Lucas 24
1 Sibꞌalaj aqꞌabꞌ xebꞌe ri ixoqibꞌ pa ri nabꞌe qꞌij rech ri wuq qꞌij, xoꞌpan kꞌu chuchiꞌ ri muqbꞌal. Xkikꞌam bꞌik ri kꞌokꞌalaj taq kunabꞌal ri kiyakom kanoq.
Men paa den første Dag i Ugen meget aarle kom de til Graven og bragte de vellugtende Urter, som de havde beredt.
2 Kꞌa te xkilo esatal kan ri abꞌaj chuchiꞌ ri muqbꞌal.
Og de fandt Stenen bortvæltet fra Graven.
3 Are kꞌu xoꞌk bꞌik, man xkiriq ta ri ubꞌaqil ri Ajawxel Jesús.
Men da de gik derind, fandt de ikke den Herres Jesu Legeme.
4 Are kꞌu tajin kakitzijoj rij ri xkꞌulmatajik, xaq kꞌa teꞌ xetakꞌatobꞌ e kebꞌ achyabꞌ kachuplin ri katzꞌyaq.
Og det skete, da de vare tvivlraadige om dette, se, da stode to Mænd for dem i straalende Klædebon.
5 Xkixiꞌj kꞌu kibꞌ ri ixoqibꞌ, xexukiꞌk xkiya ri kipalaj pa ri ulew, ri achyabꞌ kꞌut xkibꞌij chike: ¿Jas che kitzukuj ri Kꞌaslik chikixoꞌl ri kaminaqibꞌ?
Men da de bleve forfærdede og bøjede deres Ansigter imod Jorden, sagde de til dem: „Hvorfor lede I efter den levende iblandt de døde?
6 Man kꞌo ta waral, xkꞌastaj uwach, naꞌtaj chiꞌwe ri xubꞌij chiꞌwe are kꞌo na iwukꞌ je laꞌ pa Galilea:
Han er ikke her, men han er opstanden; kommer i Hu, hvorledes han talte til eder, medens han endnu var i Galilæa, og sagde,
7 “Ri uKꞌojol ri Achi kajach na pa kiqꞌabꞌ ri achyabꞌ aꞌjmakibꞌ, karip xuqujeꞌ na, churox qꞌij kꞌut kakꞌastaj na uwach.”
at Menneskesønnen burde overgives i syndige Menneskers Hænder og korsfæstes og opstaa paa den tredje Dag.‟
8 Are jewaꞌ xkito, xnaꞌtaj kꞌu chike ri utzij ri Jesús.
Og de kom hans Ord i Hu.
9 Are xetzalij loq, xiltaj kan ri muqbꞌal kumal, xkitzijoj ronojel ri xkilo, chike ri e lajuj, xuqujeꞌ chike konojel ri e kꞌo chilaꞌ.
Og de vendte tilbage fra Graven og kundgjorde alle disse Ting for de elleve og for alle de andre.
10 Are waꞌ ri ixoqibꞌ ri xeꞌkisolij ri muqbꞌal: ri María Magdalena, ri Juana, ri María unan ri Jacobo, xuqujeꞌ nikꞌaj ixoqibꞌ chik.
Men det var Maria Magdalene og Johanna og Maria, Jakobs Moder, og de øvrige Kvinder med dem; de sagde Apostlene disse Ting.
11 Are kꞌu ri tijoxelabꞌ man xkikoj taj ri xbꞌix chike, pa kikꞌuꞌx chi xaq kikonal ri ixoqibꞌ.
Og disse Ord kom dem for som løs Tale; og de troede dem ikke.
12 Ri Pedro kaxikꞌanik, xeꞌek pa ri muqbꞌal, xqet chuxukut. Are xkꞌayik, xwiꞌ kꞌo kan ri atzꞌyaq rech lino, ri xbꞌalqꞌotix wi ri Jesús. Kamayijan kꞌut, xtzalij cho rachoch rumal ri xkꞌulmatajik.
Men Peter stod op og løb til Graven; og da han kiggede derind, ser han Linklæderne alene liggende der, og han gik hjem i Undren over det, som var sket.
13 Pa we qꞌij riꞌ e bꞌenaq pa ri bꞌe kebꞌ chike ri tijoxelabꞌ. Bꞌenam ke pa jun alaj tinimit ubꞌiꞌ Emaús, julajuj kilómetros uxoꞌl rukꞌ ri tinimit Jerusalén.
Og se, to af dem vandrede paa den samme Dag til en Landsby, som laa tresindstyve Stadier fra Jerusalem, dens Navn var Emmaus.
