Marcos 7
1 Ri fariseos e kachiꞌl ri aꞌjtijabꞌ rech ri taqanik ri kipetik pa Jerusalén xkimulij kibꞌ chrij ri Jesús.
Og Farisæerne og nogle af de skriftkloge, som vare komne fra Jerusalem, samle sig om ham.
2 Xkilo chi ri tijoxelabꞌ man xkichꞌaj taj ri kiqꞌabꞌ jetaq ri kinaqꞌatajibꞌal, are xewaꞌik.
Og da de saa nogle af hans Disciple holde Maaltid med vanhellige, det er utoede, Hænder
3 Are kꞌu ri fariseos xuqujeꞌ ri winaq aꞌj Israel jeꞌ kakibꞌan chuchꞌajik kiqꞌabꞌ jetaq ri kubꞌij ri naqꞌatajibꞌal kech ri e riꞌjabꞌ taq winaq.
(thi Farisæerne og alle Jøderne spise ikke uden at to Hænderne omhyggeligt, idet de fastholde de gamles Overlevering;
4 Are ketzalij loq pa ri kꞌayibꞌal kakichꞌaj nabꞌe ri kiqꞌabꞌ we kakitij jun jastaq. Xuqujeꞌ kakichꞌaj ri qumubꞌal, ri xaruꞌ xuqujeꞌ ri palaꞌt ri e bꞌantal che chꞌichꞌ.
og naar de komme fra Torvet, spise de ikke uden først at tvætte sig; og der er mange andre Ting, som de have vedtaget at holde, Tvætninger af Bægere og Krus og Kobberkar og Bænke),
5 Rumal riꞌ, ri fariseos e kachiꞌl ri aꞌjtijabꞌ rech ri taqanik xkita che ri Jesús: ¿Jas che man kakinimaj ta le atijoxelabꞌ ri kubꞌij ri naqꞌatajibꞌal ke ri nimaꞌq taq winaq, man kakichꞌaj ta le kiqꞌabꞌ are kewaꞌik?
saa spurgte Farisæerne og de skriftkloge ham ad: „Hvorfor vandre dine Disciple ikke efter de gamles Overlevering, men holde Maaltid med vanhellige Hænder?‟
6 Ri Jesús xubꞌij chike: Qas tzij ri xubꞌij ri Isaías are xutzꞌibꞌaj: We tinimit riꞌ xaq che uchiꞌ kubꞌij chi kinuqꞌijilaꞌj, ri ranimaꞌ naj kꞌo wi chwe.
Men han sagde til dem: „Rettelig profeterede Esajas om eder, I Hyklere! som der er skrevet: „Dette Folk ærer mig med Læberne, men deres Hjerte er langt borte fra mig.
7 Maj kutayij kinkiqꞌijilaꞌj, ri kikꞌutuꞌn xaq kech achyabꞌ.
Men de dyrke mig forgæves, idet de lære Lærdomme, som ere Menneskers Bud.‟
8 Ri ix iwetzelam ri utaqanik ri Dios, are kꞌu tajin kinimaj ri kitaqanik ri achyabꞌ.
I forlade Guds Bud og holde Menneskers Overlevering.‟
9 Kꞌa te riꞌ xubꞌij: Jeꞌl kibꞌan chunimaxik ri inaqꞌatajibꞌal, are ijelechꞌum kanoq iwibꞌ chunimaxik ri utaqanik ri Dios.
Og han sagde til dem: „Smukt ophæve I Guds Bud, for at I kunne holde eders Overlevering.
10 Chiwilampeꞌ, ri Moisés xubꞌij: Nim chiꞌwila ri itat inan, ri winaq ri keꞌretzelaj ri utat unan kakamisax na.
Thi Moses har sagt: „Ær din Fader og din Moder‟; og: „Den, som bander Fader eller Moder, skal visselig dø.‟
11 Ri ikꞌutuꞌn ix kubꞌij chi ri alkꞌwaꞌlaxel kuyaꞌo kubꞌij chike ri utat unan: “Ri tobꞌanik ri kawaj xinya che alaq xinya che ri Dios.”
