og sa: Herre, miskunn dig over oss, du Davids sønn!
32 Xtakꞌiꞌ ri Jesús, xuꞌsikꞌij, xuta chike: ¿Jas kiwaj kinbꞌan chiꞌwe?
Og Jesus stod stille og kalte på dem og sa: Hvad vil I jeg skal gjøre for eder?
33 Ri moyabꞌ xkibꞌij: Ajawxel, kaqaj kujkaꞌyik.
De sa: Herre! at våre øine må bli oplatt!
34 Ri Jesús xutoqꞌobꞌisaj kiwach, xuchap ri kibꞌoqꞌoch, aninaq xekwinik xekaꞌyik, kꞌa te riꞌ xkitereneꞌj ri Jesús.
Da ynkedes Jesus inderlig og rørte ved deres øine; og straks fikk de sitt syn igjen, og de fulgte ham.