14 Are kakitzijoj rij ri xkꞌulmataj pa ri tinimit Jerusalén.
Og de talte med hinanden om alle disse Ting, som vare skete.
15 Tajin kꞌu kakitzijoj rij are xqet ri Jesús, xuchapleꞌj bꞌinem kukꞌ.
Og det skete, medens de samtalede og spurgte hinanden indbyrdes, da kom Jesus selv nær og vandrede med dem.
16 Man xkichꞌobꞌ ta kꞌu uwach rumal cher tzꞌapital ri kibꞌoqꞌoch.
Men deres Øjne holdtes til, saa de ikke kendte ham.
17 Xukꞌot kꞌu kichiꞌ, xubꞌij: ¿Jas ri tajin kitzijoj la rij? Ri e tijoxelabꞌ xetakꞌiꞌ, xkichiqibꞌa ri kipalaj pa ri ulew.
Men han sagde til dem: „Hvad er dette for Ord, som I skifte med hinanden paa Vejen?‟ Og de standsede bedrøvede.
18 Jun chike ri tijoxelabꞌ ubꞌiꞌnam Cleofas xubꞌij che: ¿La xaq xwi ri at, ri at solinel pa ri tinimit Jerusalén, ri man xawetaꞌmaj ta ri xkꞌulmatajik?
Men en af dem, som hed Kleofas, svarede og sagde til ham: „Er du alene fremmed i Jerusalem og ved ikke, hvad der er sket der i disse Dage?‟
19 Ri Jesús xuta chike: ¿Jas kꞌu riꞌ ri xkꞌulmatajik? Are ri Jesús aj Nazaret, jun qꞌalajisal utzij ri Dios, sibꞌalaj kwinel che nimaq taq chak, xuqujeꞌ sibꞌalaj utz ri katzijon cho ri Dios xuqujeꞌ chkiwach ri winaq.
Og han sagde til dem: „Hvilket?‟ Men de sagde til ham: „Det med Jesus af Nazareth, som var en Profet, mægtig i Gerning og Ord for Gud og alt Folket;
20 Are kꞌu ri e qꞌatal taq qatzij, xuqujeꞌ ri e kꞌamal taq kibꞌe ri e chꞌawenelabꞌ cho ri Dios pa kiwiꞌ ri winaq xkijacho rech kaqꞌat tzij puꞌwiꞌ, rech kakamisaxik xuqujeꞌ rech karipik.
og hvorledes Ypperstepræsterne og vore Raadsherrer have overgivet ham til Dødsdom og korsfæstet ham.
21 Kuꞌl kꞌu qakꞌuꞌx uj chi areꞌ kakolow ri qatinimit Israel, xeꞌ kꞌu oxibꞌ qꞌij ri xbꞌantaj we kꞌulmatajem riꞌ.
Men vi haabede, at han var den, som skulde forløse Israel. Men med alt dette er det i Dag den tredje Dag, siden dette skete.
22 E kꞌo xuqujeꞌ e nikꞌaj e qachiꞌl ixoqibꞌ ri xebꞌe pa ri muqbꞌal che we aqꞌabꞌil riꞌ, xilkitzijoj kꞌu ri mayijabꞌal jastaq chaqe.
Men ogsaa nogle af vore Kvinder have forfærdet os, idet de kom aarle til Graven,
23 Man xkiriq ta ri ubꞌaqil ri Jesús, xaq xwi xkitzijoj chaqe chi xkikꞌut kibꞌ jujun angelibꞌ chkiwach, xkibꞌij chike chi ri Jesús kꞌaslik.
og da de ikke fandt hans Legeme, kom de og sagde, at de havde ogsaa set et Syn af Engle, der sagde, at han lever.
24 E kꞌo chi kꞌu nikꞌaj e qachiꞌl ri xebꞌe pa ri muqbꞌal, xeꞌkiriqaꞌ jetaq ri xulkibꞌij ri qachiꞌl ixoqibꞌ chaqe, xa kꞌu man xkil ta uwach ri Jesús.
Og nogle af vore gik hen til Graven, og de fandt det saaledes, som Kvinderne havde sagt; men ham saa de ikke.‟
25 Ri Jesús xubꞌij chike: Sibꞌalaj maj iwetaꞌmabꞌal, xuqujeꞌ sibꞌalaj kakabꞌalaj ikꞌuꞌx, chukojik ronojel ri xkibꞌij kan ri e qꞌalajisal taq utzij ri Dios.