Men I sige: Naar en Mand siger til sin Fader eller sin Moder: „Det, hvormed du skulde være hjulpen af mig, skal være Korban (det er: Tempelgave), ‟
12 We jeriꞌ kubꞌij ri alkꞌwaꞌlaxel man kakwin ta chi riꞌ kuꞌtoꞌ ri utat unan.
da tilstede I ham ikke mere at gøre noget for sin Fader eller Moder,
13 Jeriꞌ kakꞌulmataj iwukꞌ ix rumal ri naqꞌatajibꞌal ri kikꞌutu, man kinimaj ta chik ri utzij ri Dios, kꞌi jastaq jetaq we riꞌ kibꞌano.
idet I ophæve Guds Ord ved eders Overlevering, som I have overleveret; og mange lignende Ting gøre I.‟
14 Junmul chik ri Jesús xuꞌsikꞌij ri winaq, xubꞌij chike: Chinitatabꞌej iwonojel xuqujeꞌ chichꞌobꞌo we riꞌ:
Og han kaldte atter Folkeskaren til sig og sagde til dem: „Hører mig alle, og forstaar!
15 Man are ta kachꞌulujisan ri winaq ri jastaq ri kutijo xane are kachꞌulujisan ri etzelal ri kel loq pa ranimaꞌ.
Der er intet uden for Mennesket, som, naar det gaar ind i ham, kan gøre ham uren; men hvad der gaar ud af Mennesket, det er det, som gør Mennesket urent.
16 Ri Jesús xubꞌij: Qas chichomaj rij we tzij riꞌ we xinbꞌij chiꞌwe.
[Dersom nogen har Øren at høre med, han høre!‟]
17 Are xtoꞌtaj chubꞌixik we riꞌ, xel bꞌik kukꞌ ri winaq, xok bꞌik pa ri ja, ri utijoxelabꞌ xkita che jas kel kubꞌij chomanik ri xubꞌij.
Og da han var gaaet ind i Huset og var borte fra Skaren, spurgte hans Disciple ham om Lignelsen.
18 Ri Jesús xubꞌij chike: ¿Man kichomaj ta xuqujeꞌ ne lo ix ri kinbꞌij? ¿La man kichomaj chi maj jun jastaq ri kutij ri winaq kakwin chuchꞌulujisaxik?
Og han siger til dem: „Ere ogsaa I saa uforstandige? Forstaa I ikke, at intet, som udenfra gaar ind i Mennesket, kan gøre ham uren?
19 Rumal cher man pa ri ranimaꞌ taj keꞌ wi ri kutijo xane chupam, kꞌa te riꞌ kuꞌchuluj kanoq. Rukꞌ we riꞌ ri Jesús xubꞌij chi ronojel ri jastaq tijowik rij, chꞌajchꞌoj.
Thi det gaar ikke ind i hans Hjerte, men i hans Bug og gaar ud ad den naturlige Vej, og saaledes renses al Maden.‟
20 Xuqujeꞌ xubꞌij: Are kachꞌulujisan ri kel loq che ri winaq.
Men han sagde: „Det, som gaar ud af Mennesket, dette gør Mennesket urent.
21 Pa ri ranimaꞌ ri winaq kape wi ri itzel taq chomanik, qꞌoyolem kukꞌ taq achyabꞌ xuqujeꞌ kukꞌ taq ixoqibꞌ, ri kamisanik, ri utzukuxik e kebꞌ ixoqibꞌ.
Thi indvortes fra, fra Menneskenes Hjerte, udgaa de onde Tanker, Utugt, Tyveri, Mord,
22 Ri jiqꞌjatik, ri etzelal, ri subꞌunik, ri ubꞌanik etzelal maj uqꞌatexik, ri kꞌax ri kunaꞌ chi jun chirij jun rech winaq, ri bꞌanoj tzij, ri nimal, xuqujeꞌ are man kuya ta ribꞌ ri winaq pa sukꞌumaxik.
Hor, Havesyge, Ondskab, Svig, Uterlighed, et ondt Øje, Forhaanelse, Hovmod, Fremfusenhed;
23 Ronojel we etzelal riꞌ pa ranimaꞌ ri winaq kape wi, are waꞌ ri kachꞌulujin ri ranimaꞌ ri winaq.
alle disse onde Ting udgaa indvortesfra og gøre Mennesket urent.‟
24 Xel bꞌik ri Jesús chilaꞌ, xeꞌ pa jun leꞌaj ri kꞌo pa ri tinimit Tiro rachiꞌl Sidón. Xok bꞌik pa jun ja, are xraj maj jun ketaꞌmanik jawjeꞌ kꞌo wi, man xkwin ta kꞌut rawaj ribꞌ.
Og han stod op og gik bort derfra til Tyrus's og Sidons Egne. Og han gik ind i et Hus og vilde ikke, at nogen skulde vide det. Og han kunde dog ikke være skjult;
25 Kꞌo jun ixoq aninaq xretaꞌmaj chi xopan ri Jesús chilaꞌ. Ri ixoq kꞌo jun ral ali, kꞌo jun itzel uxlabꞌal che, xopanik xeꞌxukul cho ri Jesús.
men en Kvinde, hvis lille Datter havde en uren Aand, havde hørt om ham og kom straks ind og faldt ned for hans Fødder;
26 Ri ixoq aj Fenicia rech ri tinimit Siria xuta toqꞌobꞌ che ri Jesús rech kakunax ri ral.
(men Kvinden var græsk, af Herkomst en Syrofønikerinde, ) og hun bad ham om, at han vilde uddrive den onde Aand af hendes Datter.
27 Ri Jesús xubꞌij che: Nabꞌe chaya bꞌe chike ri alkꞌwaꞌlaxelabꞌ kewaꞌik, rumal man kuya taj kamaj ri kiwa ri alkꞌwaꞌlaxelabꞌ kakꞌyaq chkiwach ri tzꞌiꞌ.
Og han sagde til hende: „Lad først Børnene mættes; thi det er ikke smukt at tage Børnenes Brød og kaste det for de smaa Hunde.‟
28 Ri ixoq xubꞌij: Jeꞌ tat, ri tzꞌiꞌ kakitij xuqujeꞌ ri uxeꞌr taq kiwa ri alkꞌwaꞌlaxelabꞌ ri katzaq chuxeꞌ ri mexa.
Men hun svarede og siger til ham: „Jo, Herre! ogsaa de smaa Hunde æde under Bordet af Børnenes Smuler.‟
29 Ri Jesús xubꞌij che: Rumal jeriꞌ xabꞌan chutzalixik uwach ri xinbꞌij chawe, ri itzel xel bꞌik che ri awal. Jat pa jororemal.
Og han sagde til hende: „For dette Ords Skyld gaa bort; den onde Aand er udfaren af din Datter.‟
30 Are xopanik ri ixoq cho rachoch, xuꞌriqa ri akꞌal qꞌoyol pa ri uchꞌat. Elinaq chi bꞌik ri itzel uxlabꞌal che.
Og hun gik bort til sit Hus og fandt Barnet liggende paa Sengen og den onde Aand udfaren.
31 Xel loq ri Jesús pa ri tinimit Tiro, xeꞌ pa Sidón chuxukut ri plo pa Galilea, xkanaj kanoq pa ri tinimit Decápolis.
Og da han gik bort igen fra Tyrus's Egne, kom han over Sidon midt igennem Dekapolis's Egne til Galilæas Sø.
32 Ri Jesús are kꞌo chilaꞌ, xkikꞌam bꞌik jun achi rukꞌ katakꞌtoꞌman kachꞌawik, xkita toqꞌobꞌ che kuya ri uqꞌabꞌ puꞌwiꞌ.
Og de bringe ham en døv, som ogsaa vanskeligt kunde tale, og bede ham om, at han vilde lægge Haanden paa ham.
33 Ri Jesús xukꞌam bꞌik ri achi utukel, xujut ri uwiꞌ uqꞌabꞌ pa ri uxikin, kꞌa te riꞌ xukoj uchubꞌ cho ri raqꞌ.
Og han tog ham afsides fra Skaren og lagde sine Fingre i hans Øren og spyttede og rørte ved hans Tunge
34 Kꞌa te riꞌ xkaꞌyik cho ri kaj, xujiqꞌaj nim kyaqiqꞌ, kꞌa te riꞌ xubꞌij che ri achi: ¡Efatá! ri kel kubꞌij ¡Chatjaqatajoq!
og saa op til Himmelen, sukkede og sagde til ham: „Effata!‟ det er: lad dig op!
35 Rukꞌ we riꞌ xjaqataj ri uxikin ri achi xuqujeꞌ xjaqataj ri uchꞌabꞌal, xuchapleꞌj chꞌawem jetaq kachꞌaw jun utz winaq.
Og hans Øren aabnedes, og straks løstes hans Tunges Baand, og han talte ret.
36 Ri Jesús xubꞌij chike ri winaq chi man kuya taj kakitzijoj ri xkꞌulmatajik, pune xuꞌpixibꞌaj, ri winaq rukꞌ chuqꞌabꞌ xkitzijoj ri xkꞌulmatajik.
Og han bød dem, at de ikke maatte sige det til nogen; men jo mere han bød dem, desto mere kundgjorde de det.
37 Ri winaq sibꞌalaj xemayijanik, xkibꞌij: Utz kubꞌan chubꞌanik taq le jastaq, kuꞌkunaj ri e tꞌoꞌyabꞌ xuqujeꞌ kuya kichꞌabꞌal ri e memabꞌ.
Og de bleve over al Maade slagne af Forundring og sagde: „Han har gjort alle Ting vel; baade gør han, at de døve høre, og at maalløse tale.‟