Og han sagde til dem: „O I uforstandige og senhjertede til at tro paa alt det, som Profeterne have talt!
26 ¿La man kꞌu choqꞌaqꞌ na kuriq taq waꞌ we kꞌax riꞌ, ri Cristo are majaꞌ kok pa ri rajawarem?
Burde ikke Kristus lide dette og indgaa til sin Herlighed?‟
27 Xuchapleꞌj kꞌu utzijoxik rij ri bꞌiꞌtal loq chirij kumal ri e qꞌalajisal taq rech ri utzij ri Dios, xuchapleꞌj la rukꞌ ri Moisés xuqujeꞌ konojel ri e qꞌalajisal taq rech ri utzij ri Dios, ri kitzꞌibꞌam loq pa ri uchoch wuj.
Og han begyndte fra Moses og fra alle Profeterne og udlagde dem i alle Skrifterne det, som handlede om ham.
28 Are xenaqajin che ri leꞌaj ri kekanaj wi kan ri tijoxelabꞌ, ri Jesús xujaluj chi naj ri keꞌ wi na.
Og de nærmede sig til Landsbyen, som de gik til; og han lod, som han vilde gaa videre.
29 Ri tijoxelabꞌ kꞌut xkibꞌij che: Xeꞌ le qꞌij, chatkanaj kan qukꞌ, kok aqꞌabꞌ chawe. Xaq jeriꞌ xkanaj kan kukꞌ.
Og de nødte ham meget og sagde: „Bliv hos os; thi det er mod Aften, og Dagen hælder.‟ Og han gik ind for at blive hos dem.
30 Are e kꞌo puꞌwiꞌ ri mexa, xukꞌam ri kaxlan wa, xutewechiꞌj, xupirij, kꞌa te riꞌ xujach chike.
Og det skete, da han havde sat sig med dem til Bords, tog han Brødet, velsignede og brød det og gav dem det.
31 Xjaqataj kꞌu ri kibꞌoqꞌoch, xkichomaj kꞌu uwach, xaq kꞌu kꞌa teꞌ xsachik.
Da bleve deres Øjne aabnede, og de kendte ham; og han blev usynlig for dem.
32 Kakibꞌij kꞌu chibꞌil taq kibꞌ: ¿La chi man kaqꞌaqꞌan ri qanimaꞌ are tajin katzijon la qukꞌ pa ri bꞌe chirij ri uchoch wuj?
Og de sagde til hinanden: „Brændte ikke vort Hjerte i os, medens han talte til os paa Vejen og oplod os Skrifterne?‟
33 Aninaq xewaꞌjilik, xetzalij loq pa Jerusalén, chilaꞌ xuleꞌkiriqa wi ri e julajuj tijoxelabꞌ, kimulim kibꞌ, xuqujeꞌ ri e winaq ri e kꞌo kukꞌ.
Og de stode op i den samme Time og vendte tilbage til Jerusalem og fandt forsamlede de elleve og dem, som vare med dem, hvilke sagde:
34 Ri e julajuj xkibꞌij che: Qas xkꞌastaj wi ri Ajawxel, xukꞌut ribꞌ cho ri Simón.
„Herren er virkelig opstanden og set af Simon.‟
35 Ri e kebꞌ tijoxelabꞌ kꞌut xkitzijoj jas ri xkꞌulmataj kukꞌ pa ri bꞌe, xuqujeꞌ xkitzijoj chi kꞌa te xkichꞌobꞌ uwach ri Jesús are xujach ri kaxlan wa.
Og de fortalte, hvad der var sket paa Vejen, og hvorledes han blev kendt af dem, idet han brød Brødet.
36 Kꞌa tajin na kakitzijoj rij ri xkꞌulmatajik, are xtakꞌatobꞌ ri Jesús chikixoꞌl. “Jaꞌmaril chiꞌwe,” xcha chike.
Men medens de talte dette, stod han selv midt iblandt dem; og han siger til dem: „Fred være med eder!‟
37 Sibꞌalaj xkixiꞌj kibꞌ pa kikꞌuꞌx chi jun subꞌunel xkilo.
Da forskrækkedes de og betoges af Frygt og mente, at de saa en Aand.
38 Ri Jesús kꞌut xuta chike: ¿Jas che sibꞌalaj kixiꞌj iwibꞌ? ¿Jas che sibꞌalaj kakabꞌalaj ikꞌuꞌx?
Og han sagde til dem: „Hvorfor ere I forfærdede? og hvorfor opstiger der Tvivl i eders Hjerter?
39 Chiwila le waqan xuqujeꞌ le nuqꞌabꞌ. Qas in wi, chinichapaꞌ rech qas kiwilo. Jun uxlabꞌal maj bꞌaq che xuqujeꞌ maj utyoꞌjal, ri in kꞌut utz kinichapo.
Ser mine Hænder og mine Fødder, at det er mig selv; føler paa mig og ser; thi en Aand har ikke Kød og Ben, som I se, at jeg har.‟
40 Are xbꞌiꞌtaj we riꞌ, xukꞌut ri uqꞌabꞌ xuqujeꞌ ri raqan chkiwach.
Og da han havde sagt dette, viste han dem sine Hænder og sine Fødder.
41 Kꞌamajaꞌ kꞌu kakikojo chi qas areꞌ, rumal ri kiꞌkotemal xuqujeꞌ rumal kemayijanik, ri Jesús kꞌut xuta chike: ¿La kꞌo jastaq tijowik rij iwukꞌ?
Men da de af Glæde herover endnu ikke kunde tro og undrede sig, sagde han til dem: „Have I her noget at spise?‟
42 Xkiya kꞌu chꞌaqaꞌp bꞌolom kar che.
Og de gave ham et Stykke af en stegt Fisk.
43 Xukꞌam kꞌut, kꞌa te riꞌ chkiwach xutijo, kꞌa te riꞌ xubꞌij chike:
Og han tog det og spiste det for deres Øjne.
44 Are xinkꞌojiꞌ iwukꞌ, xinbꞌij chiꞌwe chi kakꞌulmataj ronojel ri tzꞌibꞌatal loq chwij, pa ri taqanik rech ri Moisés, xuqujeꞌ pa ri kiwuj ri e qꞌalajisal taq rech ri utzij ri Dios, xuqujeꞌ pa ri wuj rech Salmos.
Men han sagde til dem: „Dette er mine Ord, som jeg talte til eder, medens jeg endnu var hos eder, at de Ting bør alle sammen opfyldes, som ere skrevne om mig i Mose Lov og Profeterne og Psalmerne.‟
45 Xujaq kꞌu ri kichomabꞌal rech kakichꞌobꞌ ri tzꞌibꞌatal kan pa ri uchoch wuj.
Da oplod han deres Forstand til at forstaa Skrifterne.
46 Xubꞌij kꞌu chike: Are waꞌ ri tzꞌibꞌatalik: “Ri Cristo kuriq na kꞌax, xuqujeꞌ kakꞌastaj na churox qꞌij.
Og han sagde til dem: „Saaledes er der skrevet, at Kristus skulde lide og opstaa fra de døde paa den tredje Dag,
47 Xuqujeꞌ pa ri ubꞌiꞌ katzijox na ri kꞌexoj kꞌuꞌx xuqujeꞌ ri kuybꞌal mak pa ronojel ri tinimit, kachapleꞌtaj bꞌik pa Jerusalén.”
og at der i hans Navn skal prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folkeslagene og begyndes fra Jerusalem.
48 Ri ix ix qꞌalajisal taq rech waꞌ we jastaq riꞌ.
I ere Vidner om disse Ting.
49 Kintaq kꞌu na loq, ri utzujum kan ri nuTat chiꞌwe, xaq jeriꞌ chixkanaj na kanoq pa we tinimit riꞌ, kꞌa kayaꞌtaj na ri chuqꞌabꞌ rech chikajil chiꞌwe.
Og se, jeg sender min Faders Forjættelse over eder; men I skulle blive i Staden, indtil I blive iførte Kraft fra det høje.‟
50 Te kꞌu riꞌ xuꞌkꞌam bꞌik ri utijoxelabꞌ, chuxukut ri tinimit Betania, xuyak kꞌu ri uqꞌabꞌ xuꞌtewechiꞌj.
Men han førte dem ud til hen imod Bethania, og han opløftede sine Hænder og velsignede dem.
51 Tajin kꞌu kuꞌtewechiꞌj na are xnajtin chike, rumal xkꞌam bꞌik chikaj.
Og det skete, idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og opløftedes til Himmelen.
52 Ri utijoxelabꞌ kꞌut xkiqꞌijilaꞌj, kꞌa te riꞌ sibꞌalaj xekiꞌkotik xetzalij pa ri tinimit Jerusalén.
Og efter at have tilbedet ham vendte de tilbage til Jerusalem med stor Glæde.
53 Amaqꞌel kꞌut xekꞌojiꞌ pa ri Templo xkiqꞌijilaꞌj ri Dios.
Og de vare stedse i Helligdommen og priste Gud.
